bannerPos

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
22-01-2020 07:20
Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

DYREVELFÆRD: Landmænd kan blive trukket ret drastisk i den økonomiske landbrugsstøtte fra EU (CAP), hvis de ikke overholder godt 100 forskellige, såkaldte krydsoverensstemmelseskrav for blandt andet miljø og klima samt sundhed for folk, planter og dyr i stalden og på marken.

På dyrevelfærdsområdet gælder tilsammen for alle slags husdyrsbesætningers vedkommende i alt 45 forskellige regler med KO-krav, som de kaldes i daglig tale. Så der er noget at skyde på også hos en mælkeproducent som Kaare Larsen på Brunbjerggaard i Dragstrup lidt syd for Gilleleje for Landbrugsstyrelsen, som kan rulle ind på folks gårdsplads med op til seks kontrollører på til tider helt uanmeldte kontrolbesøg.

- Der er ingen tvivl om, at de færreste landmænd ligefrem elsker kontrollen, men de er klar over, at den er nødvendig, hvis de skal have deres landbrugsstøtte, konstaterer Landbrugsstyrelsen selv på sit website.

Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har da også været i haserne på Landbrugsstyrelsen med kritik af, at landmændenes retssikkerhed i nogle tilfælde er blevet klemt under den slags raids. I grove tilfælde kan landmanden blive meldt til politiet for dyremishandling efter dansk lov.

Kun EU-krav kan give træk

Også uanmeldte kontrolbesøg er dog et ufravigeligt krav fra EU-Kommissionen for overhovedet at udbetale landbrugsstøtte til Danmark fra EU’s kasse, som i år udgør 6,6 milliarder kroner.

Det er kun overtrædelser af EU-kravene, og ikke af de skrappere, danske særregler for dyrevelfærd i landbruget, som kan medføre træk i EU-støtten og i grove gentagelsestilfælde ligefrem et stop. Og EU-reglerne for dyrevelfærd er ikke noget, som Kaare Larsen rigtigt har på lystavlen. For som han siger:

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården. Vi kører efter reglerne for Arlagården. Og når det er det højeste kvalitetskrav, så er EU-kravene jo også opfyldt.

Med virkning fra i år vil Kaare Larsen også være tilsluttet statens Dyrevelfærdsmærke, den såkaldte hjerteordning, som nu også mælkeproducenter kan komme med i, efterhånden som Fødevarestyrelsen får den op at køre.

Dyrevelfærdsmærket opererer med endnu skrappere krav end Arlagården, og batter også ekstra på afregningsprisen fra mejerikoncernen.

Samtidig er Kaare Larsen certificeret under en statslig ordning til selv at behandle sine dyr for nogle afgrænsede lidelser under dyrlægekontrol hver 14. dag. En ordning, som også indebærer, at der er ekstra tjek på dyrevelfærden i hans bedrift.

Sand som underlag

- Det kan være, at en ko har gået og taget på i en periode, hvor den har været gold. Det er ikke særligt sundt, for det giver rigtigt mange gange komplikationer i forbindelse med kælvning.

- Da snakker vi med dyrlægen om, hvordan vi kan gøre det anderledes med fodringen. Og på den måde kommer man foran problemerne ved at forebygge dem i stedet for at helbrede skaderne, efter at de er opstået, forklarer Kaare Larsen om ordningen.

Han strør også sand som liggeunderlag i stalden i stedet for halm eller bløde måtter. Det forhindrer, at hårene slides af på knæ og haser, som ellers ofte ses. Det saltholdige sand udtørrer også bakterier, så dyrene får færre, pinefulde infektioner. Således har Brunbjerggaard på den konto kun mellem 10 procent og 15 procent af det antal yverbetændelser, som er gennemsnittet for malkebesætninger.

Ikke et problem

EU’s lovkrav til dyrevelfærd spøger heller ikke så meget i Kaare Larsens dagligdag af den grund, at det giver sig selv at efterleve de fleste af dem, forklarer han.

