bannerPos

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Jens Simonsen har tidligere haft en ekstra seks meter bred bræmme af faunastriber rundt om sin sø uden for den lovpligtige 2 meters randzone. Faunastriberne var groet til, og han genplanter dem nu i år.

Flemming Erhard

Journalist
29-02-2020 08:45
Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Det har været en forudsætning for den store udbredelse af faunastriber, at de vestjyske idémænd sikrede sig, at landmændene ikke ville gå glip af den fulde hektarstøtte.

Såning af den slags blomster og planter til gavn for naturen er ellers ikke noget, som EU har haft i tankerne at give økonomisk støtte til fra landbrugsordningen, Common Agricultural Policy (CAP).

CAP’en opererer nemlig med et såkaldt aktivitetskrav. Det indebærer, at der i princippet kun gives landbrugsstøtte til arealer, der opfylder den fælles landbrugspolitiks overordnede målsætning om at sikre fællesskabets fødevareforsyning.

- Faunastriberne er noget, som vi selv fandt på som virkemiddel, fortæller bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening, Jens Simonsen.

Faunastriber breder sig i midt-vestjylland

  • Omkring 200 lodsejeres etablering af faunastriber i 2019 fordelte sig således på de ni kommuner, hvor Sagro administrerer ordningen:
  • Holstebro og Struer kommuner (65 kilometer)
  • Herning Kommune og Ikast-Brande kommuner (49 kilometer)
  • Ringkøbing-Skjern Kommune (22 kilometer)
  • Billund og Vejen kommuner (17 kilometer)
  • Varde og Esbjerg kommuner (72 kilometer)

Kilde: Herning-Ikast Landboforening

Tæller som MFO-virkemiddel

Med hjælp fra landbrugsrådgivningen fik landboforeningen vished for, at faunastriber godt kunne lempes ind under kravet til såkaldte miljøfokusområder (MFO). Miljøfokusområder er en særlig dansk udmøntning af de generelle regler i EU for hvilke krav som landmanden skal opfylde for at få udbetalt såkaldt grøn støtte.

Det grønne tilskud udgør 45 procent af den samlede udbetaling direkte fra EU’s kasse – det som før blev kaldt hektarstøtte.

I danske kroner udgør den grønne støtte 614 kroner ud af det samlede tilskud på omkring 1934 kroner pr. hektar. Forudsætningen for at få det grønne tilskud og dermed det fulde beløb, er, at landmanden tilgodeser forskellige miljøkrav.

På alle såkaldte omdriftsarealer (dyrkede marker) må der etableres op til ti procent af markens areal med op til ti meter brede natur- og vildtvenlige tiltag, uden at det går ud over EU-støtten.

Faunastriber kan erstatte efterafgrøder

Som noget nyt kan faunastriber tælle med som bestøverbrak. Under dette begreb kan man etablere hele marker med faunastriber og stadig modtage fuld støtte på arealet.

Bestøverbrak skal etableres inden udgangen af april måned, og der følger ikke noget aktivitetskrav med i de følgende to vækstsæsoner. Man kan derfor undgå at slå bestøverbrakken i to år.

1 hektar bestøverbrak kan erstatte fem hektar MFO-efterafgrøder, som er meget upopulære krav hos mange landmænd. Og det kan i nogle tilfælde give en økonomisk gevinst for landmænd med gode hvedemarker.

- Hvis sådan en landmand for eksempel lejer et lavbundsareal eller nogle marker, hvor der går et vandløb, af en anden landmand, så kan de opfylde MFO-kravene til deres egen bedrift dér. Udlejeren får faunastriber og bestøverbrak på arealer, som er dårligt at dyrke. Lejeren kan dyrke vinterhvede, som giver et højere udbytte, end de vårafgrøder, som han ellers ville være nødt til at så.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.