bannerPos

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården, siger Kaare Larsen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
22-01-2020 07:20
Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

DYREVELFÆRD: Landmænd kan blive trukket ret drastisk i den økonomiske landbrugsstøtte fra EU (CAP), hvis de ikke overholder godt 100 forskellige, såkaldte krydsoverensstemmelseskrav for blandt andet miljø og klima samt sundhed for folk, planter og dyr i stalden og på marken.

På dyrevelfærdsområdet gælder tilsammen for alle slags husdyrsbesætningers vedkommende i alt 45 forskellige regler med KO-krav, som de kaldes i daglig tale. Så der er noget at skyde på også hos en mælkeproducent som Kaare Larsen på Brunbjerggaard i Dragstrup lidt syd for Gilleleje for Landbrugsstyrelsen, som kan rulle ind på folks gårdsplads med op til seks kontrollører på til tider helt uanmeldte kontrolbesøg.

- Der er ingen tvivl om, at de færreste landmænd ligefrem elsker kontrollen, men de er klar over, at den er nødvendig, hvis de skal have deres landbrugsstøtte, konstaterer Landbrugsstyrelsen selv på sit website.

Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har da også været i haserne på Landbrugsstyrelsen med kritik af, at landmændenes retssikkerhed i nogle tilfælde er blevet klemt under den slags raids. I grove tilfælde kan landmanden blive meldt til politiet for dyremishandling efter dansk lov.

Kun EU-krav kan give træk

Også uanmeldte kontrolbesøg er dog et ufravigeligt krav fra EU-Kommissionen for overhovedet at udbetale landbrugsstøtte til Danmark fra EU’s kasse, som i år udgør 6,6 milliarder kroner.

Det er kun overtrædelser af EU-kravene, og ikke af de skrappere, danske særregler for dyrevelfærd i landbruget, som kan medføre træk i EU-støtten og i grove gentagelsestilfælde ligefrem et stop. Og EU-reglerne for dyrevelfærd er ikke noget, som Kaare Larsen rigtigt har på lystavlen. For som han siger:

- De her EU-krav er ikke den store daglige konflikt for mig eller noget, der gør mig nervøs. Mange af dem har den danske stat jo toppet op på med ekstra lovgivning. Og imens har Arla toppet op med Arlagården. Vi kører efter reglerne for Arlagården. Og når det er det højeste kvalitetskrav, så er EU-kravene jo også opfyldt.

Med virkning fra i år vil Kaare Larsen også være tilsluttet statens Dyrevelfærdsmærke, den såkaldte hjerteordning, som nu også mælkeproducenter kan komme med i, efterhånden som Fødevarestyrelsen får den op at køre.

Dyrevelfærdsmærket opererer med endnu skrappere krav end Arlagården, og batter også ekstra på afregningsprisen fra mejerikoncernen.

Samtidig er Kaare Larsen certificeret under en statslig ordning til selv at behandle sine dyr for nogle afgrænsede lidelser under dyrlægekontrol hver 14. dag. En ordning, som også indebærer, at der er ekstra tjek på dyrevelfærden i hans bedrift.

Sand som underlag

- Det kan være, at en ko har gået og taget på i en periode, hvor den har været gold. Det er ikke særligt sundt, for det giver rigtigt mange gange komplikationer i forbindelse med kælvning.

- Da snakker vi med dyrlægen om, hvordan vi kan gøre det anderledes med fodringen. Og på den måde kommer man foran problemerne ved at forebygge dem i stedet for at helbrede skaderne, efter at de er opstået, forklarer Kaare Larsen om ordningen.

Han strør også sand som liggeunderlag i stalden i stedet for halm eller bløde måtter. Det forhindrer, at hårene slides af på knæ og haser, som ellers ofte ses. Det saltholdige sand udtørrer også bakterier, så dyrene får færre, pinefulde infektioner. Således har Brunbjerggaard på den konto kun mellem 10 procent og 15 procent af det antal yverbetændelser, som er gennemsnittet for malkebesætninger.

Ikke et problem

EU’s lovkrav til dyrevelfærd spøger heller ikke så meget i Kaare Larsens dagligdag af den grund, at det giver sig selv at efterleve de fleste af dem, forklarer han.

Tag nu et KO-krav, som Landbrugsstyrelsens kontrollanter tjekker, om at både kalve og andre produktionsdyr skal have adgang til drikkekar med rent vand. Et krav, som står skarpere indskærpet i de danske, nationale lovregler.

- Det er jo almindelig sund fornuft, at hvis sådan en kalv står og bliver tørstig i løbet af dagen, ja så skal den kunne drikke noget vand. Og det skal være rent og friskt. Selvfølgelig skal det være det. Så det er ikke noget, vi tænker over – det er så indgroet en rutine.

Det er heller ikke noget problem, at små kalve skal kunne komme til at røre hinanden, når de står i hver deres hytte uden for stalden, indtil det går an at føre dem sammen, uden at de begynder at patte på hinandens navle med risiko for betændelse til følge.

Nogle EU-regler er banale

EU-dyrevelfærdsreglerne er så banale for Kaare Larsen, at han svarer lidt forbløffet, da avisen bringer et krav på tale i Landbrugsstyrelsens kontrolmanual om, at der ikke må være løse el-installationer hos dyrene i stalden.

- Selvfølgelig må køerne ikke stå og æde i nogle løse el-installationer. Det er ikke et problem at få den tanke, at de ikke må få stød. Så selvfølgelig har vi skærmet af sådan nogle steder, griner han og fortæller om nogle stikkontakter som ved en ombygning kom til at sidde midt i en koboks til kælvekøer.

Den er nu skærmet af med en stålskærm.

Frygter digital dermatitis

Der er også KO-kontrol af, om køer lider af smertefuld halthed og andre følgelidelser som følge af infektionssygdommen digital dermatitis. Det giver også sig selv for landmanden at være opmærksom på det, siger Kaare Larsen.

- Det er noget, som vi er utroligt opmærksomme på i kvægbruget. Vi vil ikke have sådan nogle sager, som der har været med skuldersårene på svin.

0

Landmænd går glip af store gevinster uden gårdråd

Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det fra chefkonsulent i Velas.

Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.
Side 1 af 97 (1935 artikler)Prev1234567959697Next