bannerPos

En perle i landskabet

- De fleste, som kommer og ser området, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. Så området bidrager også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland, påpeger Lars Christian Prytz.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
07-03-2020 11:01
Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Et vådområde gavner miljøet og klimaet. Det står fast. Men Botofte Skovmose er også en naturperle i det langelandske landskab, som tiltrækker både lokale beboere og mange turister og fugleinteresserede.

- Vi har skabt et unikt naturområde, hvor man på den almindelige kommunevej kan køre rundt på tre sider af området og kigge ind i det. Desuden er der en tange eller halvø, som strækker sig ind midt i området, hvortil offentligheden har adgang, fortæller Lars Christian Prytz.

- I de første år efter færdiggørelsen, kom der mellem seks og syv tusinde gæster om året. I dag, hvor nyhedens interesse ikke er helt så stor, ligger vi på omkring to tusinde gæster om året, vurderer den langelandske landmand.

Han oplyser, at EU har støttet det store vådområdeprojekt med landdistriktsmidler, som blandt andet er gået til indhegninger, foderhuse, informationsskilte og fugleøer.

 

Gavner lokalområdet

Der er desuden etableret en handicapvenlig sti ud i området, så også kørestolsbrugere kan få glæde af det unikke naturområde. Der er ligeledes lavet en række tiltag, som er til gavn for alle besøgende.

- Vi har kørt en række rundvisninger og foredrag om området. Dem har vi typisk haft en tre-fire stykker af om året. Her fortæller vi om tilblivelsen af området, hvorefter folk kan gå rundt og se og opleve området, fortæller Lars Christian Prytz, som tilføjer, at området også er til gavn for det langelandske lokalsamfund.

- De fleste, som kommer og ser Botofte Skovmose, spiser måske efterfølgende på et af de langelandske spisesteder. På den måde bidrager området også til den turisme, som vi satser så meget på her på Langeland.

- Vi tiltrækker også en gruppe, der er særligt interesserede i det store fugleliv, som er her. Nogle af de mange lystfiskere, som kommer til Langeland på grund af de gode fiskepladser, lægger også vejen forbi, fortæller Lars Christian Prytz.

Optællinger foretaget af Dansk Ornitologisk Forening viser, at der er ikke mindre end 167 forskellige fuglearter i Botofte Skovmose, heriblandt rørdrum og havørne, som ikke er helt almindelige i den danske natur.

 

Unikke naturoplevelser

Den langelandske landmand har aldrig fortrudt etableringen af det store vådområde. De mange naturoplevelser, området byder på, er en kilde til mange glæder og unikke oplevelser.

- Vi har morgenmusik hver dag, når vi står op og åbner soveværelsesvinduet. Og hvis man en tidlig morgen midt i maj sætter sig ned til søen, er det næsten ligesom at sætte sig ud på den afrikanske savanne, siger Lars Christian Prytz, der sammen med sin kone, Eva, har rejst meget i Afrika.

Ænderne og fugle begynder at »snakke«, som han siger. Og pludselig dukker havørnen op.

- Det er en helt unik oplevelse at se havørnen træne sin yngel i at jage. Det sker ved, at den gamle fanger en blishøne eller andet og flyver op i luften og slipper den – og så griber ungen den. Det er ikke noget, man lige ser hver dag, siger den naturelskende landmand.

 

Landbrugets image

De våde og tørre enge i vådområdet afgræsses af »Ørnebjerggårds« egen besætning af skotsk højlandskvæg. På en anden del af arealet dyrkes energipil, fordi energipil kan dyrkes uden tilsætning af gødning eller kemikalier.

- Undervejs i processen har vi også valgt at omlægge Ørnebjergård til økologi. Det drejer sig om cirka 100 hektar i alt. Det er en form for eksperiment, hvor vi gerne vil kunne dokumentere, om omlægningen er driftsøkonomisk fornuftigt eller ej, siger Lars Christian Prytz.

- Man kan lave mange beregninger ved et skrivebord, men her får vi et materiale med baggrund i praktisk viden og erfaring. Her vil vi ud af tallene kunne læse, om det kunne være en god ide at omlægge mere af Langelands landbrugsjord til økologi, påpeger landmanden.

- Under alle omstændigheder, understreger Lars Christian Prytz, er Botofte Skovmose et projekt, som næsten alle kan lide, og som samtidig gavner landbrugets image.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.