bannerPos

Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

Niels Aagaard Jørgensen har haft sine søer løsgående i drægtighedsstalden, hvor søerne går, inden de farer. Det har han haft allerede før 1998, da der blev indført et forbud mod at have dem i bokse i nybyggede stalde og med en udfasningsperiode frem til 2013 for eksisterende stalde.

Flemming Erhard

Journalist
25-01-2020 09:36
Det er ikke altid indlysende, hvad der tjener dyrevelfærden bedst. Og den må ikke spolere økonomien, siger sjællandsk svineproducent om blandt andet halekupering og kastrektion.

- Det er ikke noget, jeg nyder, sådan at stå og kastrere grise. Det ville jeg gerne undvære.

Sådan siger Niels Aagaard Jørgensen, når snakken kommer ind på dyrevelfærd i svinebesætninger som hans egen lidt nord for Sorø, hvor han årligt producerer og videresælger omkring 25.000 smågrise op til 30 kilo.

Han giver pattegrisene lokalbedøvelse i testiklerne først, sådan som man nu skal i Danmark for at blive undtaget fra et nyt, generelt EU-forbud mod kastrektioner. I forvejen har grisene i flere år først også fået en smertelindrende indsprøjtning i nakken. Men heller ikke lokalbedøvelsen er den bedste løsning, mener Niels Aagaard Jørgensen, til at undgå, at de små hangrise kan udvikle en fæl ornesmag i kødet, sådan som der kan være risiko for, og som kastrektionen er til for at forebygge.

Der er dog foreløbig ingen vej uden om kastrektion, så længe der ikke er fundet alternative løsninger til at klare problemet med ornesmag, for eksempel vaccinationer med hormoner eller andre midler, som der eksperimenteres med.

Det skal også være rentabelt

- Det kan jo ske som det værste scenarie, at halvdelen af kødet fra hangrise ikke kan bruges til almindelig ferskvareproduktion, men kun kan bruges til spegepølser og andet forarbejdet kød. Og det kan vi ikke leve med økonomisk. Så er det bedre at kastrere grisene, når de er små, eller er det forsvarligt at lave ornegrise, og at der så bliver kasseret en del kød, bemærker Niels Aagaard Jørgensen, som også er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Dyrevelfærd giver ingen mening på de høje nagler, hvis omkostningerne bliver for store til, at bedriften kan købe rundt, siger den sjællandske svineproducent i det hele taget om sin tilgang til debatten om dyrevelfærd.

- Det er to ting, der driver mig. Jeg synes, at det er interessant at forbedre dyrevelfærden. Men det vigtigste er min økonomi. Hvis man skal eksperimentere kraftigt med noget, så skal man tage et lille område ad gangen, så man kan tåle at tabe penge på det. Man skal ikke spille hasard med hele sin besætning.

Arbejder gerne for dyrevelfærd

Om sit eget 15 millioner kroner dyre byggeprojekt for farestalde siger han:

- Jeg sætter ikke min økonomi over styr for at være frontløber for dyrevelfærd. Men jeg tror på, at jeg kan lave de her nye stier og hæve dyrevelfærden, uden at omkostningerne pr. gris bliver større. Og så vil jeg gerne være med til at tage de skridt mod bedre dyrevelfærd. Hvis jeg vidste på forhånd, at det vil komme til at koste mig på økonomien, så ville jeg være mindre villig.

- Der er ingen tvivl om, at hvis soen selv skulle bestemme, så ville den vældigt gerne have lov til at gå løs over det hele. Men jeg har ingen problemer med at fiksere soen i de første dage af diegivningsperioden, fordi der er et hensyn til, at den ikke ligger nogle af pattegrisene ihjel. Men det kan give nogle fordele at lade dem gå løs bagefter, fordi jeg har en forventning om, at vi kan lave nogle søer, som er stærkere, ved at de har mere plads til at rejse sig og vende sig rundt, siger Niels Aagaard Jørgensen.

Således kuperer han også halerne på sine grise. Et andet kontroversielt indgreb i debatten om svineproduktionens dyrevelfærd. Men hvad er mest smertefuldt for grisene? At få kuperet halen eller at blive bidt i den af de andre grise, opkaster han som spørgsmål.

Savner nuancering i diskussionen

Niela Aagaard Jørgensen har ikke overvejet at være med i Danish Crowns Antonius- ordning, der er lanceret blandt andet med dyrevelfærd som slagnummer. Antoniussøer må blandt andet ikke have bøjle på i farestalden, sådan som han selv praktiserer.

- Jeg synes ikke, at det er dyrevelfærd, at så mange pattegrise så bliver lagt ihjel, som der gør. Producenterne har store problemer med at holde dødeligheden nede. Jeg putter en bøjle i, for jeg vil ikke eksperimentere med min økonomi.

Niels Aagaard melder om stor forståelse fra besøgende forbrugere, når han har holdt Åbent Hus, sådan som landbruget praktiserer hvert år. Han er frustreret over, at den almindelige debat om produktionsvilkårene i svineproduktionen mangler faglig indsigt.

- Jeg har hørt så ofte, at vi bare gør tingene for økonomiens skyld, og ja, – vi gør det også for økonomiens skyld, fordi vi jo også skal være her. Vi kastrerer og halekuperer for, at vi ikke skal tabe penge. Men det er noget, vi gør, også fordi vi tager dyrevelfærdshensyn ved at gøre det. Og dén nuancering, synes jeg, mangler i diskussionen.

Farestaldspuljen

Tilskudsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, der overordnet har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. 

Formålet med ordningen er at fremme dyrevelfærd gennem tilskud til projekter forbundet med etablering af løsdrift i farestalde.

Landbrugsstyrelsen har givet tilskud til henholdsvis nybygning af farestalde med løsdrift, herunder tilbygning til eksisterende stalde og til ombygning af eksisterende bygninger, begge ting med henblik på etablering af løsdrift i farestalde.

● Ved farestalde forstås det anlæg, hvor søerne opstaldes fra cirka en uge før forventet faring frem til pattegrisene fravænnes. Ved løsdrift forstås en indretning, hvor soen frit kan bevæge sig rundt i stien.

● Alle ansøgte farestier i staldanlægget har skullet være på mindst 5,2 m2 pr. so.

● Der er givet et tilskud på 5.800 kroner pr. etableret stiplads i forbindelse med ombygning, svarende til 40 procent af byggeprisen og på 7.880 kroner pr. etableret stiplads ved nybygning, svarende til 20 procent.

● I 2018 bevilgede Landbrugsstyrelsen tilskud for i alt 61,8 millioner kroner. I den indeværende programperiode har der været tilsvarende tilskudspuljer i 2014,2015 og 2017.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.