bannerPos

Den rette dyse

Selvom fokus på området er blevet større over de seneste år, ser Jens Hejselbæk stadig forhandlere, der bare udleverer den dyse, der lige ligger klar på hylden – og som måske har ligget der alt for mange år.

Christian Carus

Journalist
08-03-2019 07:07
Afdriftsreduktion var kodeordet, da Anker Bjerre A/S og Lemvigegnens Landboforening gjorde lokale landmænd klogere på sprøjtning.

Det var en positiv overraskelse, at næsten 30 vestjyske landmænd med kun en uges varsel troppede op hos Anker Bjerres afdeling i Lemvig for at blive klogere på, hvordan man bedst får sprøjtet sine afgrøder.

Arrangementet var blevet til i samarbejde med Lemvigegnens Landboforening, og planterådgiver Jens Hejselbæk var manden, der på knap halvanden time fyldte hovederne på både landmænd og medarbejderne hos maskinhandleren.

- Det var en rigtig god måde at gøre det på. For selvom det også er et emne, der bliver berørt, når man er til plantemøde i landboforeningen, er man hurtigt igennem det, fordi der er så mange andre ting, der også skal fortælles. Her havde vi halvanden times intensiv sprøjtesnak, og det var i hvert fald noget, jeg fik noget ud af, lød det fra en af deltagerne, Lars Mølgaard, der selv driver 150 hektar jord og som maskinstation kører sprøjten over cirka 3.500 hektar hvert år.

Plads til forbedring

Mens man hos Anker Bjerre glædede sig over at være med til at gøre landmændene klogere, så salgskonsulent og idémand bag arrangementet, Kim Sørensen, det også som et vigtigt element, at han selv og hans kolleger fik noget med fra Jens Hejselbæks oplæg – ikke kun fordi han selv har et sprøjtebevis at tage senere på måneden.

- Det er vigtigt, at vi har de rette ting på hylderne, og ved hvilke krav, der stilles til landmændene, fortalte Kim Sørensen, der kunne høre, at Jens Hejselbæk ikke altid er lige imponeret over maskinhandlernes viden og udbud.

- De seneste år har jeg turneret en del rundt hos de lokale forhandlere, og der er altså desværre stadig nogle, der bare giver kunden de dyser, man lige har liggende på hylden. Og nogle af de dyser har altså ligget der et par år for længe. Så sent som i november så jeg et eksempel på en forhandler, der leverede nye dyser til sprøjtning med Boxer, og her fik vedkommende udleveret dyser til 50 procents afdriftsreduktion. Det er altså ikke godt nok, når kravet er 75 procents reduktion, sagde planterådgiveren, der dog oplever større og større forhandler- og producentfokus på de rigtige dyser.

Muligheder i afdriftsreduktion

Netop afdriftsreduktion var et af nøgleordene i præsentationen, og selvom nogle landmænd måske har bandet en ekstra gang, da der i 2017 kom nye krav i forhold til udbringning af prosulfocarb (Boxer), og sprøjtning nær vandløb og §3-områder, er det ifølge Jens Hejselbæk slet ikke så skidt – især ikke på de vestjyske marker.

- Jeg synes, det giver nogle muligheder. Afdriftsreducerende sprøjteteknik gør udbringning mindre vindfølsom og giver flere sprøjtetimer. Det er positivt her under de lidt mere forblæste forhold i Vestjylland. Samtidig betyder kravene, at man med 90 procents afdriftsreduktion kan komme ned på to meters afstand fra vandløb og en meter fra §3-områder, lød det fra sprøjteeksperten, der fastslog, at der kun er brug for én type afdriftsreducerende dyse til sprøjten, da forsøg med 90 procent afdriftsreducerende teknik har vist ligeså god effekt som 75 procent.

- Derfor kan man i praksis ligeså godt bruge de 90 procents afdriftsreducerende dyser, konstaterede Jens Hejselbæk, der også havde et klart bud på »den gode vestjyske dyse«.

