bannerPos

Reka fejrer 40 års jubilæum

Reka så dagens lys i 1979 med tre herrer for bordenden. En af dem var Christian C. Larsen, som den dag i dag stadig er en del af ejerkredsen sammen med sine fire børn. En af dem er Bent Larsen, som er tekniker og driftsleder i produktionen.

Tekst og foto: Tenna Bang

Redaktør, LandbrugNord
11-11-2019 07:29
Reka overtog lokalerne i Aars for 40 år siden med henblik på at producere minidozere. Det kom de aldrig til, men er i dag en af landets førerende producenter af biomasseanlæg.

Han er ikke meget for at tale om sig selv, Christian C. Larsen, som var en af idemændene bag Reka. En virksomhed som i dag producerer automatiske fyringsanlæg til for eksempel halm og træ med en kapacitet fra 10 til 6,5 MW. Herudover har Reka også opført komplette fyringsanlæg og varmecentraler fra 10 til 6,5 MW til biobrændsel. Alt sammen fra produktionslokalerne i Aars, som Christian C. Larsen og to kompagnoner erhvervede sig i 1979 til et noget andet formål.

Lokalerne havde huset Aars Maskinfabrik, som var gået konkurs, og to af medarbejderne derfra Ronny Pedersen og Kresten Kristensen valgte sammen med Christian C. Larsen at etablere virksomheden Reka.

- Navnet betyder faktisk ikke noget. Det skulle være et kort navn, som alle kunne både sige og skrive – også i udlandet. Og så var det faktisk ejendomsmæglerne, som kom med 10 navne. Jeg indtalte dem på en diktafon og fik medarbejderne til at skrive dem ned og Reka havde alle rigtig, smiler Christian.

 

Ville producere minidozere

Der var ingen kedler eller skorstene i produktionshallerne fra start. Det hele begyndte nemlig med underleverandørarbejde for maskinbranchen og en drøm om at producere minidozere.

- De blev dengang kun lavet i USA, så vi så rigtig store muligheder i at kunne producere dem herhjemme til en tredjedel af prisen, husker Christian C. Larsen.

Men tiderne gjorde, at byggeriet var gået i stå og det blev samtidig mere og mere almindeligt at importere maskiner udefra.

- Så vi kom faktisk aldrig i gang, fortæller Christian.

 

Løsningen på energikrisen

At drømmen om minidozere måtte opgives, betød egentlig ikke andet, end at der blev tid til at kaste sig over nye ide i virksomheden Reka, som gennem alle 40 år har kunne præsentere sorte tal på bundlinjen.

Og den nye satsning var kedler. Til en start som underleverandør, men det gik ikke godt nok, hvorefter Reka tog alt fra produktion til salg under egne vinger.

- Der var oliekrise og samtidig kom jeg fra kedelbranchen, og har blandt andet været på Aalborg Værft og kedler. Det var kedler til skibe, altså olie, men jeg har også tidligere bygget varmecentraler, forklarer Christian.

For ham var det ganske enkelt at finde blyant og papir frem og begynde at dimensionere kedler til manuel halmfyring.

- Jeg kendte jo alle dimensioner for storkedler og så var det jo bare at gøre det hele mindre. Det var ganske enkelt, smiler Christian C. Larsen.

 

Fulgt med tiden

Tiden var i den grad med kedelvirksomheden, som hurtigt blev en, man vidste hvem var.

- Der var en væsentlig forskel fra os og de andre i branchen, og det var, at vores ting holdt, hvad vi lovede og samtidig kunne vi lave alle beregninger selv, fortæller Christian, som gennem en årrække var med i et Energiministeriets Fastbrændselsudvalg og i dag er medlem af Strategisk EnergiPlanlægning i Nordjylland.

Virksomheden begyndte i høj grad også at lave specialløsninger, blandt andet et affaldsforbrændingsanlæg på Grønland i slutningen af 90’erne, som andre producenter havde sagt nej til.

Senere kom også fjernvarmeanlæg til, som kan køre på halm og flis. Blandt andet Ulbjerg Fjernvarmeanlæg, som Reka er meget stolt af.

Og så var der også opfindelsen af et unikt elektrofilter, som kan fjerne støvpartikler fra halmafbrænding og Rekas selvbyggede testcenter i Aars, som blandt andet tester overholdelsen af de skrappe miljøkrav, for bare at nævne en lille brøkdel af virksomhedens projekter.

Senest i rækken er et højtemperatur dampkedelanlæg til Danmarks største champignondyrker, Tvedemose Champingnon, Lundby på Sydsjælland.

