bannerPos

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
22-01-2020 07:20
Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

DYREVELFÆRD: Landmænd kan blive trukket ret drastisk i den økonomiske landbrugsstøtte fra EU (CAP), hvis de ikke overholder godt 100 forskellige, såkaldte krydsoverensstemmelseskrav for blandt andet miljø og klima samt sundhed for folk, planter og dyr i stalden og på marken.

På dyrevelfærdsområdet gælder tilsammen for alle slags husdyrsbesætningers vedkommende i alt 45 forskellige regler med KO-krav, som de kaldes i daglig tale. Så der er noget at skyde på også hos en mælkeproducent som Kaare Larsen på Brunbjerggaard i Dragstrup lidt syd for Gilleleje for Landbrugsstyrelsen, som kan rulle ind på folks gårdsplads med op til seks kontrollører på til tider helt uanmeldte kontrolbesøg.

- Der er ingen tvivl om, at de færreste landmænd ligefrem elsker kontrollen, men de er klar over, at den er nødvendig, hvis de skal have deres landbrugsstøtte, konstaterer Landbrugsstyrelsen selv på sit website.

Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har da også været i haserne på Landbrugsstyrelsen med kritik af, at landmændenes retssikkerhed i nogle tilfælde er blevet klemt under den slags raids. I grove tilfælde kan landmanden blive meldt til politiet for dyremishandling efter dansk lov.

Kun EU-krav kan give træk

Også uanmeldte kontrolbesøg er dog et ufravigeligt krav fra EU-Kommissionen for overhovedet at udbetale landbrugsstøtte til Danmark fra EU’s kasse, som i år udgør 6,6 milliarder kroner.

Det er kun overtrædelser af EU-kravene, og ikke af de skrappere, danske særregler for dyrevelfærd i landbruget, som kan medføre træk i EU-støtten og i grove gentagelsestilfælde ligefrem et stop. Og EU-reglerne for dyrevelfærd er ikke noget, som Kaare Larsen rigtigt har på lystavlen. For som han siger:

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården. Vi kører efter reglerne for Arlagården. Og når det er det højeste kvalitetskrav, så er EU-kravene jo også opfyldt.

Med virkning fra i år vil Kaare Larsen også være tilsluttet statens Dyrevelfærdsmærke, den såkaldte hjerteordning, som nu også mælkeproducenter kan komme med i, efterhånden som Fødevarestyrelsen får den op at køre.

Dyrevelfærdsmærket opererer med endnu skrappere krav end Arlagården, og batter også ekstra på afregningsprisen fra mejerikoncernen.

Samtidig er Kaare Larsen certificeret under en statslig ordning til selv at behandle sine dyr for nogle afgrænsede lidelser under dyrlægekontrol hver 14. dag. En ordning, som også indebærer, at der er ekstra tjek på dyrevelfærden i hans bedrift.

Sand som underlag

- Det kan være, at en ko har gået og taget på i en periode, hvor den har været gold. Det er ikke særligt sundt, for det giver rigtigt mange gange komplikationer i forbindelse med kælvning.

- Da snakker vi med dyrlægen om, hvordan vi kan gøre det anderledes med fodringen. Og på den måde kommer man foran problemerne ved at forebygge dem i stedet for at helbrede skaderne, efter at de er opstået, forklarer Kaare Larsen om ordningen.

Han strør også sand som liggeunderlag i stalden i stedet for halm eller bløde måtter. Det forhindrer, at hårene slides af på knæ og haser, som ellers ofte ses. Det saltholdige sand udtørrer også bakterier, så dyrene får færre, pinefulde infektioner. Således har Brunbjerggaard på den konto kun mellem 10 procent og 15 procent af det antal yverbetændelser, som er gennemsnittet for malkebesætninger.

Ikke et problem

EU’s lovkrav til dyrevelfærd spøger heller ikke så meget i Kaare Larsens dagligdag af den grund, at det giver sig selv at efterleve de fleste af dem, forklarer han.

