bannerPos

Vellykket Farmer Camp

Der var i år 46 deltagere ved årets udgave af Landbrugsskolen Sjælland i Høngs Farmer Camp, hvilket var dobbelt som mange som i 2018. Foto: Landbrugsskolen Høng.

Henrik Sieben

Journalist
18-07-2019 08:00
Landbrugsskolen Sjælland i Høng har meget stor succes med Farmer Camp og årets deltagerantal var dobbelt op i forhold til sidste år.

Igen i år har Landbrugsskolen Sjælland i Høng afviklet Farmer Camp og nu med 46 deltagere, hvilket var næsten dobbelt så mange som i 2018, hvilket naturligvis har givet skolen lyst til også at afvikle Farmer Camp i 2020.

- Farmer Camp har til formål at give landbrugsinteresserede børn og unge mennesker mulighed for at snuse lidt til livet på landbrugsskolen og primærerhvervet. En anden vigtig målsætning er, at der skal være gode muligheder for at danne nye sociale relationer på tværs af alder og interesser.  Af samme grund bød mandagen på en masse forskellige icebreaker-øvelser, så man kunne lære sine nye kammerater at kende.

Det fortæller Mathias Struck Jürgensen, en af lærerne, der stod bag årets Farmer Camp.

Videre fortæller Mathias Struck Jürgensen, at allerede til frokost på første dagen gik snakken vældigt.

Efter frokost skulle de kreative ideer findes frem, og her skulle deltagerne blandt andet løse forskellige udfordringer og gerne bygge redskaber, der kunne hjælpe hertil.

Dagen sluttede med en tur til Mullerup til det første af mange bedriftsbesøg. Her så eleverne på køer, kvier kalve og et par enkelte maskiner.

I maskinernes tegn

Farmer Campens anden dag stod i maskinernes tegn, og begyndte med en sønderjysk tradition, ringridning:

- Dog var hestene skiftet ud med havetraktorer. Over middag var der ”maskinyatzy”, hvor eleverne gik mellem poster, hvorved der ved alle var forskellige maskiner. Ikke alle var dog lige interesserede i maskiner, hvorfor nogle deltagere i stedet tog på ridetur.

Og med dyrene som centrum

En af Farmers Campens handlede om dyr, hvor deltagerne kom væk fra skolens trygge rammer: Således besøgte deltagerne blandt andet hesteeskadronen i Slagelse, hvor de fik et indblik i, hvordan det er at være værnepligtig til hest. Ydermere blev der brugt lidt kræfter på forhindringsbanen.

Derpå fulgte årets svinebesøg, hvor deltagerne så de forskellige staldafsnit, herunder løbeafdeling, drægtighedsstald og farestald, ligesom de var på en kvæggård ved Sorø, hvor de var delt i to hold:

- Det ene hold prøvede det daglig arbejde på en kvæggård, herunder at malke, fodre, og dække ensilagestak, mens det andet hold var på farmerløb, hvor der blandt andet blev kørt på ATV, klatret i grusgrav og krydset åer.

Tak og jo Farmer Camp også i 2020

Afsluttende lyder det fra Mathias Struck Jürgensen:

- I år forsøgte vi som noget nyt at bruge forhenværende landbrugsskoleelever som frivillige medhjælpere til Farmer Camp. Til dem skal lyde en enorm tak, for det havde ikke være muligt uden dem.

Og jo Farmer Camp gentages igen i 2020 på Landbrugsskolen Sjælland i Høng.

 

Flotteste træ var fra Nibe

Efter 20 års deltagelse blev Jørgen Bang fra Nibe for første gang tildelt den gyldne stjerne for sin normannsgran på Langesømessen.

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Overarbejde kan udløse bøder og stress

48-timers reglen betyder, at der er grænser for, hvor mange timer dine medarbejdere må arbejde.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Undersøgelse af tunge køretøjers påvirkning på små kommuneveje

Resultaterne fra en test af seks tunge køretøjers påvirkning af kommuneveje ligger nu klar.
Side 1 af 52 (1039 artikler)Prev1234567505152Next