bannerPos

CAP’en holder mange landmænd oven vande

Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Kilde: Danmarks Statistik

Flemming Erhard

Journalist
31-08-2019 08:00
Heltidslandbrugene får i gennemsnit lige så mange penge i EU-støtte, som de får ind i regnskabet som driftsresultat.

Uden EU’s landbrugsstøtte ville mange flere landbrug gå neden om og hjem.

I perioden 2012 til og med 2016 fik de danske heltidslandbrug i gennemsnit et økonomisk tilskud fra EU’s landbrugsordning, (CAP), på 2,3 millioner kroner.

Og det svarede nøjagtigt til det gennemsnitlige driftsoverskud for de omkring 10.000 heltidslandbrug ifølge en opgørelse, som Danmarks Statistik offentliggjorde sidste år.

Så uden EU-støtten ville Danmarks heltidsbedrifter altså gennemsnitligt have haft et rundt nul på bundlinjen i alle de år.

Hertil siger erhvervsøkonomisk chef i Seges under Landbrug & Fødevarer, Klaus Kaiser:

- Generelt er det sådan, at EU-støtten har fungeret som en form for basisindkomst, som har haft en stabiliserende effekt på landmandens samlede indkomst. Dermed har landmanden ikke oplevet helt så store udsving som i en situation uden støtte. Og støtten har derfor bidraget til at understøtte indkomstniveauet i landbruget. Især under lavkonjunkturer har EU-støtten været gavnlig, da den har sikret, at bundniveauet for indkomsten er blevet hævet.

Dækker over store forskelle

Han oplyser på baggrund af landbrugsbedrifternes årsregnskaber, at Danmarks Statistiks regnestykke vil være nogenlunde retvisende for også 2017 og 2018.

Gennemsnitsberegningerne dækker naturligvis over store forskelle ikke bare bedrifterne imellem, men også driftsgrenene i mellem, påpeger Klaus Kaiser.

I 2018 kom EU-støtten især svineproducenter og minkavlere til gode med den stabilisering af indkomsten, som støtten tilvejebragte under et marked med svigtende priser. Som følge af tørken fik dog også de andre driftsgrene gavn på bundlinjen af støtten.

Klaus Kaiser siger så også, at Danmarks Statistiks regnestykke ikke er retvisende for, hvor stor en andel af heltidsbedrifternes driftsresultat, som er dækket ind af EU-støtten, set over en længere periode.

Forskelligt fra år til år

- Landbrugets indkomst svinger meget fra periode til periode, så derfor giver det ikke så megen mening at sammenligne EU-støtteniveauerne med indkomsten i den forholdsvis korte periode 2012-2016. Især hvis sammenligningen brydes ned på driftsgrensniveau, idet konjunkturerne i de enkelte driftsgrene typisk har været meget svingende fra år til år i takt med ændringerne i udbud og efterspørgsel, handelskrige, vejret, finansielle kriser og så videre.

Forsker i landbrugssektoren, Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet konstaterer, at dansk landbrug stadig har meget stor fordel af den økonomiske støtte fra EU. Også selv om den ellers er halveret siden 1980’erne.

Det er så ikke sådan, at halveringen i sig selv har kostet særligt mange bedrifter livet, vurderer han. Tabet af støttemidler har landbrugserhvervet været i stand til at kompensere for med teknologi og anden driftsoptimering.

Har tilpasset sig halvereret støtte

- Jeg tror, at landmændene har kunnet tilpasse sig et lavere støtteniveau og har forudset undervejs, at fremtiden nok blev lidt mindre rosenrød. De har måske været lidt mere forsigtige med at købe alt for dyre ejendomme eller gøre andre, alt for store investeringer. Og de har også kunnet optimere driften og være mere og mere effektive måske i kraft af stordriftsfordele i tilfælde af udvidelser. De har kunnet optimere med færre ressourcer og med bedre teknologi og avl. Den optimering er nok en væsentlig forklaring på, at man har kunnet overleve halveringen af den økonomiske støtte, siger Henning Otte Hansen.

Klaus Kaiser konstaterer, at deltidslandbrug har forholdsvis større fordel af EU-støtten i forhold til større heltidslandbrug, fordi deltidslandbrugene typisk kun er planteavlere og ikke har dyr, som ikke nyder tilskud i samme målestok.

- Arealets størrelse har en forholdsvis større betydning for den samlede omsætning og indkomst for deltidslandbrug end heltidslandbrug. Samlet set udgør EU-støtten derfor en større andel af deltidsbedrifternes indkomst fra landbruget end heltidsbedrifterne, siger han.

EU uden skyld i strukturudvikling

Og hverken Klaus Kaiser eller Henning Otte Hansen vil give EU's fælles landbrugspolitik skylden for den strukturudvikling, der er også herhjemme mod større og større bedrifter på bekostning af de små.

- Jeg tror, at CAP’en har spillet en mindre rolle for strukturudviklingen i landbruget. I de seneste 30-40 år er der sket en gevaldig udviklingen i retningen mod større og mere effektive og mere specialiserede bedrifter. Strukturudviklingen er nok drevet mere af teknologi såsom malkerobotter og større og større mejetærskere eller gps, som har gjort, at man har kunnet udnytte nogle stordriftsfordele. Det har været en udvikling, som nok har været uafhængig af den fælles landbrugspolitik og nok ville være sket under alle omstændigheder og også uafhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet, siger Henning Otte Hansen

Hvad strukturudviklingen i dansk landbrug angår, siger han, at den rent lovgivningsmæssigt er drevet i højere grad af national lovgivning, som EU ikke har indflydelse på, end af EU-lovgivning.

- Jeg tror ikke, at man kan beskylde EU for at have forårsaget strukturudviklingen, siger Henning Otte Hansen.

Unge landmænd betaler for gammel gevinst

De danske landmænd, som har haft størst gevinst af medlemskabet, har været ejere og deres efterkommere, som havde en bedrift før Danmarks indtræden, og som så kunne sælge den med gevinst efter Danmarks indtræden i 1973 i det daværende EF, siger Henning Otte Hansen.

- Danmarks indtræden var til stor fordel for landmændene, fordi det sikrede dem lang højere priser. Men den fordel er gradvist blevet kapitaliseret gennem den stigning i jordpriserne, som prisstigningerne på deres produkter har medført. Så en ung landmand nu om dage, som skal ud og købe en bedrift, har måske ikke den helt store fordel af EU-medlemskabet, som generationerne af landmænd fik i begyndelsen, fordi han jo skal betale en høj pris for at etablere sig, siger KU-forskeren.