bannerPos

Subaru går efter landkunder

- Vi henvender os meget til bilister, som kører med trailere til heste eller andet. Men også til skovfolk og landbrugere, som skal ud på markerne og tilse deres ejendom, siger Saburas salgsdirektør i Danmark, Niels Thaning.

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
30-05-2020 08:21
Permanent firhjulstræk er et slagnummer for den japanske bilproducent, der har lanceret en ny version af sin XV-model.

BIL Ligesom ude offroad går det op og ned for de fremmeste bilmærker af rå firhjulstrækkere, når det gælder salgstallene i Danmark, hvor de er i skarp, indbyrdes konkurrence.

Nu lancerer den japanske bilproducent, Subaru, i Danmark en ny version af sin XV-model, som bilanmeldere før har rost i høje toner.

- Vi henvender os meget til bilister, som kører med trailere til heste eller andet. Men også til skovfolk og landbrugere, som skal ud på markerne og tilse deres ejendom. Vi har også mange jægere som kunder, der godt vil køre ud i terrænet og hente deres nedlagte vildt, siger Subarus salgsdirektør i Danmark, Niels Thaning, om kundegrundlaget.

Subaru fremhæves i bilmagasiner som verdens førende fabrikant af firhjulstrukne biler med et højt niveau af sikkerhed. På verdensplan sælger Subaru dobbelt så mange biler som Landrover.

Den nye XV-model har fået topkarakterer i internationale sikkerhedstests, herunder Euro NCAP. Den har også fået tildelt den højeste sikkerhedsrating nogensinde i den japanske pendant til Euro NCAP, kaldet JNCAP.

Integreret elmotor

Som noget nyt har XV en integreret elmotor i gearkassen, der bliver ladet op under kørsel. Den hjælper til ved acceleration og terrænkørsel, og elmotoren bidrager til en bedre brændstoføkonomi.

Når den danske salgsdirektør skal fremhæve Subaru-bilmærket, slår han på konstruktionen af firhjulstrækket.

- Vores biler har permanent firhjulstræk. Det vil sige, at de altid trækker på alle fire hjul. De fleste firhjulstrukne biler i dag har firhjulstræk sådan på deltid, eller on-demand. Det vil sige, at bilen først skal registrere, at den har behov for at bruge firhjulstrækket. Dér reagerer vores Subaru-biler hurtigere, siger han og fortsætter:

- Subaru et ry for at kunne køre godt på sne og is, og hvad der ellers er glat. Campingfolket er rigtigt glade for det, når de skal væk fra en campingplads, hvor græsset er vådt. Selv om der kan være fladt, er græs en udfordring for de fleste firhjulstrukne biler.

Subaru udmærker sig også ved at have en boksermotor, hvor stemplerne kører ud til hver sin side i stedet for op og ned.

- Det gør, at tyngdepunktet er meget lavt, og i kraft af det har Subaru en god vejbeliggenhed. Subaru-biler kan køre på nogle mere stejle skråninger end så mange andre firhjulstrækkere, fremhæver salgsdirektøren.

Salgstal svinger meget

I Sverige er ejere af Subarus biler mere tilfredse med deres bil end andre svenske bilejere. Subaru har igennem de sidste 12 år toppet i Autoindex, der er en årlig brancheindex-undersøgelse, skrev Bilmagasinet i januar.

Herhjemme er der skarp kamp om kunderne til firhjulstrækkere. Det fremgår af De Danske Bilimportørers statistik over nyregistreringer, hvor salgstallene for Subaru og de ikoniske konkurrenter inden for firhjulstræk, Landrover og Jeep, svinger meget fra år til år.

I 2019 solgte Subaru 160 biler, nøjagtigt det samme antal som Jeep. Imens Landrover solgte 355 biler. I 2018, da  Subaru lancerede en ny XV-model, blev der solgt 361 biler, mens Landrover solgte 137 biler og Jeep 105.

0

S.D. Kjærsgaard idømt bøde

S. D. Kjærsgaard er idømt en bøde på 100.000 kroner for at have bestukket den kommunale topchef i Aarhus Kommune, skriver Aarhus Stiftstidende.

LandboNords generalforsamling blev også digital

Torsdag aften afholdt LandboNord generalforsamling digitalt. Her var budskabet blandt andet, at hverken forretning eller forening har ligget i dvale under COVID-19 nedlukningen af Danmark.

Arealscreening giver det bedste solcelleprojekt

Med en arealscreening kan en kommende solcellevært sikre sig den bedste pris og få mest muligt ud af projektet.

Højteknologisk panelstald blev vist frem

Den første slagtesvinestald i Danmark, som har kombineret Intellifarms ventilationsprincip, storstier og vægtstyret foderoptimering blev for nylig vist frem ved Stenager Svin I/S i Aars.

Maskininvestering med fokus på protein

Raunhøj Dairy nær Hjortshøj mellem Randers og Aarhus har investeret i et skårlæggersæt med valsecrimper på frontskårlæggeren.

Agromesse på Mors

En række Mors-virksomheder er gået sammen om at lave en corona-venlig agromesse. I uge 27 kan man besøge dem, hver og en og se et bredt udvalg af deres produkter.

Ny vaskerobot øger vaskeflowet i fjerkræhuse

Jydsk Tagmaling har 170 vask om året i fjerkræhuse. Til det har de netop investeret i en vaskerobot fra Washpower. En robot som tager det tunge slid, gør det manuelle arbejde lettere og øger flowet i det daglige arbejde.
Side 1 af 85 (1699 artikler)Prev1234567838485Next