bannerPos

DLG har holdt rejsegilde på stort logistikcenter i Fredericia

Henning K. Andersen

11-06-2019 08:58
DLG har holdt rejsegilde på et nyt logistikcenter på 28.385 m2 i Taulov Dry Port – kun 5 km fra det kommende hovedsæde i Fredericia, hvor de samler sine lager- og distributionsaktiviteter. Logistikcentret vil stå endelig klar i januar 2020 og opføres og finansieres af pensionsselskabet PFA og havneselskabet ADP med DLG som lejere.

DLG har holdt rejsegilde fredag den 7. juni på det nye logistikcenter, hvor DLG’s lager- og logistaktiviteter samles i Taulov Dry Port. Vicekoncerndirektør i DLG, Vagn Hundebøll, siger:

- Vi har set frem imod at holde rejsegilde på vores nye store og højteknologiske logistikcenter. Vi har længe villet samle vores distribution af sække- og pallevarer til vores landmandskunder centralt i Danmark, da vi i dag er spredt ud over 7-8 forskellige lokationer. Ved at samle aktiviteterne kan vi optimere vores logistik og forretning, tilbyde en bedre service til vores kunder og ikke mindst reducere vores omkostninger. Lejeaftalen med PFA og ADP er derfor helt i tråd med vores strategi og den måde, vi vil organisere os på.

Det er i øvrigt ikke det eneste rejsegilde DLG vil holde i juni måned, da DLG den 27. juni også holder rejsegilde på det kommende hovedsæde i Fredericia, som vil stå klar i sommeren 2020.

Logistikcenter i hjertet af Danmark
DLG’s logistikcenter opføres og finansieres i et joint venture mellem pensionsselskabet PFA og havneselskabet ADP med DLG som lejere. Konstitueret CEO i ADP, Villads Kirkegaard-Jensen, siger:

- Med dagens rejsegilde er vi kommet et stort skridt videre i realiseringen af et nyt og moderne logistikcenter for DLG, og det er glædeligt, at vi i fællesskab kan fejre, at projektet skrider frem efter planen. Projektet er et strategisk vigtigt projekt for udviklingen af hele Taulov Dry Port. Vi indgik i 2017 et joint-venture samarbejde med PFA, og DLG’s logistikcenter er det første store projekt i vores samarbejde. DLG’s nye logistikcenter får en rigtig god placering centralt i forhold til deres kunder, og vi er overbeviste om, at byggeriet vil bidrage positivt til at optimere DLG’s samlede lager- og logistikaktiviteter.

Udviklingen af Taulov Dry Port tager et yderligere strategisk vigtigt skridt, når PFA og ADP ultimo 2019 igangsætter byggeriet af et 49.300 m2 stort generisk lager- og logistikbyggeri. Dette byggeri vil understøtte områdets udvikling som ét af Danmarks vigtige knudepunkter for transport og logistik. 

Vigtigt knudepunkt
Placeringen i Taulov giver DLG’s kunder en række unikke fordele.

- Distributionscenteret gør Taulov til et vigtigt knudepunkt for os, da det er tæt på motorvejsnettet og Fredericia Havn. Vi kan dermed nemmere koble import og eksport af grovvareprodukter med lagerfaciliteter og videredistribution til vores kunder. Det bliver en stærk sammenhængende logistikkæde, som er afgørende for vores konkurrenceevne, siger Vagn Hundebøll og fortsætter:  

- Vi får ét samlet lager med høj service og kvalitetskontrol, og det er lettere for os at levere en ensartet høj service, da alle processer er fuldt digitaliserede. Den store volumen betyder, at vi kan optimere vores levering og hastighed til hele landet. Vi kan konsolidere en række ordrer til én samlet levering til vores kunder – med en stor leveringssikkerhed. Samlingen af vores aktiviteter gør os altså mere effektive og giver en bedre kundeoplevelse med lavere omkostninger, så vi glæder os til at byggeriet står klart i januar 2020.

Det nye logistikcenter kommer også til at indeholde et samlet weblager for DLG-koncernens Land & Fritids-butikker, og DLG får desuden installeret en fuldautomatisk robot, der med stor effektivitet skal opsække de mange tons træpiller, der hvert år leveres til DLG’s kunder.
 

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

175 gæster oplevede fremtidens topsorter på Mors

Fremtidens sorter var på programmet da Vestjyllands Andel holdt markvandring på Peterslund på Mors.

100-årige Grimme har stort fokus på kundepleje

Mange ting har ændret sig i de 100 år, det nuværende Grimme Skandinavien har eksisteret. Men kundeplejen er fortsat i højsædet.

Succesfuldt åbent hus

Almas måtte forleden ud og købe flere grillpølser og drikkevare da flere end ventet kom til åbent hus i Hvam.

Velbesøgt Agri Farm Day

600-700 nordjyder lagde vejen forbi Agri Farm Day ved Aalborg.

Faste kameraer optimerer i stalden

Selvom det er mere end et år siden, han første gang fik lavet en videoanalyse fra stalden, finder Christian Mark stadig stof til eftertanke, når han kigger på billeder fra sine faste kamerainstallationer.

Traditioner i Løgstør

Lørdag den 15. juni er der dyrskue i Løgstør. Et skue med landbrugsdyr og et særligt fokus på sund og hurtig mad.

Så er der dyrskue i Skive

Den 15. juni er det 14. gang MidtWest Farmshow løber af stablen.

Sojaen skippet til fordel for hestebønner

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Arealet med faunastriber er blevet fordoblet i år

Landmænd i rådgivningsvirksomheden Sagros område har i år sået faunastriber, der vil kunne dække en to meter bred blomsterstribe fra Skagen til grænsen
Side 1 af 46 (901 artikler)Prev1234567444546Next