bannerPos

Agrovi har succes med en anden dagsorden

David Hans Dresen, planteavlskonsulent hos Agrovi, gør både sommer og vinter en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner.
17-10-2020 14:04

For tre år siden åbnede Agrovi en afdeling på Falster, og landmændene på Sydhavsøerne er siden blevet udfordret på deres vaner og traditioner af konsulenterne.

PLANTEAVL På generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening for nylig pointerede Niels Peter Ravnsborg, direktør for foreningens rådgivningsselskab Agrovi, at det har været en stor succes at åbne en afdeling i Nørre Alslev på Falster for tre år siden.

Agrovi har således haft en stor kundetilgang på Sydhavsøerne, og det skyldes – ifølge rådgivningsselskabet – blandt andet, at Agrovi »arbejder efter en anden dagsorden end resten af branchen«.

David Hans Dresen, en af planteavlskonsulent i Agrovis afdeling på Falster, gør blandt andet en dyd ud af at udfordre kunderne på deres vaner og traditioner, og han har, siden Agrovi flyttede ind i Nørre Alslev, hjulpet flere af Sydhavsøernes store bedrifter med at tage deres virksomhedsstrategi op til revision.

- De landmænd, vi arbejder sammen med på Lolland-Falster, er ekstremt professionelle og dygtige til at drive deres virksomheder. Det er der slet ingen tvivl om, fortæller David Hans Dresen og tilføjer:

- Men landbruget på Lolland-Falster er også præget af en sund portion konservatisme, hvor man spiller med meget sikre kort i forhold til både valget af afgrøder, maskiner og dyrkningsformer. Og det er ikke noget, man sådan lige får lov til at pille ved.

Omlægning gav pote

Peter Friderichsen, der driver 350 hektar fra Gammelgaard ved Søllested på Lolland, er én af de landmænd, som David Hans Dresen har udfordret på vaner og traditioner.

- Vi har kigget alle elementerne af bedriften igennem for at se, hvordan vi kunne optimere vores planteavl bedst muligt. Vi har testet alt fra dyrkningsformer og maskiner til medarbejdere og strategi, hvilket betød, at vi i 2018 gik fra at være et konventionelt landbrug med roer og frøavl til nu udelukkende at drive bedriften ud fra principperne i Conservation Agriculture, siger Peter Friderichsen.

- Vi skal helt klart vænne os til, at såarbejdet ser anderledes ud, men hos David og Agrovis andre planteavlskonsulenter er der ingen uld i munden. Her får man klare anbefalinger til forbedringer, så jeg hele er tiden tryg ved, at jeg arbejder effektivt og konstruktivt.

- På trods mine egne fodfejl med blandet andet dårlig halmhåndtering, så har samarbejdet med David og Agrovi allerede i år 1 hævet vores bundlinje med cirka 1.500 kroner pr. hektar, meddeler Peter Friderichsen.

Store besparelser

Det, som har været med til at gøre en forskel på Gammelgaard, har altså hovedsageligt været en ændring i dyrkningssystemet.

- Da jeg begyndte at arbejde sammen med Peter, var han, ligesom mange andre, skeptisk over for at kaste sig over Conservation Agriculture. Men da vi gennemgik bedriften og talte om de muligheder, der ligger i at arbejde i det pløjefri system, viste de helt store besparelser sig hurtigt, fortæller David Hans Dresen.

- Peter har i det første år reduceret sin arbejdsstyrke med 50 procent, sine traktortimer med 35 procent og sit brændstofforbrug med 41 procent, oplyser David Hans Dresen og påpeger, at der hertil kommer en slanket maskinsaldo, færre vedligeholdelsesomkostninger og stort set nul køb af sliddele.

- At overgå til Conservation Agriculture kræver solid erfaring og en meget professionel tilgang til sin bedrift, så det er bestemt ikke egnet for alle, understreger Agrovi-konsulenten.

- Men min erfaring med de landmænd, der bor og arbejder på Lolland-Falster er, at der lige præcis her ville være det største potentiale for at skabe endnu flere af de resultater, vi ser på Gammelgaard, fordi vi har at gøre med en skare, der arbejder meget professionelt med tingene, slutter David Hans Dresen.

jhal

0

Alliance-dæk vinder frem i landbruget

Dækproducenten Alliance, der er ejet af dækgiganten Yokohama, vinder frem på det danske marked – ikke mindst inden for landbruget. Særligt interessen for producentens prisvenlige VF-dæk er stigende. Det mærker man ikke mindst hos NDI Group (Nordisk Dæk Import), der har dækket i sit program

Dansk eksport af herefordkvæg til Polen

Der er netop blevet eksporteret 21 danske hereford-dyr til Polen. - Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl, lyder det.

Mange jobs for få LAG-midler

Økologisk madindpakningsfabrikant har med LAG-midler fået arbejdsløse i nyt arbejde for færre penge end de kommunale jobcentre.

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Rodet og uværdig affære

Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen ærgrer sig over måden, myndighederne har grebet aflivningerne af corona-berørte mink an.

Succes med tilskudsansøgning til sit kvægbrug

Den himmerlandske mælkeproducent Anders Iversen Mosdal, har flere gange benyttet sig af muligheden for at indsende en ansøgning med håbet om, at få del i puljen om støtte via Landdistriktsprogrammet. Senest har han fået tilsagn til en udvidelse på 139 sengepladser, et vandrensningsanlæg og LED-belysning.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.

Pløjekongerne sidder tungt på tronen

Mens det meste omkring DM i pløjning var ændret på grund af corona-restriktioner, var Søren Korsgaard og Martin Lindberg Velling vanen tro bedst i pløjefelterne.

Tilfredshed med tilskuerløst DM

Selvom DM i Pløjning langt fra blev, som arrangørerne fra LandboUngdom Region Aarhus havde forestillet sig, inden corona ramte verden, var der tilfredshed med, at man trods alt fik stablet et arrangement på benene, så landets bedste pløjere kunne kåres og sammenholdet i regionen styrkes.
Side 1 af 97 (1933 artikler)Prev1234567959697Next