- I skal som minimum køre med lilla (025, red.) dyse, men meget gerne blå (03, red.), sagde han og pegede på en tabel, der anbefaler en arbejdshastighed på 5,7 og, 4,7 kilometer i timen ved lilla dyse og henholdsvis 150 og 180 liter vand pr. hektar, når man kører med 90 procents afdriftsreduktion.

- Men det er måske lidt langsomt, så jeg ville nok foretrække at køre med blå dyse, hvor man kan køre 5,7 kilometer i timen med 180 liter vand pr. hektar og et tryk på 1,5 bar ude i kanten, og så stille om til 2,5 bar og køre 7,3 kilometer i timen inde i marken.

Mere vand

Og selvom vandmængder på 150 og 180 liter pr. hektar, måske stadig kan udløse et lille suk hos enkelte sprøjteførere, er der ingen medynk at hente hos Jens Hejselbæk.

- Måske er der nogle, der vægrer sig ved det, men I kan godt glemme alt om 90-110 liter pr. hektar. Det var noget, man kunne med en grøn dyse 015 lavdriftsdyse tilbage i 90’erne, hvor tankene var mindre og man gjorde alt for at forøge kapaciteten. Nu er det nærmest kun i Danmark, man snakker om at bruge under 200 liter vand på en hektar, fastslog han.

Selvom der er mange ting at forholde sig til, inden sprøjten bliver sendt i marken, glædede Jens Hejselbæk sig over, at det tilsyneladende er de fleste, der har læst op på lektien.

- Det er vigtigt at holde sig opdateret på emnet, fordi der kommer kontrolbesøg. Jeg kender til tre kontroller her i området i oktober og november måned. Heldigvis uden anmærkninger. Det er dejligt at se, at folk har hørt efter, hvilke dyser, de skal bruge, sagde han.
 

Lille minus hos Overgaard Gods A/S

Sidste års lave svinepriser og den langvarige og hårde tørke førte sidste år til et lille underskud hos Overgaard Gods A/S. Selskabet kom dog ud af 2018 med en markant styrket egenkapital, og der forventes et mærkbart bedre resultat for 2019.

Sammenhold på Gl. Estrup

Stutteri Stillebækken har fremvist deres ponyer i både ind- og udland med et hav af resultater til følge. Alligevel mener de, at der er noget helt specielt og unikt ved Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Familien samles på dyrskuepladsen

For familien Bach er Fjerritslev Dyrskue en fast tradition, hvor både børn og børnebørn er med til at trække dyrene rundt i ringen. Den tradition har Jonna Bach tænkt sig at holde fast i, mens traditionen for en Bach på skuets formandspost snart er fortid.

God opbakning fra dyreudstillerne

Med i alt 145 tilmeldte dyr glæder formand Jonna Bach sig over en fortsat stigende opbakning til Fjerritslev Dyrskue.

80 køer, robot og automatisk fodring

Per Kjeld Rasmussen, Randers, har 80 køer på ejendommen Raunlund i Floes. For år tilbage kom han altid med holsteinkøer, i år har han tilmeldt ni jerseykøer, en kvie og en kalv.

Opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en stor del af naturen, og derfor er det vigtigt, at landmændene deltager aktivt på Naturmødet i Hirtshals den 23.-25. maj, lyder det fra Agri Nord.

Fra byliv i Århus til kødkvægsavl på Djursland

Trine Sørensen og Michael Laursen er begge født i Århus. I dag har de en angusbesætning i Ø. Alling på Djursland og drømmer om at kunne sælge endnu flere avlsdyr.

Læsser med vokseværk

Stemas A/S glæder sig til at vise den hidtil største Weidemann-læsser frem på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Hun er bindeleddet mellem byen, bonden og Borgen

Malene Bach Sevelsted driver Farmvisit i Hem ved Skive. En besøgsgård, hvor børn, unge og ældre kan se, føle og lugte et hav af bondegårdsdyr og høre om livet på landet.
Side 1 af 43 (857 artikler)Prev1234567414243Next