bannerPos

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Der er enighed mellem Socialdemokratiets ordfører Anders Kronborg (tv) og Venstres ordfører, Erling Bonnesen, om, at omlægning af landbrugsstøtten i en grøn retning ikke må koste arbejdspladser.

Michael Strandfelt

23-09-2020 11:03
Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

LANDBRUGSSTØTTE: Den kommende reform af EU's landbrugspolitik, som der arbejdes på højtryk med i disse måneder i EU-Parlamentet, kommer efter alt at dømme til at give mere magt til de enkelte medlemslande til at bestemme, hvordan støtten skal fordeles i eget land.

Det tyder alting på, selvom reformen endnu ikke er færdigforhandlet. Det var således allerede en del af det allerførste forslag til reformen, som EU-kommissionen kom med i 2018. Alt i de nuværende forhandlinger tyder stadig på, at en større af landbrugsstøtten kommer til at blive fordelt af landenes egne parlamenter.

Derfor kan de danske politikere på Christiansborg se frem til at stå med større indflydelse på, hvem i det danske landbrug, der skal støttes og hvordan.

Hvad den magt skal bruges til, er regeringspartiet Socialdemokratiet dog foreløbigt meget tilbageholdende med at melde ud.

- Vi vil gerne vente med at melde noget ud, til vi står i nærmere forhandlinger, lyder det fra den socialdemokratiske fødevareordfører, Anders Kronborg.

Loft ændres

Helt konkret får det enkelte medlemslande mulighed for at flytte penge mellem de to grundlæggende pengepuljer, der definerer EU landbrugsstøtte. De hedder på EU-sprog søjle 1 og søjle 2. Søjle 1 er direkte støtte, der går til hver enkelt landmand, alt efter hvor stor produktionen er, hvis blot EU-kravene bliver overholdt.

Søjle 2 består af midler, der bliver delt ud til forskellige projekter. Det er dermed ikke selve produktionen, der bliver givet støtte til, men for eksempel klimavenlige indsatser, skovrejsning eller projekter, der holder liv i landdistrikterne.

Hidtil har Danmark højst kunne placere 15 procent af i støtten i søjle to, og har så valgt kun at gøre brug af syv procent.

Loftet bliver dog formentlig hævet markant. EU-Kommissionen har således lagt op til, at landene kan hæve andelen af landbrugsstøtten, der går til søjle to med helt op til 40 procent.

Da muligheden for at hæve andelen fra 7 til 15 procent kom sidste år, var der ikke politisk flertal til at hæve det i Danmark, og det er også uvist, om Danmark kommer til at ændre fordelingen, når politikerne formentlig får muligheden.

- Jeg vil ikke stå og komme med en procentsats her nu. Det er alt for tidligt for nu at ligge os fast på. Det ville næsten være respektløst over for erhvervet at sige et tal på nuværende tidspunkt, mener fødevareordfører Anders Kronborg (S).

Ø vil bruge mulighed

Enhedslisten har tidligere kritiseret, at man ikke har brugt så meget som muligt af EU-støtten på søjle 2, og partiets ordfører på området, Søren Egge Rasmussen, ser da også et potentiale i, at Danmark nu formentlig kan hæve den markant mere, hvis man vil.

- Jeg har noteret mig, at det kan blive muligt at flytte 40 procent over til søjle 2, og de muligheder skal vi kigge på. Men jeg håber også, at vi kan få højere miljø- og klimakrav til den direkte støtte, siger han.

Håbet hos Enhedslisten er nemlig, at det ikke kun er ved at oprette klimavenlige projekter, at landbrugsstøtten skal være grøn.

- Jeg håber på, at vi i højere grad ser generelle krav for overhovedet at få den direkte støtte til sin produktion. Vi har jo ikke ligefrem fødevaremangel, så hvis det skal give mening at give støtte bare for at producere, så kan vi godt sætte miljø- og klimakravene væsentligt op for at få støtte, mener Søren Egge Rasmussen.

