bannerPos

Landbrugsforsker: - Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger Michael Friis Pedersen.

Flemming Erhard

Journalist
28-12-2019 08:00
Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Danmark kunne måske få et større økologisk dyrket areal for de samme penge, hvis det blev muligt at lade landmændene selv byde ind med kompensationsbehov.

Auktionsprincipper som grundlag for fordelingen af støttekronerne kunne være en bedre metode end de nugældende faste satser til at efterkomme det udbredte, politiske ønske om en større udbredelse af den økologiske dyrkningsmetode.

Det siger forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen.

- Det er ikke lige til at gennemføre i praksis. Men det var noget for Landbrugsstyrelsen og EU at overveje om kan lade sig gøre, siger han.

Sådan som det er i dag, så får økologiske landmænd en fast sats for at drive økologisk landbrug, som bevilges over femårige perioder, når de én gang har lagt om – det såkaldte arealtilskud. I en indledende toårig periode får de oven i et såkaldt omlægningstilskud for de midlertidige omkostninger ved at skulle opfylde nye ekstrabehov til for eksempel staldindretning eller markredskaber.

De økologiske tilskud er tillæg til den direkte landbrugsstøtte, som også konventionelle landmænd får. 

Nogle landmænd overkompenseres

Det økologiske arealtilskud er en fast kompensation for de netto-meromkostninger, som den økologiske landmand har ved blandt andet slet ikke at måtte sprøjte eller at gøde så effektivt.

Men det er et faktum, at nogle økologiske landmænd får tildelt flere penge i økologisk arealtilskud, end de strengt taget har behov for, for at vælge den økologiske produktionsform. 

- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger forskeren.

Michael Friis Pedersen slår til lyd for at overveje auktionsprincipper af den ene eller anden art i det kommende landdistriktsprogram. For eksempel ordninger hvor landmændene byder ind på, hvor mange penge i tilskud, landmændene hver især har brug for, for at få det til at løbe rundt som økolog.

Flere modeller er brugbare

Det kan enten være ordninger, hvor Landbrugsstyrelsen udbetaler det støttebeløb, som hver enkelt landmand har bedt om, og prioriterer efter de laveste bud - en såkaldt pay-as-bid auktion. Eller det kan være ordninger, hvor Landbrugsstyrelsen betaler det samme til alle økologer, men prioriterer dem, der havde behov for den mindste kompensation.

Hvis man vælger en pay-as-bid ordning, hvor man giver folk det, som de beder om og giver penge til så mange hektar, som man kan, for de afsatte penge på budgettet – ja, så er det sandsynligt at folk vil bede om mere, end de faktisk har behov for. Altså at man vil få et vist niveau af overkompensation.

Det kan man dog begrænse ved at have maksimumsbud, for eksempel på niveau med de satser man har i dag, siger Michael Friis Pedersen.

Man kan også vælge en anden ordning, hvor man giver alle accepterede ansøgere den samme støttesats, men prioriterer ansøgerne efter hvor lille et beløb, som de er villige til at acceptere. Så kan man – i teorien – få folk til at afsløre deres faktiske omkostninger, fordi de ved at være ærlige omkring deres omkostninger, får størst chance for at få accepteret et bud som de er tilfredse med. Imens kan de ikke påvirke størrelsen af den støtte, som de i sidste ende vil få med deres bud.

Også i denne ordning vil der være et vist niveau af overkompensation. Det kan man dog igen begrænse ved at have maksimumsbud, eksempelvis på niveau med de satser man har i dag, siger Michael Friis Pedersen om sådan en model.

Både fordele og ulemper

- Fra en stringent økonomisk synsvinkel vil sådanne auktionsprincipper give god mening. Der er fordele og ulemper. Og man kommer ikke til en situation, hvor der ikke er nogen landmænd, der ville have accepteret mindre. Men det er sandsynligt, at man med det rette design af en auktionsmekanisme ville kunne få mindst lige så meget økologisk areal som de nuværende ordninger med faste satser - og sandsynligvis mere.

Der er altså en vis overkompensation med de ordninger, der er i dag, og der vil være en vis overkompensation med ordninger baseret på auktionsprincipper. Men overkompensationen ville være lavere med det rette auktionsbaserede design af ordningen. Dette kunne betyde penge sparret for staten eller mere for de samme penge, siger forskeren.

Satsstørrelser kan kun skønnes

- I forhold til ordninger med faste støttesatser bliver vi forskere nogle gange spurgt om, hvad satsen bør være. Men der er ingen, som kan sige, hvor sådan en sats skal ligge. Det er dybest set noget, der involverer en masse skøn. Hvis man sætter satsen for højt, er der mange landmænd, som vil søge til ordningen, og der er behov for at prioritere eller at finde flere penge. Her ville myndighederne så fortryde, at man ikke satte satsen lavere. Hvis man sætter satsen for lavt, vil der ikke være nok landmænd, som søger ind i ordningen. Og man vil ikke få afløb for de afsatte midler. Her vil man fortryde, at man ikke satte satsen højere. Man skal dybest set være meget heldig, hvis man ikke kommer til at fortryde, hvordan man satte satsen, siger Michael Friis Pedersen.

Landbrugsstyrelsen er for øjeblikket i gang med at skrue hele støtten sammen for perioden efter det indeværende landdistriktsprogram, der udløber med 2020. Indholdet afventer også forhandlinger i EU.

- Som det ser ud nu, bliver det ikke muligt at anvende auktionsprincipper i økologiordningerne inden for EU. Og det er en skam. Til gengæld kan det være en mulighed i dele af Landdistriktsprogrammet, siger Michael Friis Pedersen.

Økologi-ansøgninger overstiger bevillingerne

  • I 2017 blev der søgt nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et samlet areal på ca. 41.000 ha, svarende til ca. 315 mio. kr.

  • I alt blev der givet tilsagn til ca. 40.500 ha., svarende til ca. 307,9 mio. kr.

  • Der var på forhånd afsat ca. 104,3 mio. kr. til nye tilsagn i 2017

  • Og der blev fundet yderligere finansiering på ca. 203,6 mio. kr. ved at fremrykke midler fra Økologisk Arealtilskud 2019 og 2020 (svarende til ca. 108,7 mio. kr.) samt genanvendelse af annulleringer og mindre forbrug (svarende til ca. 94,9 mio. kr.)

Kilde: Landbrugsstyrelsen: Årlig gennemførelsesrapport Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 (for 2017).

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.