 

Den rigtige i spidsen

Grunden til Rekas succes i branchen skyldes flere ting, mener Christian.

- Vi havde en rigtig god start og så har vi også haft meget held.

Han afbrydes prompte af Lene Bach Sørensen, som har været ansat i virksomhedens marketingsafdeling i 20 år.

- Du kan ikke sige, det er held, Christian. Man kan ikke drive en så succesfuld virksomhed i 40 år på held, siger Lene og kigger på Christian, som ikke kunne drømme om sige, at en stor del af grunden skyldes ham selv, hans forretningsforståelse, kompromisløshed, akkuratesse, arbejdsomhed og en viden om den branche, han befinder sig i, som er større end de flestes.

Christian afleder hurtigt, for snakken skal på ingen måde handle om ham, men om virksomheden. Og det er egentlig også svært at skelne Christian og Reka, for den mangeårige frontmand er så meget en del af sin virksomhed, at han blandt andet aldrig siger »jeg«, men altid »vi« og stadig, selvom dåbsattesten er noget gulnet i kanterne og pilen på aldersbarometeret er nærmere 80 end 70 år hver dag starter bilen og kører mod Reka – 7 dage om ugen.

 

I dag er børnene med

Og tilbage til historien. Det gik ikke det med de tre ejere af Reka, Christian, Ronny og Kresten. Alt foregik i fred og fordragelighed da Christian efter et par år overtog hele virksomheden, som dog senere fik både Ronny og Kresten på lønningslisten.

I dag er ejerskabet delt mellem 5, Christian og hans fire børn.

To af dem har deres daglige gang i virksomheden i Aars. Alice Larsen, som står for logistik og indkøb og Bent Larsen, som er tekniker og driftsleder i produktionen. Her foruden er børnene Kirsten Jæger og Kenneth Larsen også medejer af virksomheden.

 

Fremtiden afhænger af naturlove

Spørger man ind til både Christian og Rekas fremtid, er der ikke mange direkte svar at hente. Hvor længe Christian bliver ved, afhænger måske mest af alt af det begreb han bruger så tit i sit daglige arbejde, naturlove.

I første omgang gælder det jubilæumsfesten, som hvis det stod til Christian, var blevet forbigået i stilhed, men på opfordring af pigerne på kontoret bliver til en festlig markering fredag den 15. november fra klokken 12.00 – 17.00.

- Og det er måske også godt nok, siger Christian med efterfølgende stærke instrukser fra Lene Bach Sørensen om, at den dag, så skal skægget fjernes og inden klokken 12, skal han trække i pænt tøj.Christian rejser sig op, ryster på hovedet med et lunt smil i øjnene og forsvinder ned af trapperne.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Nordjyde har skrevet bog om islandske hestenavne

Måske er den perfekte julegave til læsehesten og hesteelskeren en netop udkommet bog om Islandske hestenavne. Bogen bærer titlen »Navnebogen Islandske heste Fra Álfadís til Steinálfur« og er skrevet af nordjyske Lise Hvarregaard.

Ny bog om dyrevelfærd

En række danske forskere bidrager til ny Seges-bog om dyrevelfærd og etik.

Landmænd bør høste majs tidligere næste år

Analyser fra årets majshøst viser, at flere kvægbønder bør turde at tage chancen og høste deres majsplanter tidligere, mener kvægchef hos Vestjysk Landboforening.

Sådan forbereder du dig på svinepest

Det er vigtigt at have lagt en plan for, hvordan man skal handle den dag, svinepesten måske rammer Danmark eller et af nabolandene.

MidtWest Farmshow mangler frivillige for at overleve

Siden 2006 har der hver sommer været MidtWest Farmshow i Skive, men det lokale skue er truet på sin eksistens fordi der blandt andet mangler frivillige for at skuet fortsat kan overleve.

- Landmænd glemmer sig selv

Mette Neist er socialkonsulent ved LandboNord. Hun oplever alt for mange landmænd havde fuldstændig tjek på forsikringerne på maskiner og bygninger, men hvad der sker med dem selv, hvis de får en arbejdsskade, eller hvad der sker med bedriften og de efterladte, hvis de dør, det kommer i anden række.

Kom til Danmarksmesterskabet i klipning

Som noget helt nyt vil man på Agro Nord til marts nu kunne både overvære og deltage i en kvie-klippekonkurrence. Deltagerne deles i to hold, og vinderne kan tage hjem med titlen Danmarksmester i klipning.

Gør det enkelt

Læserbrev af Carsten Søborg, Næstformand for Jammerbugt Vandløbslaug, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 Aabybro
Side 1 af 62 (1238 artikler)Prev1234567606162Next