bannerPos

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

Flemming Erhard

Journalist
28-03-2020 08:45
Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

For Michael Baun og Bente Villadsens bedrift på Fanø er naturpleje lige ved at smage af at være en regulær driftsgren på linje med svine- eller mælkeproduktion. Men også kun næsten.
Kun halvdelen af deres samlede indkomst oppebæres dog af den løn for naturplejen, som de får i form af tilskud fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af. Nogle af de midler har til formål at fremme netop den natur, som ægteparrets dyrehold af kvæg og får plejer.

Der er et stykke vej til, at Bente Villadsen kan oppebære en fuldtidsløn for sit eget vedkommende på at drive familiens gårdbutik med salg blandet andet af kød fra eget kvæg og egne lam samt uldgarn fra fårene.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken. Det kan jeg ikke endnu. Jeg har måske en halv løn af at køre butikken, siger Bente Villadsen, der er udlært butiksslagter.
Sommerhusgæster og turister udgør omkring halvdelen af kundegrundlaget. Men det er ikke stort nok til, at hun kan holde åbent hver dag i lavsæsonen.

Øger løbende besætningen

Her har hun i et par år solgt kød fra Angus-kvæg og Merino-lam, som Tistrup Slagtehus slagter og vakuumpakker. Det kunne Bente Villadsen som faglært butiksslagter selv have gjort. Men et eget slagtehus på gården ville blive alt for dyrt at bygge. Før aftog Danish Crown ægteparrets slagtekvæg.

Ægteparret er på vej til at nå op på 45-50 kvier og tyrekalve at slagte i forbindelse med en løbende udvidelse af kvægbesætningen med egne kvier, som skal blive moderdyr i stedet for at slagtes. Der er dog et loft over, hvor meget kød, Bente Villadsen kommer til at sælge.
 

Om Landdistriktsfondens pulje til Pleje af græs- og naturarealer

Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. Dette gøres ved at sikre, at visse prioriterede arealer bliver drevet med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt.

I 2019 fik 2145 lodsejere tilsagn om støtte efter ordningen, der sikrer landmanden et arealtilskud hvert år i en femårig periode.

Tilskuddet udløser for tiden 1.650 kroner pr. hektar, når dyrene græsser og 850 kroner pr. hektar, hvis det drives med at slå slet.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

- Det kan ikke betale sig at købe foder. Så det afhænger af, hvor meget jord, vi kan komme til at forpagte eller få kontrakt på at afgræsse for Naturstyrelsen. Vi skal jo ikke have flere dyr, end vi selv kan skaffe føde til. Og vi vil heller ikke have en større bedrift, end vi selv kan passe, siger Bente Villadsen.

Ægteparret har forsøgt at spæde til omsætningen ved at være værter for turister sammen med kommunens naturvejleder. Naturvejlederne viser rundt ude i Fanøs fredede naturområder. Bagefter bespiser ægteparret dem på gården og deler smagsprøver ud.

Får tilskud fra EU’s landbrugsordninger

- Det skulle gerne få nogle af dem til at handle i butikken. Men det er ikke noget, vi bliver tykke og fede af, bemærker Michael Baun. Turisterne betaler 75 kroner.
Ægteparret kan ikke leve alene af tilskud fra EU’s landbrugsstøtte (CAP) og fra Landdistriktsfondens grønne puljer, som udgør omkring halvdelen af deres indkomst.

I det større regnestykke for driften får ægteparret 800.000 kroner om året i direkte tilskud fra EU-landbrugsstøtte i form af direkte betalinger, herunder ø-støtte til 100 hektar og slagtepræmie.
Herfra skal så trækkes forpagtningsudgifterne til private lodsejere og leje til staten.

Kun 24,8 hektar af de 45 hektar, som ægteparrets dyr afgræsser for Naturstyrelsen, er berettiget til direkte støtte fra EU’s kasse. Resten er søer, skov eller andet, som EU ikke giver direkte tilskud til, oplyser Michael Baun.

Desuden får ægtefællerne løbende et årligt tilskud fra Landdistriktsfonden femårige puljer til »Pleje af græs- og naturarealer« til forskellige arealer. Det kan for tiden udløse 1.650 kroner pr. hektar, når dyrene græsser og 850 kroner pr. hektar, hvis det drives med at slå slæt.

Gik over til økologi på grund af gårdbutikken

- Det har vi hele tiden nye projekter i gang med, siger Michael Baun. Ægteparret har også fået flere engangstilskud til hegn, vandkar, pumper, strømapperater, fangefolde og kreaturvogne, remser han op.

- Det er oplagt at søge tilskud til at sætte hegn op. For det kan ikke svare sig for os rent driftsøkonomisk at bruge ret mange penge på at sætte hegn op på de her naturarealer, når der ikke kan gå ret mange dyr der, bemærker Michael Baun.

Ægteparret driver 440 hektar, hvoraf de selv ejer 42 hektar. Andre 100 hektar har de kontrakt med staten om at afgræsse, og resten forpagter de af private lodsejere. Parret dyrker 50 hektar af de 440 hektar med græs til foder.

Ægteparret gøder med hønsemøg, som bliver bragt ud fra fastlandet.

- Vi er gået over til økologisk drift af hensyn til salget i gårdbutikken. Vi har aldrig før i tiden sprøjtet, uanset at vi var konventionelle. Det har vi ikke haft behov for, fordi vi kun dyrkede græs. Og mange af vores arealer var i forvejen økologiske, fordi de er naturbeskyttede, slutter parret.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer: