bannerPos

Faunastriber breder sig som ukrudt

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening.

Flemming Erhard

Journalist
29-02-2020 08:27
Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Over 1000 pletter med faunastriber. Og langt de fleste så store og udbredte som 800 meter lange og i tre meter bredde.

Det løb indsatsen op i sidste år hos omkring 200 landmænd i ni midt- og vestjyske kommuner, hvor den landboforeningsejede rådgivningsvirksomhed, Sagro, administrerer en såningsordning. Den skal fremme levevilkårene for insekter, fugle og dyr og i det hele taget få den biologiske variation til at blomstre i de landbrugsdyrkede områder til fryd, også for øjnene.

 Målt i kilometer blev det sidste år til 239 km nye faunastriber i de ni kommuner.

Og det var mere end en fordobling i forhold til 2018, hvor der blev sået 110 kilometer under den helt frivillige ordning, som deltagerne betaler for at være med i.

 Idet faunastriberne sås iblandet flerårige arter ventes omkring to tredjedele af de såede faunastriber fra forrige år at have overlevet sidste år. Altså op til 40 kilometer ekstra oven i de 225 kilometer førsteåringer.

 Slog sig sammen med de grønne

- Når det er blevet så udbredt, så er det fordi, at landmændene synes, at det er en god idé. Landmændene elsker deres natur og at gå ude i den. Og mange landmænd synes, at det er for ensformigt og kedeligt bare med en stor hvedemark. Så de vil gerne gøre noget for biodiversiteten, siger deltidslandmand Jens Simonsen.

Han var som bestyrelsesmedlem i Herning-Ikast Landboforening idémanden bag at starte faunastribebølgen for fem år siden.

- Vi sad i Landboforeningen og snakkede om på et seminar, hvad vi skulle lægge kræfterne i for de kommende år. Vi snakkede om, at vi var irriterede over, at de grønne organisationer og landbruget talte så meget forbi hinanden. Og vi besluttede så at tage kontakt til de lokale, grønne organisationer for at høre, om vi kunne lave nogle aktiviteter sammen.

- Det gjorde vi ud fra den tankegang, at hvis skal man have et godt forhold til sine naboer, så er det en god idé at drikke en kop kaffe sammen. Og kan man så også oveni købet finde ud af at klippe hækken sammen, så har man jo også et fælles projekt, fortæller Jens Simonsen, som også er medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Først fik landboforeningen gang i et samarbejde med lokalmedlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening. Siden kom lokale biavlere og jægere også med i projektet.

 Bredt sig til nord og øst

Og allerede det første år tilsluttede 47 medlemmer fra Herning-Ikast Landboforening sig med tilsammen 27 kilometer faunastriber i de tre meters bredde.

- Det oversteg vores vildeste forventninger, fortæller Jens Simonsen om tilslutningen allerede fra start.

Foruden hos landmænd i de i alt ni kommuner, som Sagro betjener, har initiativet også bredt sig til andre dele af landet, blandt andet til længere nordpå i Jylland og til Nordsjælland.

I dag koster det for midt-vestjyderne kun 1200 kroner plus moms at få en maskinstation, som Sagro har en aftale med, til at komme forbi og så frøblandingen på højest fire forskellige steder på en ejendom og i højest 800 meters længde. Det er en halvering af prisen fra start, fordi tilslutningen er blevet så stor, fordi der nu kun bliver kørt med samme, økologiske frøblanding.

- Vi har kunnet sætte det i system, så det er meget let for landmanden at være med. Han skal bare melde sig til hos Sagro og så selv først pløje eller fræse arealet. Så kommer maskinstationen og sår frøblandingen. Det er årsagen til at det har bredt sig, at det er så let. Det er jeg overbevist om, siger Jens Simonsen.

Faunastriber varer ikke evigt

Faunastriber egner sig ikke som permanente bevoksninger, fordi de hurtigt gror til med kvikgræs eller senegræs, som tager overmagten, fortæller han af egen erfaring, nu hvor han selv har været med på sjette år på sin ejendom med 60 hektar ager og 70 hektar skov.

