bannerPos

Har fortrudt EU-støttet investering

Glæden er ikke til at tage fejl af hos den økologiske frugtavler Anders Lindgård, når han spotter nye skud på hans mange tusinde frugttræer i plantagen Kysøko ved Næstved. Det gælder dog ikke for den plantage, han fik EU-støtte til, hvor rækkerne er plantet for tæt.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
04-01-2020 08:00
Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Anders Lindgård har blandt sine tilskud fortrudt et enkelt af dem.

- Jeg fik i 2012 godt 90.000 til at lave en plantage med 5.000 træer på 3 hektar, mod at det skulle være plantet helvedes tæt og hurtigt. De penge har jeg simpelthen fortrudt. Jeg bander over det hver dag, for det er rigtig skidt at plante så tæt, når du skal alting lige fra at plukke frugten eller til beskære træerne. Men dengang var jeg jo bare en grønskolling, siger han.

Tætheden, medgiver han, kan være en gevinst for de store avlere. Men det er imod Kysøkos filosofi om ikke at dyrke jorden for hårdt, ligesom plantagen også satser på multicropping, hvor man blander sorterne på kryds og tværs.

- På den måde synes jeg, at EU kigger forbi os, der vil gå andre veje med biodiversitet og andre dyrkningsmåder. Og det er problemet med tilskud. Man skal passe på med, at man ikke presser ting ind i nogle rammer, som ikke er optimale for dem, som skal udnytte midlerne.

Grundbetaling er bevidstløst socialtilskud

Ellers synes Anders Lindgård, at projekttilskud fra ordningerne i Landdistriktsprogrammet er en god idé, fordi pengene går til innovation, der ofte fører nye produkter og vækst med sig.

- Derimod synes jeg, at det almindelige hektartilskud (grundbetalingen, red.) er direkte idiotisk. For eksempel bare til frugtplantager gives der støtte til alle i hele Europa, som gør, at vi får en overproduktion af frugt, der presser priserne ned.

- I alle andre industrier der er det altså kun de dygtige, der overlever. Hvorfor har vi så specielt ondt af landbrugerne? Det fatter jeg altså ikke. Vi bliver holdt kunstigt live, mens andre erhverv kan dø. Nej, jeg synes ikke, vi skal have det bevidstløse socialtilskud. Det fører intet med sig.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.