bannerPos

Erhvervsminister: - Udfordringer skal til åben diskussion

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde ikke kun nyheden om 30 millioner ekstra til LAG-midlerne i 2020 med sig til Vestervig i Thy. Han lovede tilhørerne at kigge på at gøre sagsbehandlingen smidigere samt at finde en løsning på finansieringen af projekter, før det endelige tilskud fra Landdistriktsprogrammet udbetales. Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
09-11-2019 08:00
Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Godt 80 ildsjæle fra landområder over hele landet var forleden dukket op til landsbytopmøde, som hvert år holdes af Landdistrikternes Fællesråd. Det var landsbyen Vestervig i Thy (Årets Landsby 2013, red.), som var vært for arrangementet, som samler de lokale aktionsgrupper (LAG) og sætter fokus på, hvordan man skaber liv og arbejdspladser på landet.

Et formål som befolkningen kan søge såkaldte LAG-midler til via EU’s Landdistriktsprogram, hvoraf finansieringen er delt mellem Erhvervsstyrelsen og EU.  Der er for perioden 2015-2019 i skrivende stund udbetalt samlet 373.200 kroner til projekter på landet, oplyser Erhvervsstyrelsen til avisen.

I dagens anledning var hovedtaleren erhvervsminister Simon Kollerup (S), der selv kommer fra landsbyen Lildstrand – også i Thy.

- Jeg gider ikke være den type minister, der kører en flot bil op foran en virksomhed og siger noget, der ingen virkning får, og kører igen. Jeg vil have, der skal ske noget. Og jeg kender til værdien af fællesskabet og trygheden i de små samfund, og jeg mener det alvorligt med at være minister for landdistrikterne, sagde Simon Kollerup indledningsvist.

Ind ad hoveddøren

Ministeren lagde i sin tale vægt på regeringens nylige tilbagerulning af den forrige regerings besparelse af LAG-midlerne. Det betyder, at de lokale aktionsgrupper får 30 millioner kroner ekstra i 2020 til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Den nyhed vakte mest glæde i salen, men da tiden kom til spørgsmål til ministeren, fyldte udfordringer blandt de fremmødte borgere fra landet.

Inger Bøgh Bisgaard, der er administrator for LAG Thy-Mors, spurgte Simon Kollerup, hvordan han vil sikre en smidigere sagsbehandling.

- Der hersker en nulfejlskultur i proceduren, hvor petitesser kan gøre, at tilsagn om tilskud frafalder. Det gør, at folk er mere forsigtige med at søge, og på den måde bremses den gode udvikling på landet. Det er frustrerende, sagde administratoren.

Simon Kollerup erkendte, at EU-tilskud og de regler, det fører med sig, kan være tungt at danse med. 

 - Jeg tror ikke, det vil være realistisk at lave EU-reglerne om. Men derfor kan det godt være, at vi kan gøre noget på den danske side af hegnet. Det er en sagsbehandling, der hører under mig, så der er ikke andet for end at finde ud af, om det kan gøres mere smidigt. Og hvis der er konkrete eksempler, så lad os få udfordringerne ind ad hoveddøren, for vi er nødt til at få det helt åbent frem, sagde ministeren. 

Vil hjælpe med belåning

Martin Ditlevsen, medlem af Karup-Kølvrå Byforum, spurgte til udbetaling af tilskud.

- Det er stadig sådan, at pengene først kommer sent, og det er et kæmpe problem. For så skal vi lægge pengene ud, og det gør processen med de her ellers gode midler og muligheder en del mindre sjovt, sagde han.

Også her var Simon Kollerup løsningsparat.

- Jeg er bekendt med, at den store udfordring er belåning til projekter på landet. Det må vi få løst, inden der kommer en ny minister. For jeg vil gerne undgå, at I agerer kassekredit for banken, fordi man i forvejen beder folk, som er ildsjæle, om meget. Her er mit mål at skabe lige muligheder, så sunde projekter ikke stoppes af manglende vilje til finansiering.

På aftenen talte også formænd for henholdsvis Ørsted Kro’s venner og Ørsted Kro A/S, der er kendt fra TV2-programmet: »Ørsted – landsbyen der ikke ville dø«, som har fået bevilget LAG-midler. Ligesom Jens Kr. A. Møller, udvalgsformand og adm. direktør i DLR Kredit indviede deltagerne i de 17 anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Til slut var der diskussion ved langbordene, hvor tilhørerne selv skulle komme med bud på udvikling af landdistrikterne.

LAG og Landdistriktsprogrammet

  • Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper (LAG) på tværs af landet, som tilsammen dækker over 56 kommuner og 27 småøer
  • Med LAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk hånd til at udvikle og/eller understøtte levevilkår og det lokale erhvervsliv i landdistrikterne og på de små øer
  • LAG hører under Landdistriktsprogrammet 2014-2020, der modsat programmets midler til landbruget, ikke administreres af Landbrugsstyrelsen, men af Erhvervsstyrelsen 
  • Landdistriktsprogrammet realiseres ved finansiering fra EU og den danske stat. Det samlede budget for perioden 2014-2020 er på cirka 9,3 mia. kr., hvoraf 6,8 mia. kr. er fra EU. LAG-midler udgør minimum fem procent af midlerne, som i skrivende stund for 2015-2019 er 373.200 kroner, oplyser Erhvervsstyrelsen til avisen
  • Tilskud fra LAG kan maximalt gives til 50 procent af de støtteberettigede udgifter. For projekter indenfor fødevareproduktion kan der dog maximalt gives 40 procent tilskud
     

Kilde: Erhvervsstyrelsen               

Sådan fordeles de ekstra midler

  • Region Nordjylland får yderligere 4,96 millioner kroner
  • Region Midtjylland får yderligere 5,75 millioner kroner 
  • Region Syddanmark får yderligere 7,81 millioner kroner
  • Region Sjælland får yderligere 7,81 millioner kroner
  • Dertil kommer, at LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø tilsammen får yderligere 3,68 millioner kroner

Landdistriktsprisen 2019

Virksomheden Strandet fra Vorupør i Thy vandt Landdistriktsprisen 2019, som blev uddelt på årets Landdistriktskonference i Bredsten i slutningen af oktober.
Strandet fik prisen for, at den engagerer lokalsamfundet i indsamling og genanvendelse af plastik, der bliver skyllet op på de vestjyske strande, og på den måde både skaber arbejdspladser og en øget bevidsthed omkring plastik i miljøet.Med til prisen følger en check på 15.000 kroner.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.