bannerPos

Landbrugsforsker: - Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger Michael Friis Pedersen.

Flemming Erhard

Journalist
28-12-2019 08:00
Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Danmark kunne måske få et større økologisk dyrket areal for de samme penge, hvis det blev muligt at lade landmændene selv byde ind med kompensationsbehov.

Auktionsprincipper som grundlag for fordelingen af støttekronerne kunne være en bedre metode end de nugældende faste satser til at efterkomme det udbredte, politiske ønske om en større udbredelse af den økologiske dyrkningsmetode.

Det siger forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen.

- Det er ikke lige til at gennemføre i praksis. Men det var noget for Landbrugsstyrelsen og EU at overveje om kan lade sig gøre, siger han.

Sådan som det er i dag, så får økologiske landmænd en fast sats for at drive økologisk landbrug, som bevilges over femårige perioder, når de én gang har lagt om – det såkaldte arealtilskud. I en indledende toårig periode får de oven i et såkaldt omlægningstilskud for de midlertidige omkostninger ved at skulle opfylde nye ekstrabehov til for eksempel staldindretning eller markredskaber.

De økologiske tilskud er tillæg til den direkte landbrugsstøtte, som også konventionelle landmænd får. 

Nogle landmænd overkompenseres

Det økologiske arealtilskud er en fast kompensation for de netto-meromkostninger, som den økologiske landmand har ved blandt andet slet ikke at måtte sprøjte eller at gøde så effektivt.

Men det er et faktum, at nogle økologiske landmænd får tildelt flere penge i økologisk arealtilskud, end de strengt taget har behov for, for at vælge den økologiske produktionsform. 

- Nogle økologer kunne sagtens klare sig med et lavere støttebeløb, formentlig især økologiske husdyrbrug, siger forskeren.

Michael Friis Pedersen slår til lyd for at overveje auktionsprincipper af den ene eller anden art i det kommende landdistriktsprogram. For eksempel ordninger hvor landmændene byder ind på, hvor mange penge i tilskud, landmændene hver især har brug for, for at få det til at løbe rundt som økolog.

Flere modeller er brugbare

Det kan enten være ordninger, hvor Landbrugsstyrelsen udbetaler det støttebeløb, som hver enkelt landmand har bedt om, og prioriterer efter de laveste bud - en såkaldt pay-as-bid auktion. Eller det kan være ordninger, hvor Landbrugsstyrelsen betaler det samme til alle økologer, men prioriterer dem, der havde behov for den mindste kompensation.

Hvis man vælger en pay-as-bid ordning, hvor man giver folk det, som de beder om og giver penge til så mange hektar, som man kan, for de afsatte penge på budgettet – ja, så er det sandsynligt at folk vil bede om mere, end de faktisk har behov for. Altså at man vil få et vist niveau af overkompensation.

Det kan man dog begrænse ved at have maksimumsbud, for eksempel på niveau med de satser man har i dag, siger Michael Friis Pedersen.

Man kan også vælge en anden ordning, hvor man giver alle accepterede ansøgere den samme støttesats, men prioriterer ansøgerne efter hvor lille et beløb, som de er villige til at acceptere. Så kan man – i teorien – få folk til at afsløre deres faktiske omkostninger, fordi de ved at være ærlige omkring deres omkostninger, får størst chance for at få accepteret et bud som de er tilfredse med. Imens kan de ikke påvirke størrelsen af den støtte, som de i sidste ende vil få med deres bud.

Også i denne ordning vil der være et vist niveau af overkompensation. Det kan man dog igen begrænse ved at have maksimumsbud, eksempelvis på niveau med de satser man har i dag, siger Michael Friis Pedersen om sådan en model.

Både fordele og ulemper

- Fra en stringent økonomisk synsvinkel vil sådanne auktionsprincipper give god mening. Der er fordele og ulemper. Og man kommer ikke til en situation, hvor der ikke er nogen landmænd, der ville have accepteret mindre. Men det er sandsynligt, at man med det rette design af en auktionsmekanisme ville kunne få mindst lige så meget økologisk areal som de nuværende ordninger med faste satser - og sandsynligvis mere.