Mindre bureaukrati

At stille højere klimakrav til generelt at få støtte, er også nemmere, end hvis man satser på at få mere bæredygtig produktion gennem støtte til projekter gennem søjle 2, mener landbrugsordføreren fra Enhedslisten.

Især hvis man, som EU-Kommissionen har som målsætning, også gerne ser at bureaukratiet i forbindelse med landbrugsstøtten bliver mindre.

-  Det er klart, at hvis vi rykker 40 procent af støtten over til søjle 2, så får Landbrugsstyrelsen sig noget af en opgave med at godkende projekter og administrere bureaukratiet. Derfor ville det være gavnligt, hvis vi fik hævet kravene for at få den direkte støtte, lyder det fra Søren Egge Rasmussen (Ø).

Selvom Søren Egge Rasmussen håber på, at der kommer flere klimakrav til den direkte støtte, er han dog stadig glad for, at de enkelte lande i højere grad får mulighed for at jonglere med pengene selv.

- Hvert land har hver deres situation. Især med klimaforandringer får hvert land jo hver deres udfordringer. Nogle steder skal man for eksempel i højere grad tage højde for tørkeperioder end andre, og derfor er det godt, hvis landene selv kommer til at kunne styre en større del af støtten, lyder det fra Enhedslistens landbrugsordfører.

Frygter skævvridning

Det er dog ikke alle, der kun ser det positive ved, at landene selv kommer til at bestemme over flere af pengene.

Venstres Europaparlamentsmedlem Asger Christensen, der er medlem af landbrugsudvalget i parlamentet, sidder med i forhandlingerne om reformen, har tidligere udtrykt bekymring for, at det kan give en konkurrencefordel til de lande, der ikke vælger at prioritere klimavenlige tiltag.

Det er også det, der afholder Socialdemokratiet fra at komme med klare meldinger om fordelingen af landbrugsstøtten.

- Vi vil rigtig gerne i en grøn retning, men det skal også være realistisk i forhold til at bevare arbejdspladser i Danmark, siger Anders Kronborg (S).

Og Asger Christensens partifælle på Christiansborg, Erling Bonnesen fra Venstre, er meget varsom med at flytte for meget af den direkte støtte til landmændene.

- Det er vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår. Så vi bliver nødt til at se på, hvad de andre lande gør. Vi vil for eksempel gerne i en grøn retning, men vi risikerer at slå bunden fuldstændig ud af dansk landbrug, siger Erling Bonnesen.

Kan trække landbruget skævt

Han håber derfor, at den færdige reform af EU's landbrugspolitik ikke ender med at give medlemslandene lige så meget råderet over landbrugsstøtten, som der tidligere har været lagt op til.

- Vi skal helst stå mere samlet. Så jeg ser meget gerne, at vi ikke får den nationalisering. Det kan trække landbruget skævt, hvis ikke alle lande er enige om at prioritere klimaet i samme grad.

Han håber selv på at kunne bruge landbrugsstøtten til at styrke forskning i, hvordan landbruget bliver mere klimavenligt, samt at give støtte til landmænd for at tage dårlige landbrugsjord som lavbundsarealer ud af produktionen. Men det skal altså ikke have for store konsekvenser.

- Hvis vi for eksempel flytter 40 procent af støtten over i søjle to, så vil det være så stor en del af landbrugets omsætning, der bliver taget, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, mener Erling Bonnesen.

Reformen af EU's landbrugspolitik skulle oprindeligt være trådt i kraft fra 2021, men alt tyder på, at de nye regler først kommer til at gælde fra 2023.

 

CAP – EU’s landbrugspolitik

  • EU’s fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP (Common Agricultural Policy), er ved at blive reformeret, da den gamle politik udløber ved udgangen af 2020.
  • Landbrugsstøtten er en stor del af reformen. Støtten er opdelt i to puljer, der kaldes søjle 1 og søjle 2.
  • Søjle 1 er den direkte landbrugsstøtte, der går til landbruget. Støtte til landmændene gives på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd.
  • Søjle 2 finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø og udviklingsprogrammer. Landdistriktspolitikken giver for eksempel mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne.

Kilde: Miljø og Fødevareministeriet

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.