Tag nu et KO-krav, som Landbrugsstyrelsens kontrollanter tjekker, om at både kalve og andre produktionsdyr skal have adgang til drikkekar med rent vand. Et krav, som står skarpere indskærpet i de danske, nationale lovregler.

- Det er jo almindelig sund fornuft, at hvis sådan en kalv står og bliver tørstig i løbet af dagen, ja så skal den kunne drikke noget vand. Og det skal være rent og friskt. Selvfølgelig skal det være det. Så det er ikke noget, vi tænker over – det er så indgroet en rutine.

Det er heller ikke noget problem, at små kalve skal kunne komme til at røre hinanden, når de står i hver deres hytte uden for stalden, indtil det går an at føre dem sammen, uden at de begynder at patte på hinandens navle med risiko for betændelse til følge.

Nogle EU-regler er banale

EU-dyrevelfærdsreglerne er så banale for Kaare Larsen, at han svarer lidt forbløffet, da avisen bringer et krav på tale i Landbrugsstyrelsens kontrolmanual om, at der ikke må være løse el-installationer hos dyrene i stalden.

- Selvfølgelig må køerne ikke stå og æde i nogle løse el-installationer. Det er ikke et problem at få den tanke, at de ikke må få stød. Så selvfølgelig har vi skærmet af sådan nogle steder, griner han og fortæller om nogle stikkontakter som ved en ombygning kom til at sidde midt i en koboks til kælvekøer.

Den er nu skærmet af med en stålskærm.

Frygter digital dermatitis

Der er også KO-kontrol af, om køer lider af smertefuld halthed og andre følgelidelser som følge af infektionssygdommen digital dermatitis. Det giver også sig selv for landmanden at være opmærksom på det, siger Kaare Larsen.

- Det er noget, som vi er utroligt opmærksomme på i kvægbruget. Vi vil ikke have sådan nogle sager, som der har været med skuldersårene på svin.

0

Få gennemført generationsskifte inden 1. juli

Nye regler og ny praksis ved familie-salg kan blive dyrt for landmænd, lyder det fra Sagro-dirktør.

Markvand fylder mere

Nordjysk Grundvandssænkning har mærket stigende interesse for markvandsboringer over de seneste år. Derfor har virksomheden nu investeret i en ny lastbil dedikeret til brøndboringsafdelingen.

Fuld gang i test af nyt udstyr til digital grovfoderstyring

Mens snitteren kører, måler NIR-sensoren tørstof, sukker, protein, aske, kløverindhold og fordøjelighed af græsset. Landmanden kan følge snitteren på sin telefon og se data i realtid.

Drive-in Sofari godt besøgt

Omkring 150 biler lagde vejen forbi Kjeldbjerg Økogrise, Skive, der på grund af corona havde lavet det traditionelle Sofari-arrangement om til Drive-in Sofari.

200 år markeret med Ferguson-kunst

En grå Ferguson er blevet forvandlet til at kunstværk og placeret i Storåen for at markere Holstebro Struer Landboforenings 200 år.

Alle landmænd skal kunne beregne gårdens klima-aftryk

Seges og Økologisk Landsforening går nu i gang med at udvikle fremtidens landbrugsredskab: Et digitalt værktøj, som landmanden kan bruge til at beregne sin gårds klimaaftryk.

Covid-19 – nye muligheder

Selvom den almindelig landmand ikke er i spil til diverse hjælpepakker, giver corona-situationen lånemuligheder, forrentningsmuligheder samt mulighed for udskudte betalingsfrister.

Kunstig intelligens skal gøre danske køer mere fodereffektive

Et nyt forskningsprojekt anført af VikingGentics skal ved hjælp af kunstig intelligens og 3D-kameraer gøre det muligt at måle, hvor meget foder en ko æder.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Agri Nord-direktør fylder 60

27 år hos KMD har blandt andet givet Kim Koch solid digital viden, der de seneste fem år er kommet Agri Nord til gode.
Side 1 af 81 (1620 artikler)Prev1234567798081Next