Der er altså en vis overkompensation med de ordninger, der er i dag, og der vil være en vis overkompensation med ordninger baseret på auktionsprincipper. Men overkompensationen ville være lavere med det rette auktionsbaserede design af ordningen. Dette kunne betyde penge sparret for staten eller mere for de samme penge, siger forskeren.

Satsstørrelser kan kun skønnes

- I forhold til ordninger med faste støttesatser bliver vi forskere nogle gange spurgt om, hvad satsen bør være. Men der er ingen, som kan sige, hvor sådan en sats skal ligge. Det er dybest set noget, der involverer en masse skøn. Hvis man sætter satsen for højt, er der mange landmænd, som vil søge til ordningen, og der er behov for at prioritere eller at finde flere penge. Her ville myndighederne så fortryde, at man ikke satte satsen lavere. Hvis man sætter satsen for lavt, vil der ikke være nok landmænd, som søger ind i ordningen. Og man vil ikke få afløb for de afsatte midler. Her vil man fortryde, at man ikke satte satsen højere. Man skal dybest set være meget heldig, hvis man ikke kommer til at fortryde, hvordan man satte satsen, siger Michael Friis Pedersen.

Landbrugsstyrelsen er for øjeblikket i gang med at skrue hele støtten sammen for perioden efter det indeværende landdistriktsprogram, der udløber med 2020. Indholdet afventer også forhandlinger i EU.

- Som det ser ud nu, bliver det ikke muligt at anvende auktionsprincipper i økologiordningerne inden for EU. Og det er en skam. Til gengæld kan det være en mulighed i dele af Landdistriktsprogrammet, siger Michael Friis Pedersen.

Økologi-ansøgninger overstiger bevillingerne

  • I 2017 blev der søgt nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud til et samlet areal på ca. 41.000 ha, svarende til ca. 315 mio. kr.

  • I alt blev der givet tilsagn til ca. 40.500 ha., svarende til ca. 307,9 mio. kr.

  • Der var på forhånd afsat ca. 104,3 mio. kr. til nye tilsagn i 2017

  • Og der blev fundet yderligere finansiering på ca. 203,6 mio. kr. ved at fremrykke midler fra Økologisk Arealtilskud 2019 og 2020 (svarende til ca. 108,7 mio. kr.) samt genanvendelse af annulleringer og mindre forbrug (svarende til ca. 94,9 mio. kr.)

Kilde: Landbrugsstyrelsen: Årlig gennemførelsesrapport Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 (for 2017).

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd

Nybygning og ombygning af farestalde vil forbedre både dyrevelfærd og bundlinje.

Velfærdskrav kan kamme over

Nogle regler kan være næsten lige så meget til skade for dyrenes velfærd som til gavn, siger Kaare Larsen.

EU’s regler for dyrevelfærd overskygges af Danmarks egen lovgivning

Hjemlige lovregler og branchekrav er så meget skrappere end EU’s dyrevelfærdsregler, at EU-kravene dårligt nok er på lystavlen i den daglige drift. De giver sig selv, siger den sjællandske mælkeproducent Kaare Larsen fra Dragstrup ved Gilleleje.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.

Har fortrudt EU-støttet investering

Anders Lindgård klapper langt fra i hænderne over al landbrugsstøtte fra EU.

Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis, udtaler enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Tilskudsmodellen fungerer faktisk godt

Et auktionsprincip vil være for bureaukratisk at administrere og for bøvlet at søge for landmændene, siger sektorchef for økologi, Kirsten Lund Jensen.

- Lad økologiske landmænd selv byde ind på støttebehov

Auktioner kunne hindre overkompensation med EU-støttemidlerne, siger IFRO-forsker og rådgiver for Landbrugsstyrelsen.

Økologien fænger: - Sjovt med det gamle håndværk

Det gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Økologitilskud og handelsstrategi reddede bundlinjen

Hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjen

En driftsleders jobskifte gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt landbrug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økologiske planteavlsselskab, Ulrik Olsen.

- Vi skal konstant tænke nyt

På Stenalt Gods drives man af at forbedre sig hele tiden. Derfor undrer det godset, når EU-ordninger som har innovation til formål, udelukker nye driftsmuligheder.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.