bannerPos

Bedre plads på robot-hotellet

Med 65 kvadratmeter opvarmet lagerplads er der blandt andet blevet bedre plads til robotplæneklipperne hos Østervrå Motor- og Cykelcenter.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
23-03-2020 06:44
Med 65 kvadratmeter varm- og 260 kvadratmeter koldlager har Østervrå Motor- og Cykelcenter optimeret betingelserne for blandt andet vinteropbevaring af robotplæneklippere.

Med en kalender, der siger forår, er flere af de vinterlogerende robotplæneklippere allerede sendt på græs hos sine ejermænd. Der står dog stadig en del tilbage på hylderne hos Østervrå Motor- og Cykelcenter, hvor de siden efteråret har været på et »all inclusive«-ophold.

- De bliver ladet op, opdateret og dem, der trænger, får nye knive, fortæller forretningens indehaver John Buchhave, der de seneste år har set efterspørgslen på vinteropbevaring af robotplæneklippere stige kraftigt.

Og hvor de før stod inde i butikken for at holde dem frostfri i vintermånederne, har de nu fået deres egen dedikerede hyldeplads i den tilbygning, der fik tag på midt i januar måned.

I alt har John Buchhave bygget 325 kvadratmeter lagerplads – 65 af dem udgør et opvarmet rum, mens resten fungerer som koldlager.

- Det skulle gerne være med til at optimere driften. Vi får bedre plads, så vi kan bestille større hjem, og vi får et centralt reservedelslager, som betyder, at vi kommer til at gå mindst muligt, fortæller John Buchhave, der tidligere brugte en container til koldlager, mens en del af butikspladsen også blev optaget af hylder med reservedele.

 Gedigne produkter

Dermed giver den nye lagerkapacitet også bedre plads i butikken – blandt andet til de have/park- og skovredskaber, der udgør en stor del af forretningen.

- Buskryddere, motorsave og diverse batteri-produkter fylder meget i vores butik, fortæller John Buchhaves bedre halvdel, Birgitte Lehmann, som også er en del af butikkens daglige drift.

Og parret sætter en ære i at sælge redskaber, der kan holde til at blive brugt, og hvor det godt kan betale sig at skifte sliddele i stedet for bare at købe en ny maskine.

- Gode gedigne produkter er en nødvendighed, hvis en fysisk butik skal have sin berettigelse. Hvis vi kun solgte brug-og-smid-væk-produkter, kunne vi ligeså godt bare sælge over nettet. Men her har vi hele pakken med salg og service – og det kræver altså stærke produkter. Det er der også noget bæredygtighed i, forklarer John Buchhave.

 Tredje udvidelse

Den nye lagerbygning er tredje udvidelse på de 25 år, John Buchhave har drevet Østervrå Motor- og Cykelcenter, og det er bestemt ikke bare en pludselig indskydelse.

- Vi begyndte at lægge planer om en udvidelse i 2014, da vi købte nabogrunden og huset derpå for at sikre os muligheden for at kunne udvide. I 2018 blev byggeansøgningen så godkendt, og i januar måned begyndte vi så småt at rykke ind, fortæller Birgitte Lehmann, der forventer at bruge de kommende måneder på at fylde de nye kvadratmeter ud.

0

Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine – Hydrema MX17.

Nordjyske landmænd rykker ind i sommerland

Et samlet nordjysk landbrug har i uge 42 arrangeret en aktiv landbrugsudstilling i Fårup Sommerland.

Charolais-passion startede med tom hestestald

I 1996 købte hendes forældre to charolais-køer. Siden har dyrskuer været en fast del af Pia Christensen og resten af familiens kalender. Charolaiserne havde også en klov med i spillet, da hun besluttede sig for at blive landmand.

- Det vil jeg gøre fremover

Grubbesåningen ser indtil videre ud til at være en stor succes hos den midtjyske planteavler Torben Kuhr, Gjern. - Det sparer tid, det løsner jorden, og så forventer jeg, at udbyttet stiger, lyder det.

Klovbeskæringskursus på levende ben

BoviCura, som vi tidligere har kendt som Dyrlægerne Himmerland Kvæg, tilbyder i oktober to klovkurser – et for nybegyndere og et for øvede.

DM i pløjning bliver uden tilskuere

Styregruppen bag LandboUngdoms DM i pløjning ved Aarhus har besluttet, at der ikke bliver adgang for tilskuere, når Danmarks bedste konkurrence-pløjere skal kåres den 10. oktober.

Fuld fart på entreprenørmaskinerne

Der er travlt hos Nicolaisen & Larsen A/S, som blandt andet har haft forhandlingen af JCB siden 1975.

At arrangere et DM i en corona-tid

Da LandboUngdom Region Århus for to år siden sagde ja til at stå i spidsen for DM i pløjning, var der ingen, der havde hørt ordet »corona«. Det har i den grad været et år, hvor styregruppen bag har måttet ændre planer i takt med myndighedernes udmeldinger. Nu gør gruppen alt for, at det skal blive et godt stævne for pløjerne.

11 eksperter i klima og bæredygtighed

11 medarbejdere i Agri Nord kan nu kalde sig RISE-konsulenter og er klar til at varetage fremtidens rådgivning i klima og bæredygtighed.

Semler Agro har fået en god start i Himmerland

I sommers rykkede Semler Agros afdeling i Mejlby teltpælene op og flyttede fire kilometer væk til en mere moderne og effektiv lokation ved motorvejskrydset i Himmerland. Manden i spidsen for Himmerland er 37-årige Jacob Bach, der også er afdelingsleder i Semler Agro i Trige.
Side 1 af 94 (1876 artikler)Prev1234567929394Next