bannerPos

Husdyrbrugere i Himmerland kan misse biogas-chance

- Det vil være ærgerligt at skulle ud og købe halm og majs. For det første vil vi konkurrere med os selv på halmprisen, og det bliver ikke husdyrproducenterne, der får gavn af det, siger Jens Verner Pedersen, der er formand for Biogas Hobro Nord.

Tekst og foto: Per Jørgensen

Journalist
13-05-2019 09:37
Biogas Hobro Nord bliver disponeret lige før sommerferien afhængigt af, hvor mange der melder sig som leverandører. Det er ikke muligt at melde sig til bagefter.

Cirka 55 husdyrbrugere har meldt sig som leverandører til det planlagte Biogas Hobro Nord.

Det antal er nok til, at anlægget kan etableres, men det vil være nødvendigt at indkøbe halm og majs som brændstof til anlægget, hvis der ikke kommer mere tørstof i form af dybstrøelse på banen.

Formand for anlæggets leverandørselskab, Jens Verner Pedersen, håber derfor på, at der kommer flere husdyrproducenter med dybstrøelse.

- Det vil være ærgerligt at skulle ud og købe halm og majs. For det første vil vi konkurrere med os selv på halmprisen, og det bliver ikke husdyrproducenterne, der får gavn af det, siger formanden.

Deadline før sommerferien

Lige før sommerferien bliver anlægget dimensioneret afhængigt af, hvor meget gylle og hvor meget tørstof, der er meldt til.

- Vi laver et anlæg, der passer til de tilmeldinger, vi har. Hvis leverandørerne ikke melder ind, kan vi ikke bygge efter det, så interesserede er nødt til at komme ud af busken hurtigst muligt, siger Jens Verner Pedersen.

Derfor opfordrer han nu alle interesserede i at melde sig på banen.

- Når anlægget er dimensioneret, er det for sent, siger han.

Effektivt våben i klimakampen

Husdyrproduktionen er udskældt i forhold til sin klimapåvirkning.

- Det er tydeligt i den nuværende valgkamp, hvor vores husdyr er mere udskældt end nogensinde, siger Jens Verner Pedersen.

Biogasanlægget kan meget vel være en redningsplanke for husdyrbrugene i den debat, vurderer formanden.

- Biogas er et af de mest klimaeffektive virkemidler, vi har, siger han.

Biogas kan levere grøn energi og brændstof til lastbiler, traktorer og entreprenørmaskiner som erstatning for diesel.

Derudover er det planen, at der ud af biogasanlæggets CO2-overskud skal produceres Methanol, der bruges både i industrien og som erstatning for benzin i biler. Side 2 af 2

- Det er et yderst klimavenligt projekt, vi har her, og jeg håber på, at områdets husdyrbrugere vil gribe chancen, siger Jens Verner Pedersen.

Mindre arealkrav og bedre gylle

Udover klimaeffekten får landmanden også langt mere håndgribelige fordele ud af at levere sin gylle til et biogasanlæg.

Den afgassede gylle, der kommer tilbage fra anlægget, har en langt bedre gødningsværdi, og der kan derfor spares på indkøb af kunstgødning.

Når husdyrgødningen fjernes fra ejendommen, kan man få det tilbage, man har harmoniareal til, og man slipper derved for at skulle leje eller købe mere jord.

Kan man styre mængden af gylle på ejendommen, er det også nemmere at få miljøgodkendelse.

Det er Agri Nord, der står bag projektet om at opføre et biogasanlæg ved Hobro Nord, og efterfølgende skal der tages beslutning om, om der skal samarbejdes med investorer, eller om projektet skal sælges.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Pløjefri englændere overbeviste vendelbo

For seks år siden, sagde pløjefri dyrkning ikke Søren Christensen noget. I dag kunne han ikke drømme om at sætte en plov eller dybdeharve i jorden andre steder end der, hvor han har lejet jord med kartofler.

Danish Crown Beef spår stigende priser

Efter mange måneder med modvind og faldende priser på oksekødet, så begynder Danish Crown Beefs CEO Finn Klostermann at se de første tegn på bedring.

Et første år med mange investeringer

En samarbejdsvillig bank har gjort det muligt for Thomas Staun at nå længere på sit første år som selvstændig, end han havde turdet håbe på.

Græskar vinder frem på de danske marker

Siden 2015 er arealet af græskarmarker steget med næsten 50 procent. De store orange græskar ender både som dekorative lanterner i fejringen af Halloween og i køkkenet, hvor de indgår i madlavningen.

Storfusion er en realitet

Fynboerne stemte ja og rådgivningen i Centrovice og LMO sammenlægges med tilbagevirkende kraft fra 1. november til et stort rådgivningsselskab, der får nyt navn.
Side 1 af 60 (1195 artikler)Prev1234567585960Next