bannerPos

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.

Flemming Erhard

Journalist
09-05-2020 08:32
Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Det startede med en skør idé.

- Jeg fik sagt til nogen, at ti hektar pil kunne fuldgøde hundrede hektar hvede. Og så bliver man jo taget på ordet, når man får sagt sådan noget. Jeg tror ikke, at vi kommer helt derhen. Men jeg tror, at vi kommer et langt stykke ad vejen ved at kunne bruge pileflisen til at fodre mikroorganismerne i jorden.

Det fortæller Anders Bach fra Ny Vraa Bioenergi om starten i 2017 på et forsøgsprojekt sammen med blandt andre Økologisk Landsforening med at sprede komposteret pileflis ud på to forsøgsmarker i Sønderjylland.

Formålet har været at hjælpe økologiske planteavlere med »at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske næringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost«, som projektbeskrivelsen lyder. Projektet er i årene 2017-2018 støttet med knap 1,1 million kroner af en nu afskaffet pulje til Erhvervsfremme under Landdistriktsprogrammet, som var medfinansieret af EU’s landbrugsstøtteordning, CAP.

Projektet »Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning« bliver her i år fulgt helt til dørs af et afløsende projekt med jordprøver, som skal analyseres for effekten. Resultatet ventes her til efteråret og vil blive brugt til at lave en vejledning til de økologiske landmænd om, hvordan de skal anvende pilekompost.

Svært helt at undvære staldgødning

Ny Vraa Bioenergis rolle har været at levere komposten af pileflis i tre forskellige blandinger med blandet andet lidt grønne planterester, kvæggødning eller hestemøg.

- Ja og nej, svarer Anders Bach på spørgsmålet, om der er udsigt til, at pilekompost efterhånden helt kan erstatte staldgødning på marken.

- Jeg tror, at staldgødning bliver svært at undvære i det lange løb ude i marken. Men hvis man får fodret sin jord over længere tid med mikroorganismer og øget sit humusindhold med måske en til to procent, så har man ikke brug for ret meget staldgødning.

Gevinsten vil blandt andet være, at luften spares for ammoniakdampe og vandmiljøet for udledning af kvælstof og fosfor fra markerne. Imens vil komposteringen også øge muldens frugtbarhed. Der har været kørt 10 ton pilefliskompost ud på forsøgsmarkerne pr. hektar.

På baggrund af de første erfaringer siger Anders Bach om gødningseffekten:

- Der er en lille forbedring, som er markant, men ikke signifikant efter et år. Sådan en proces, når man bruger kompost, tager flere år. Det er ikke et quick-fix, der virker lige her og nu.

Forsøg viser tendens til merudbytte

Piletræ indeholder meget lignin, som nedbrydes i jorden af mikroorganismer, så der dannes kulstof, der holder på vand og næringsstoffer.

Selv med et begrænset merudbytte viser resultaterne fra projektets forsøg ifølge økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Anton Rasmussen, at tildelingen af pilekompost godt kan betale sig at bruge, forudsat at landmanden selv dyrker pilen hertil, og hvis pilen kan være dyrket på marginaljorder, som giver ringe udbytte af korn eller andre afgrøder.

Anton Rasmussen siger, at forsøgene med brugen af kompost viser en tendens til et lille, men ikke et signifikant merudbytte, men at det ikke er overraskende, fordi kompost er et middel til jordforbedring, der først på længere sigt kan opbygge jordpuljen af både kulstof og næringsstoffer.

- Der er ingen tvivl om, at tildeling af kompost kontinuerligt holder bedre på næringsstofferne. Jord med et højt organisk indhold, som pilekompost kan bidrage til, vil alt andet lige binde både kvælstof og fosfor og give en lavere udvaskning af næringsstoffer, siger Anton Rasmussen.

Kompost holder på jordens kvælstof

Jordens indhold af kulstof/organisk materiale er afgørende for dens evne til at holde på næringsstoffer og vand - med andre ord jordens frugtbarhed. At opbygge og vedligeholde jordens kulstofpulje er derfor vigtig for at sikre, at der overhovedet kan dyrkes noget i den. Der er et konstant forhold mellem kulstofindholdet og kvælstofindholdet i jorden. Samtidig har jordbruget også et stort potentiale for at binde noget af kulstoffet i atmosfærens CO2 i jorden og dermed bidrage til klimaforbedringer.

Kilde: Økologisk Landsforening

Ser stort markedspotentiale

Landbrug & Fødevarer mener, at dyrkning af pil har et stort markedspotentiale inden for naturlægemidler og forskellige typer af kosmetikprodukter.

● Stoffet salicin i pilen omdannes i kroppen til salicylsyre, som siden er efterlignet kemisk og i 1899 markedsført som aspirin af det tyske medicinalfirma, Bayer. Ekstrakter fra pilebark menes blandt andet også at have anti-inflamatoriske effekter.

● Andre typer bioaktive stoffer i hvid-pil og purpur-pil menes også at have effekt i cremer mod sårheling og hudlidelser.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.