bannerPos

Skadedyrsbekæmpere er flyttet ind hos landmand på Mols

Landmand Jørgen Ivar Mikkelsen satte sidste år to redekasser op til tårnfalken. De er i år begge beboet. Foto: Djursland Landboforening
08-08-2020 06:55

Før sked de ned ad væggen og gylpede på gulvet, nu har to redekasser gjort tårnfalkene hos Jørn Ivar Mikkelsen til økologiske skadedyrsbekæmpere uden gener.

Hvad gør man, når en ellers velkommen gæst, kvitterer for gæstfriheden ved at gylpe på gulvet og skide ned ad væggen? Så bygger man dem en bolig. Det gjorde landmand Jørgen Ivar Mikkelsen fra Mols, som nu har hele to par økologiske skadedyrsbekæmpere boende.

- Der er faktisk unger i begge kasser lige nu. Sidste år havde vi kun et enkelt par boende, og de havde ikke unger, fortæller landmand Jørgen Ivar Mikkelsen og peger op på enden af gavlen, hvor der hænger to redekasser til tårnfalkene, som han fik sat op sidste år.

Tårnfalkene var og er faktisk slet ikke et særsyn hos Jørgen Ivar Mikkelsen, som bor i Grønfeld på Mols. Problemet var bare, at de sad på lampen på gavlen af laden, hvor de brugte natten på at gylpe ned på betonpladsen og skide ned ad væggene. Jørgen Ivar Mikkelsen vil hellere end gerne have tårnfalken boende, for han havde hørt, at de også er gode skadedyrsbekæmpere, men noget måtte gøres.

- Jeg tænkte, at hvis jeg fik et par kasser, så ville de stoppe med at sidde på lampen. Min nabo, som er svineproducent, havde fået sat et par kasser op, så måske ideen var meget god, hvis de også ville være skadedyrsbekæmpende, lyder det fra Jørgen Ivar Mikkelsen.

Kommunale falkekasser

Og der er noget om snakken. I slutningen af 2018 meddelte Syddjurs Kommune, at de ville opsætte ugle- og falkekasser på alle kommunale bygninger i Syddjurs Kommune. Det gjorde de dels for at give rovfuglene bedre ynglemuligheder, men også for at få nedkæmpet den store bestand af mus og rotter. Natugler og tårnfalke er effektive og økologiske skadedyrsbekæmpere, og studier fra udlandet viser, at et uglepar med 3-5 unger på et år fanger i omegnen af 3.000 mus og rotter, og et tårnfalkepar kan på en ynglesæson fange over 500 gnavere.

- Vi har aldrig haft de store problemer med skadedyr her, så jeg ved ikke, om tårnfalken har haft nogen effekt. Men jeg ved, at både ugler og falke har svært ved at finde redeplaceringer, så hvis man kan hjælpe dem og samtidig minimere rotteproblemerne, så er det perfekt, lyder det fra landmanden.

cc

Byg en kasse til tårnfalken

Man kan bygge sin egen kasse til tårnfalken.

Du skal bruge:

• Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran

• Galvaniserede søm eller skruer (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker.)

Bundens indvendige minimums mål, bredde gange dybde, bør være 35x40 cm. Kassens højde fra lågets underkant, til kassens underkant bør være 40 cm. Dybde fra flyvehullets nedre kant, til kassens underkant bør være 20 cm. Flyvehullet bør være 20 x 40 cm. Der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand mm. kan løbe ud. Kassen bør placeres 6 meter over jorden. Åbningen vendes mod nord eller øst.

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next