bannerPos

- Vi skal konstant tænke nyt

Stenalt Gods er især kendt for dets mange geder. I dag er efterspørgslen på gedekød og – mælk dog så lille, at antallet af malkegeder er nede på 400 dyr mod 800, da der var flest i godsets stalde. Her er dyrene fotograferet sammen med driftsleder Hans Fynbo. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-12-2019 08:06
På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Stenalt Gods har mellem flere tilskud til ny teknologi også fået afvist et par ansøgninger til tilsagn om blandt andet støtte til GPS-udstyr til præcisionslandbrug. Og specielt én afvisning af tilskud undrer stadig både driftsleder Hans Fynbo og godsejer Dorte Mette Jensen.

- Vi har virkelig været glade for de tilskud, vi har fået, og processerne har, når man tager alt det bureakratiske i betragtning, kørt glat og uden problemer. Men vi søgte i 2014 til en mobil toaster til at riste hestebønner med, og det kunne vi ikke få, fordi man ifølge reglerne kun kunne søge til sådan en, hvis man havde malkekøer, forklarer Hans Fynbo.

Når man rister hestebønner, frigives proteinet lettere, ligesom man kan fjerne en del af den bitterhed, bønnerne kan have. Derfor var godsets tanke med toasteren at kunne lave mere proteinholdigt foder til gederne, men også at eksperimentere med et proteinrigt produkt til fødevareproduktion.

-  Jeg mener, det er modsætningsfyldt, at EU giver midler til innovation, hvor vi skal tænkte nyt og kigge fremad, når man holder fast i gamle regler om, at et malkedyr kun er en ko. Det satte i hvert fald en stopper for os i at tænke nyt på det område udelukkende fordi, vi har valgt at have et andet slags malkedyr, som ovenikøbet er nytænkende og anderledes, forklarer Dorte Mette Jensen.

Udvikling er vejen frem

Afvisningen har dog på ingen måde stoppet Stenalt Gods i nytænkning.

- Det er rigtig spændende at være en del af en udvikling og måske også at have været med til at præge den fra start. Det, at jeg ved, at vi hele tiden skal udvikle os, gør, at jeg møder glad ind på kontoret hver dag, forklarer Hans Fynbo.

Det gælder også, når innovationen kan være en tidskrævende fætter.

- Som landmand er man nødt til konstant at tænke nyt for at overleve. Det er klart, at der går meget tid med at sætte sig ind i ting, men den tid, man bruger, betaler sig. Så man skal have lysten og modet til at se muligheder og være villig til at prøve sig lidt frem, understreger driftslederen.

Gevinsten skal gavne flere

På Stenalt Gods er man heller ikke ked af at lære fra sig, når man har tilegnet sig ny viden.

- Der var jo ikke mange, som eksempelvis gik i gang med at radrense korn, som vi gjorde dengang. Så vi har mange besøg, ligesom flere ringer til os for at rådføre sig. Og jeg gør også selv meget ud af stadig at følge med, for der er stadig masser at lære. Udvikling er en vigtig prioritering for os, siger Hans Fynbo.

Godsejer Dorte Mette Jensen mener også, at det er en forpligtelse at dele ud af den nye viden, når man har fået muligheden for at tilegne sig den.  

- Jeg synes, at det er vigtigt med så nogle nye teknologier, som vi har fået tilskud til, at det ikke kun er noget, som vi har her på vores bedrift, men at andre kan lære af det, siger hun.

Derfor synes hun også, at tilskud til innovation i højere grad burde kunne søges af flere bedrifter sammen, fremfor teknologien kun går til én bedrift.   

Merværdi var bedre

Overordnet mener driftslederen og godsejeren, at EU’s muligheder med støtteordningerne i Landdistriktsprogrammet er en god ting.

- Vi synes, det er en god idé, at det kan være med til at skubbe noget i gang, som kan udvikle sig meget. Det handler jo om fremtiden for erhvervet, siger Dorte Mette Jensen.

Mens Hans Fynbo tilføjer:

- Men man kan også vende det om og sige, at det var bedre, vi fik lidt mere for vores varer i stedet for de tilskud. Også fordi tilskud ikke altid bliver ligeligt fordelt, som Dorte er inde på. Men vi er selvfølgelig ekstremt glade for ordningerne, når vi selv har fået del i dem. Det er klart. Og når de er der, så skal pengene også bruges.

Satser på mindre kød

Siden Stenalt Gods havde de første geder i malkekarusselen i 2004, har antallet været oppe at vende ved 800 styk af den schweizisk race Saanen. I dag er antallet halveret.

- I starten budgetterede vi jo efter vores kontrakt på mælk med Søvind Mejeri, ligesom vi en overgang også har solgt kød til Irma via Danish Crown. Men det er dyrt at lave den driftsform, fordi det kræver mange mandetimer samtidig med, at vi ikke har kunnet få meget for kødet, og mejeriet har haft brug for mindre og mindre mælk.

Derfor har gedebedriften på godset i dag et fokus, der hedder mere dyrevelfærd og færre omkostninger på foder og mandskab.

-  Lige nu er vi ret langt nede ydelsesmæssigt, fordi vi får færre kid og har malket på de samme geder i mange år. Til gengæld bliver gederne ikke så slidte, og har brug for mindre kraftfoder, mens de geder, der får kid, har dem længere tid hos sig, forklarer Dorte Mette Jensen.

De seneste år er den manglende efterspørgsel også blevet forstærket af trenden om færre animalske produkter, mener ejer og driftsleder.

- Der er en fremtid bundlinjemæssigt i planteavl og især fremavl af sorter med mere protein, som kan erstatte animalsk protein. Så det er også det, vi satser på, mens der kun er færre og færre penge i gedemælk og -kød, siger Hans Fynbo.

Indtil videre beholder godset dog dyrene, også fordi de stadig gør nytte ved at levere kvælstof til jorden.
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.