- Jeg gør typisk det, at jeg hvert år sår en ny stribe ved siden af en fra året får, så de ældste er to-tre år gamle. Når de gamle er groet til, så sletter jeg dem, fortæller han.

Når først frøblandingen med både etårige og flerårige planter er sået, så er det på den anden side vigtigt, at striben får lov at stå mindst et par år, så de flerårige planter kommer til deres ret. Også af hensyn til jordboende bier, som er blevet tiltrukket, og som ikke kan tåle, at deres bo bliver pløjet op, påpeger Jens Simonsen.

- Boghveden og honningurten bliver rigtig store det første år med en summen af bier omkring sig. Imens bliver kællingetand og hvidkløver og rødkløver og cikorie ganske små det første år. De kommer så frem det næst år. Så faunastriben får en helt anden farve det andet år, end den havde det først år, fordi det er andre planter som præger den.

 Svært at vurdere effekten

Projektet med faunastriber er også kommet i stand under indtryk af, at landbruget i forvejen er under kritik for at øve et alt for stort tryk på den vilde natur, siger initiativtagerne selv. Danmark er Europas mest intensivt dyrkede land med næsten to tredjedele af det samlede areal.

Jens Simonsen tør ikke helt sige, hvor meget faaunastriberne på hans ejendom har gavnet dyrelivet. Han havde i forvejen meget råvildt. Og der skal en egentlig videnskabelig undersøgelse til, for at der kan siges noget eksakt, påpeger han,

- Jeg kan i hvert fald se, at der er kommet en gevaldig aktivitet af bier og humlebier og svirrefluer, siger han dog.

- Rapsmarker er vældig gode til bier. Men efter de er blomstret af først i juni, er der ikke mere for bierne at komme efter. Her blomstrer faunastriberne så, når rapsmarkerne er færdige, og gør det helt hen på efteråret. Og det er et af formålene med faunastriberne at give insekterne noget at komme efter, når markerne er blomstret af, siger han også om, hvordan faunastriber gør en forskel.

Jens Simonsen – som interesserer sig for biologividenskaben - foretrækker at tale om biodiversitet i stedet for natur, når snakken kommer på faunastriber.

 Faunastriber skal ikke overdrives

 - Hvad er natur? Det er jo en kæmpediskussion. Jeg synes, at begrebet natur let bliver forfladiget. Jeg synes, at det giver bedre mening at sige, at vi vil have noget variation. Biodiversitet er et godt begreb for mig, fordi det handler om, at der skal være noget for alle arter og noget variation i landskabet, siger han.

I de første par år kaldte projektmagerne deres initiativ for naturstriber. Men der blev gjort indsigelser mod, at det kunne kaldes natur med sådan nogle midlertidige striber af blomster og planter.

- Den diskussion orkede vi ikke, så vi valgte at skifte navn til faunastriber, fortæller Jens Simonsen.

Han påpeger, at hverken det ene eller andet initiativ til at støtte naturlivet bør tage overhånd - ej heller faunastriber.

- Vi skal hverken plante hele landet til med faunastriber eller med skovrejsning. Der er mange dyr og planter som absolut ikke bryder sig om en ren bøgeskov. Det er variationen i naturen, som vi skal arbejde for.

Først til april står det klart, hvor stor tilslutningen hos Sagro bliver i 2020.

Faunastriber breder sig i midt-vestjylland

  •  Omkring 200 lodsejeres etablering af faunastriber i 2019 fordelte sig således på de ni kommuner, hvor Sagro administrerer ordningen:
  • Holstebro og Struer kommuner (65 kilometer)
  • Herning Kommune og Ikast-Brande kommuner (49 kilometer)
  • Ringkøbing-Skjern Kommune (22 kilometer)
  • Billund og Vejen kommuner (17 kilometer)
  • Varde og Esbjerg kommuner (72 kilometer)

Kilde: Herning-Ikast Landboforening

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.