bannerPos

- De skal ville mere end sig selv

- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.

Flemming Erhard

Journalist
20-06-2020 08:25
Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

På halvandet år har det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted udviklet en både unik og effektiv model for fødselshjælp til småvirksomheder inden for cirkulær økonomi.

Modellen er så effektiv, at den allerede nu har affødt friske forretningsmodeller og nye produkter. Det lover godt for, at flere af de omkring 15 tilknyttede iværksættere snart kan stå på egne ben og ansætte folk.

Ude blandt andre kommuner er der rift om at få Compas ud og rådgive om at stable lignende iværksætterhuse på benene.

- Der er ingen tvivl om, at sådan et hus som det her vil skabe noget lokal beskæftigelse. Og så har det som sideeffekt, at vi er med til at skabe en viden om bæredygtig udvikling ude hos lokalbefolkningen, siger Hedensteds Kommunes tovholder i iværksætterhuset, Merete Valbak.

Hun er også klimakoordinator for Klima og Energirådet i Hedensted Kommune, der har til formål at fremme miljø og energibæredygtighed. Compas er et bidrag fra kommunen til at realisere FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

I januar fik Merete Valbak en pris med titel af kommuneheltinde fra et initiativ under Region Midtjylland, Circularity City. Det var for at have bidraget til at sprede cirkulære byggeløsninger til andre kommuner.

Mere produktionshotel end kontorhotel

- Vi bliver hyret ind af rigtig mange kommuner til at komme og fortælle, hvordan vi gør, og hvad vi har lavet. Den måde at samarbejde ligeværdigt med iværksætter på, som vi gør, har ikke været set før. Det her har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi samarbejder ligeværdigt.

Compas blev stiftet og udviklet af kommunen i et samarbejde med iværksætterægteparret, Anders Koed Jensen og Anne Poulsen, som indehaver flere up-start virksomheder for cirkulær produktion og rådgivning, herunder firmaet Træls, som arbejder med genbrug af byggematerialer i træ.

- De kom med en idé om det her fællesskab af iværksættere, hvor man i et hus kunne lave noget bæredygtig produktion. Det var svært for dem at finde faciliter til det andre steder. Der findes masser af kontorfaciliteter, men ikke med kapacitet til en reel produktion. Vi fandt hurtigt ud af, at der både kunne være noget, som iværksætterne kunne bruge til noget, og som kommunen kunne bruge til at udmønte aktiviteter for bæredygtighed og klima, fortæller Merete Valbak.

Compas stiller produktionsfaciliteter til rådighed, som skridtet efter idéudviklingen.

- Vi er meget lidt et kontorhotel, og meget mere til produktion. Og det adskiller os fra nogle af de andre tilbud, der findes. Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene, for at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort.

Iværksætterne skal sparrer med hinanden

Compas har faciliteter til, at iværksætterne kan sætte en regulær produktion i gang. Ikke bare af et par prototyper, men af for eksempel både 100 og 1.000 stole, hvis det skal være.

- Vores faciliteter er tilpasset og målrettet til, at iværksætterne skal have en produktion igennem maskinen, og at vores maskine skal være til rådighed, når iværksætterne skal bruge den. Det duer ikke, at vi er alt for begrænsende i forhold til, hvad de fylder og hvor meget, de larmer.

Det er ikke enhver håbefuld iværksætter med en idé, som får lov at blive indlemmet i Compas.

- Iværksætterne får noget sparring fra Compas. Men de sparrer i rigtig høj grad med hinanden. Hvis man vil være her i huset, så skal man ønske at samarbejdet i nogle partnerskaber. Man får ikke lov til at passe sig selv. Det er en del af huset, at man går i partnerskaber. Vi tror, at partnerskaber er det, som skal til, for at man kan vokse som iværksætter. For én mand er meget sjældent ekspert på alle områder. De skal ville mere end sig selv.

Formålet er at skabe arbejdspladser

Compas stiler efter at få iværksætterne så hurtigt på fode, at de vokser ud af iværksætterhuset, helst i løbet af to-tre år.

- Formålet er at skabe arbejdspladser. Det gør man ved at vækste og ved at være rigtigt dygtig. Vi har fundet ud at, at der er et marked for at være dygtigt inden for cirkulær økonomi. Og også for den viden, der skabes her i huset. Folk kan noget, og de kan endnu mere, når de puljer deres indsatser.

Hedensted Kommune er ved at lave et udslusningsprogram for iværksætterne med det øjemed at få dem til at blive i kommunen med deres virksomheder.

- Vi kan ikke vide, om deres produktion bliver i kommunen. Det er der ingen garanti for. Men hvis man laver en produktionsvirksomhed og ansætter nogle medarbejdere, så er det svært at flytte, fordi det koster rigtigt mange penge og er svært at gennemføre uden at miste medarbejdere. Så på den måde, holder vi folk lidt tæt ind til kroppen, siger Merete Valbak.

Genanvendelse sparer ressourcer

 Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

En analyse af potentialet for cirkulær økonomi fra Ellen MacArthur Fonden viser, at Danmark i 2035 kan opnå en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent. Der kan skabes, hvad svarer til yderligere 7.000–13.000 job. Det kan spare klimaet for en 3–7 procent stor reduktion i Danmarks CO2-aftryk. Og for udvalgte materialer kan forbruget af nye ressourcer reduceres med mellem 5–50 procent. Imens kan cirkulær økonomi øge nettoeksporten med 3-6 procent.

Kilde: Miljøstyrelsen

Små LAG-midler har haft stor effekt for iværksætterhus

Uden støtten fra Landdistriktsprogrammet var iværksætterhuset Compas i Hedensted måske ikke blevet til noget.

Så små penge som en kvart million kroner i tilskud fra Landdistriktsprogrammet har gjort en stor forskel for det kommunale iværksætterhus, Compas i Hedensted.

- Jeg siger ikke, at vi ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for pengene fra LAG. Men jeg er ikke sikker på det, siger Merete Valbak.

Hun er Hedensted Kommunes tovholder i Compas, der udvikler forretningsmodeller og produkter inden for den såkaldte cirkulære økonomi.

Compas har fået i alt 270.000 kroner fra LAG Odder-Hedensted, men også økonomisk støtte fra andre kilder.

Hedensted Kommune har bevilget en halv million kroner til opstarten pr. 1. januar 2019. Iværksætterhuset har også modtaget 200.000 kroner fra fonden Insero Horsens, som er en fond, der med forrentning af energiforsyningspenge støtter bæredygtig vækst i områderne Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Energiselskabet NRGi har støttet med omkring en halv million kroner til maskiner.

LAG-støtte var igangsætter

Og Region Midtjylland og Clean, som er en organisation af private og offentlige virksomheder inden for cleantech-sektoren, har bidraget med mindre beløb.

Støtten fra LAG har været øremærket flere udviklingsprojekter, som iværksættere i huset er gået sammen om, og som ikke var blevet til noget uden midlerne fra Landdistriktsprogrammet, siger Merete Valbak.

- Støtten fra blandt andre LAG’en var helt klart med til at sætte os i gang. Det gode ved at have LAG’en er, at den er lokalt forankret. Så det var ret nemt for os tage en lokal kontakt og snakke med de aktører, der er omkring Landdistriktsrådet. Det gjorde det håndterbart for os i forhold til at søge store, nationale fonde. Der er ingen tvivl om, at det er pegene fra LAG, der gjorde det muligt for os at skabe nogle gode resultater, siger hun.

Bistanden fra LAG er stoppet her i 2020, men Compas fortsætter sin virksomhed.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.