Tag nu et KO-krav, som Landbrugsstyrelsens kontrollanter tjekker, om at både kalve og andre produktionsdyr skal have adgang til drikkekar med rent vand. Et krav, som står skarpere indskærpet i de danske, nationale lovregler.

- Det er jo almindelig sund fornuft, at hvis sådan en kalv står og bliver tørstig i løbet af dagen, ja så skal den kunne drikke noget vand. Og det skal være rent og friskt. Selvfølgelig skal det være det. Så det er ikke noget, vi tænker over – det er så indgroet en rutine.

Det er heller ikke noget problem, at små kalve skal kunne komme til at røre hinanden, når de står i hver deres hytte uden for stalden, indtil det går an at føre dem sammen, uden at de begynder at patte på hinandens navle med risiko for betændelse til følge.

Nogle EU-regler er banale

EU-dyrevelfærdsreglerne er så banale for Kaare Larsen, at han svarer lidt forbløffet, da avisen bringer et krav på tale i Landbrugsstyrelsens kontrolmanual om, at der ikke må være løse el-installationer hos dyrene i stalden.

- Selvfølgelig må køerne ikke stå og æde i nogle løse el-installationer. Det er ikke et problem at få den tanke, at de ikke må få stød. Så selvfølgelig har vi skærmet af sådan nogle steder, griner han og fortæller om nogle stikkontakter som ved en ombygning kom til at sidde midt i en koboks til kælvekøer.

Den er nu skærmet af med en stålskærm.

Frygter digital dermatitis

Der er også KO-kontrol af, om køer lider af smertefuld halthed og andre følgelidelser som følge af infektionssygdommen digital dermatitis. Det giver også sig selv for landmanden at være opmærksom på det, siger Kaare Larsen.

- Det er noget, som vi er utroligt opmærksomme på i kvægbruget. Vi vil ikke have sådan nogle sager, som der har været med skuldersårene på svin.

0

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Et lille sted er en god start

Per Christensen og Daniel Nørhave har overtaget Aarestrup Traktor Center i Himmerland. Nu hedder det Aarestrup Traktor og Maskiner, og har stadig Tom Jensen ansat, præcis som han har været længe forinden de nye indehavere blev født.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

Ny Pöttinger-forhandler

For at styrke det nordvestjyske område har Pöttinger indgået aftale med Thy-Mors Udmugning og Maskinservice om forhandling af Pöttingers store maskinprogram.

Endelig i gang på marken

Efter en sløv start på sæsonen med våde marker, har Maskinstation Christian Bendix endelig sendt gyllevognen på opgaver, der ikke kun går ud på at undgå, at gylletanken flyder over.

Vil sikre arbejdskraft til nordjyske landbrug

Med initiativet »Vi hjælper hinanden« vil LandboNord sikre, at nordjyske landbrug ikke kommer til at mangle hænder, hvis landmændene eller deres medarbejdere bliver syge af Covid-19.

Heller ikke dyrskue i Fjerritslev i år

På grund af den nuværende Covid-19 situation i Danmark, har LandboNord besluttet at aflyse dette års Fjerritslev Dyrskue, som skulle have været afholdt den 16. maj.

Dansk Kødkvæg indgår samarbejde med Topdanmark

Et nyt samarbejde mellem Dansk Kødkvæg og Topdanmark skaber både gode rabatter, fordele for foreningens medlemmer og stor begejstring hos begge parter.

Hobro Dyrskue må vente endnu et år

Efter pause i 2019 for at komme tilbage med fornyet styrke i år, har corona-situationen tvunget partnerne bag Hobro Dyrskue til at vente til 2021.

Thise Mejeri er årets mest bæredygtige brand

For andet år i træk er Thise Mejeri kåret som Danmarks mest bæredygtige brand af danske forbrugere indenfor fødevarer.
Side 1 af 74 (1470 artikler)Prev1234567727374Next