bannerPos

Ny terminal fra Bogballe

Calibrator Totz indeholder blandt andet et avanceret overvågningssystem, der er i stand til at diagnosticere sprederens elektroniske funktioner.
21-11-2020 19:28

Calibrator Totz giver med nye reguleringsmetoder hurtigere reaktion og øger præcisionen helt ud i markhjørnerne.

MASKINER Med lanceringen af Calibrator Totz viser Bogballe endnu en gang at præcisionsjordbrug er deres speciale.

Løsningen er målrettet bedrifter, der udnytter alle discipliner inden for præcisionsjordbrug. Fuldautomatisk dosering, sektionskontrol via GPS og brug af tildelingskort er derfor en helt naturlig del af pakken.

Ifølge producenten kommer de med den ny løsning helt ud i hjørnerne af marken for at optimere afgrøden.

Den fuldautomatiske dosering er forsikringen for, at den mængde, der ønskes tildelt på marken, rent faktisk også doseres. Tidligere var en helt ensartet dosering på hele marken alfa og omega for landmanden. I dag er det mere nuanceret.

I præcisionsjordbruget er mængderne snarere uens end jævnt fordelt over hele marken. Det betyder, at man skal være i stand til at dosere forskelligt, når for eksempel et tildelingskort eller en afgrødesensor viser, at der skal gradueres i gødningsmængden.

Hidtil uset præcision

Terminalens software indeholder nye reguleringsalgoritmer til fuldautomatisk dosering og sektionskontrol. Det giver hidtil uset præcision og matcher de krav, den moderne planteavler stiller.

Fordelene er en endnu hurtigere indsåning end hidtil samt optimeret spredning i kiler på foragerarealet i forbindelse med kantspredning.

Er sprederen forsynet med ekstraudstyret section control dynamic, er spredesystemet i stand til at tildele i hjørnerne af marken med fine-tunet overlapning. Det giver mere ensartede afgrøder helt ud i hjørnerne af marken.

Avanceret overvågning

Calibrator Totz indeholder blandt andet et avanceret overvågningssystem, der er i stand til at diagnosticere sprederens elektroniske funktioner.

Diagnosticeringen foregår løbende, både idet man tænder styreenheden, men også under kørsel. Såfremt systemet registrerer eksempelvis en betjeningsfejl, informerer Calibratoren brugeren direkte på displayet.

Eventuelle fejlkoder gemmes i terminalens hukommelse. Brugeren er derfor i stand til at aflæse en liste med de eventuelle fejl, der er opstået. Det giver mulighed for at beskrive fejlen detaljeret i forbindelse med service, og dermed mulighed for hurtig og effektiv assistance.

jhal

0

Kvægbrugere skal bidrag til færre uheld på bedrifterne

Et række interviews med kvægbrugere, som har være involveret i en ulykke ved håndtering af deres dyr, skal danne baggrund til anbefalinger med særlig fokus på de fysiske rammer, dyrenes adfærd og dyr-menneske-interaktioner. Alt sammen for at nedbringe antallet af ulykker.

Den Nordjyske Landboauktion

Den Nordjyske Landboauktion blev etableret i 1954 i Aars. I dag foregår den i Kongens Tisted og næste gang, der sættes kreaturer under hammeren, er den 4. december.

Case guldfugl solgt fra Nordjylland

En meget omtalt minilæsser fra Case er blevet solgt fra S.D. Kjærsgaard i Frejlev. Det drejer sig om en 50 års jubilæumsmodel, der blev udstillet på Europas største entreprenørmesse, Bauma, i 2019.

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

Nye økoordninger kan fremme nye udviklingsmuligheder for dansk landbrug, siger V-parlamentsmedlem Asger Christensen.

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

Nye regler om økoordninger for landbrugsstøtten belønner indsatser for fælles samfundsgoder for alle EU’s borgere, siger politisk chef i ØL, Sybille Kyed.

Vejen frem er låste recepter og en ny protein-teknologi

Med stor succes har A-One Danmark specialiseret sig i foder til søer og smågrise op til 30 kg. Opskriften handler mere om kvalitet end pris. Og med låste recepter bliver kunderne ved med at vende tilbage, fordi de ved, at råvarerne i blandingerne altid er de samme uanset prisudsving i markedet.

Støjberg tvivler på demonstrationerne gør indtryk på Mette Frederiksen

- Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg fra Venstre kort før hun talte i Aarhus lørdag eftermiddag.

Stor opbakning til Aarhus-demonstration

Både landbrug, borgere og politikere bakkede massivt op om lørdagens store traktordemonstration i Aarhus, der var et forsvar for grundloven og en klar protest mod regeringen og statsminister Mette Frederiksen omkring minkhåndteringen

Malkeanlæg med »alt i udstyr«

Den nye Grotrian malkestald på Tinghøjgaard overvåger og registrerer alt. Det betyder blandt andet, at den himmerlandske kvægejendom har meldt sig ud af RYK og dermed ydelseskontrollen, fordi de nu har deres »eget laboratorie«.

- Vi ligger helt ned!

Nordjyden Jan Ulrich er nu forhenværende minkavler. Lørdag eftermiddag blev han klappet tilbage på scenen, efter han havde fortalt om sine oplevelser med politi og Fødevarestyrelsen under tvangsaflivningen af sine 60.000 mink.
Side 1 af 101 (2006 artikler)Prev123456799100101Next