bannerPos

Den danske Dyrlægeforening:: Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)

Flemming Erhard

Journalist
01-02-2020 08:43
Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Generelt synes vi, at EU-reglerne for dyrevelfærd er gode, fordi de sætter minimumskrav på tværs af landene. Det blev der allerede sat fokus på i forbindelsen med dannelsen af Det Indre Marked, og i en periode blev der gennemført mange initiativer, men de senere år har vi oplevet, at dyrevelfærd ikke er blevet prioriteret i EU. Det ser vi gerne lavet om på.

Sådan opsummerer Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) formand, Hanne Knude Palshof, foreningens syn på EU-reguleringen af dyrevelfærden for produktionsdyr.
Det er regler, som er knyttet sammen med udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte på den måde, at kød- og mælkeproducenter skal opfylde EU’s såkaldte krydsoverensstemmelseskrav på området for at få udbetalt pengene.

- Hvis ikke EU havde været inde og regulere det her område, så ville dyrevelfærden have været ringere i medlemslandene. Der er kommet rigtigt mange forbedringer. Havde vi ikke haft dem, skulle danske husdyrproducenter i langt højere grad konkurrere mod billige, udenlandske fødevarer – typisk med ringe dyrevelfærd, siger DDD-formanden.

Stort behov for revision af EU-regler

Således har den danske fjerkræbranche nydt godt af, at EU i 2007 indførte et direktiv med virkning fra 2010 med »Minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger« for bedrifter med over 500 kyllinger med det dobbelt formål at forbedre dyrevelfærden og at undgå konkurrenceforvridning blandt de europæiske producenter. EU har direktiver og forordninger på flere andre områder af dyrevelfærd.

- Men det er vigtigt at pointere, at der er et kæmpe behov for, at EU reviderer eksisterende regler – og fokuserer på ensartet implementering af reglerne, siger Hanne Knude Palshof.

Danmark har foruden Dyreværnsloven også en særlig lov fra 2002 om hold af slagtekyllinger med skrappere regler end EU. Loven blev ændret i 2010 for at implementere EU-direktivets minimumsforeskrifter. Og der gælder i Danmark nationale regler, der går ud over direktivets minimumskrav. Herhjemme kan producenter af slagtekyllinger også frivilligt tilslutte sig endnu skrappere krav under Dyrevelfærdsmærket, der også kaldes Hjerteordningen.

Også for eksempelvis kvæghold har Danmark indført skrappere nationale regler med en særlig lov om hold af malkekvæg, som EU ikke har lovgivet særskilt om.

For Dyrlægeforeningen er dyrevelfærd blandt produktionsdyrene ikke løsrevet fra hensynet til landbrugets økonomi. EU’s minimumsregler har igennem årene styrket Danmarks eksport, fordi de har lagt en bund under omkostningsniveauet hos de udenlandske konkurrenter.

Nationale indgreb kan gå skævt

Der skal være balance i tingene, når Danmark indfører skrappere regler for dyrevelfærd, end EU opererer med som minimumskrav, siger Hanne Knude Palshof.

- Vi har så set i Sverige, at det kan gå skævt med yderligere stramninger. De bestemte sig for, at de kun vil have fritgående søer, men så skete der det, at landet bare importerede mere svinekød fra andre lande.

En anden måde at styrke dyrevelfærden er gennem markedet med mærkeordninger, som det er frivilligt for producenterne at tilslutte sig. Det være sig Dyrevelfærdsmærket med hjerterne, som er en statslig ordning, eller mærker såsom Bornholmergrisen og Antoniusgrisen, som markedsføres af Danish Crown i samarbejdet med dagligvarebutikker.

Den Danske Dyrlægeforening har understøttet denne markedsdrevne proces og ser det som et skridt på vejen for generelt bedre dyrevelfærd, siger formanden.

- Vi oplever, at forbrugerne faktisk ikke kun køber ind med pengepungen. Den politiske forbruger er i stigende grad en magtfaktor, sådan som vi for eksempel har set det i valget af æg, hvor buræg nu er ude af mange detailkæders sortiment.

Danmark skal ikke bare gå foran

DDD slår på, at mærkningsordningerne skal bygge på frivillige aftaler, og at landmændene skal honoreres for den bedre dyrevelfærd i form af højere produktpriser.

- Vi skal jo ikke bede landmanden om at sætte hele formuen over styr. Det skal ikke være den enkelte landmand, som kommer til at hænge på at få forbedret dyrevelfærden. Derfor må det også være på EU-plan, at dyrevelfærden generelt skal slå igennem. Det kan ikke være sådan, at Danmark skal køre foran hele tiden og være lokomotivet, der trækker dyrevelfærden. De andre skal følge med, eller bliver de danske produkter for dyre sammenlignet med udenlandske konkurrenter.

- Vi danske dyrlæger sidder ikke bare højt på strå. Vi er godt klar over, at vi skal have landbruget til at følge med økonomisk. Ellers kuldsejler det jo, og så har dansk landbrug jo heller ikke nogen kunder længere. Så bliver det hele jo bare produceret i andre lande, og det får vi ikke mere dyrevelfærd af, siger Hanne Knude Palshof.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.