bannerPos

EU-støtte gav kovelfærden et skub

Karsten Mikkelsen har fået EU-støtte til at udskifte de gamle madrasser i kostalden med sengebåde med dybstrøelse, brystplanker og bagkanter. Den forbedrede komfort giver dyrene færre trykninger og får dem til at producere bedre. Yderligere har han fået rullegardiner i staldens sider, så der nu kan strømme frisk luft ind efter behov. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
17-08-2019 08:00
For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

I 2015 stod det klart for mælkeproducent Karsten Mikkelsen, at tiden var inde til at opdatere dyrevelfærden i løsdriftsstaldene nord for Stenild ved Hobro.

- Vores madrasser i stalden var slidt op, og vi havde samtidig for mange slagtefund såsom blandt andet trykninger. Så vi skulle have gjort noget ved vores kokomfort, fortæller han.

I foråret 2015 opstår en kærkommen lejlighed, da Landbrugsstyrelsen åbner op for en moderniseringsordning, der giver mulighed for at få dækket 40 procent af udgifterne til renovering af eksisterende staldanlæg.

Derfor forfatter Karsten Mikkelsen og hans rådgiver fra landboforeningen AgriNord hurtigt en ansøgning. Og inden længe giver styrelsen tilsagn til støttekroner, og det første spadestik til bedre kovelfærd bliver taget.

- Det, at man kunne søge støtte, har motiveret mig til at lave de her velfærdsinvesteringer. Jeg vil også sige, at jeg nok havde lavet dem alligevel, fordi der skulle gøres et eller andet. Men det jo fedt at få tilskud, og det har fremskubbet processen, det har det, siger landmanden.

Velvære øger ydelse

I samspil med dyrlæge og konsulenter kom Karsten Mikkelsen frem til at bytte madrasserne ud med dybstrøelsessenge med brystplanker og høje bagkanter. Desuden har landmanden etableret foldegardiner til ventilation og en række kobørster.

Tilsagnet blev forlænget et par gange, da renoveringen måtte ske i etaper for at skåne køerne mest muligt. Men efter at forbedringerne var færdige i 2017, har landmanden mærket en klar effekt.

- Vi har haft ydelsesstigning konstant og er gået fra gennemsnitligt 9.500 til 10.500 kg EKM pr. ko om året (energikorrigeret mælk efter fedt og protein, red.), og det er da en positiv oplevelse. Men vi skrev også i ansøgningen, at vi kalkulerede med en ydelsesstigning på 1.500 kg EKM pr. ko om året. Der er vi ikke helt endnu, men det er så på grund af vores omlægning til økologi, som vi har lavet i december 2016, forklarer Karsten Mikkelsen.  

Færre infektioner

Mens den økologiske omlægning har sænket hastigheden på mælkestigningen, så har også økologien givet mere dyrevelfærd.

- Jeg tør ikke sige, om trykningerne er helt væk efter de nye senge, fordi de køer, vi slagter i dag, går med de historiske trykninger. Men jeg synes, at køerne får færre skader i dag. Og det hænger også sammen med, at de som følge af omlægningen går på græs om sommeren, for det har givet langt færre benproblemer, forklarer han.

Især er tilfældene af digital dermatitis (en smitsom betændelse i huden omkring klovene, red.) ifølge Karsten Mikkelsen markant færre nu end tidligere. Men også den bedre ventilation i form af foldegardinerne har haft en indvirkning på sundheden.

- Rullegardinerne har givet et bedre klima i stalden, og vi har næsten fået udryddet al coli yverbetændelse. Jeg kan ikke give andre forklaringer på det, end at det må skyldes mere og bedre luft i stalden.

Økonomi og velfærd hænger sammen

Når EU smækker støtteordningerne sammen og generelt giver landbruget en økonomisk indsprøjtning, når de opfylder kravene, så er formålene på papiret og konkret ved den ordning, som Karsten Mikkelsen søgte, at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. Noget, som han også kan nikke genkendende til.

- Tiltagene – og især ydelsesstigningen – har haft en positiv effekt på bundlinjen, men det har også noget at gøre med merprisen for økologisk mælk, siger Karsten Mikkelsen.

- Men mere dyrevelfærd giver mere økonomisk vækst, for en ko der har det dårligt, producerer også dårligt og det giver dårlig økonomi. Velfærd og økonomi kan ikke skilles ad. Så der er ingen tvivl om, at produktionsnøgletallene bliver bedre i takt med mere velfærd – og så er det også bare skønt at se, at dyrene har det godt, tilføjer han.

Støtte er blevet bøvlet

Trods positive resultater og støttekroner, så vil Karsten Mikkelsen dog ikke udelukkende stryge EU med hårene.

- I forhold til gamle dage og den almindelige grundbetaling er EU-støtte blevet mere bøvlet at arbejde med. På den ene side vil man bare gerne have grundbetalingen tilbage. Men på den anden side trækker de forskellige støtteordninger og krav også landbruget i den retning, som man gerne vil have i forhold til miljø, velfærd og så videre, siger landmanden.

Han understreger, at han har været glad for de støttekroner, som han har fået i forbindelse med både stalden og hans omlægning til økologi.

- Men der skal heller ikke være mere økologi, end der er et marked for. Der skal være balance mellem tingene. Det ville da være nemmere og bedre, hvis det kun var markedskræfterne, som regulerede udbud og efterspørgsel. Men sådan er det jo ikke, bemærker den 59-årige mælkeproducent, som lige nu ikke har flere investeringer i støbeskeen.

Karsten Mikkelsens staldprojekt

  • Økologisk bedrift med 280 årskøer + opdræt af hovedsageligt racen SDM, men også enkelte DRH, RDM og krydsninger
  • Har søgt om tilskud til renovering af eksisterende løsdriftsstalde fra hhv. 1996 og 1999. Heraf brystplanker og bagkanter til sengebåse med dybstrøelse, foldegardin til ventilation samt kobørster
  • Ordningen hører under »Miljøteknologi 2015 – modernisering kvæg«. Denne ordning er del af danske landdistriktsprogram, som er medfinansieret af EU
  • Formålet med ordningen er ifølge EU at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet
  • Ordningen dækker 40 procent af udgifterne. 53 procent af midlerne kommer fra EU, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne, mens 47 procent er fra Miljø- og Fødevareministeriet
  • 386 har fået tilsagn, hvoraf 349 sager pt. er afgjort

Kilde: Landbrugsstyrelsen