bannerPos

Sæt ind mod sneglene i god tid

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring. Foto: Seges

Tekst og foto: Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
12-08-2019 10:05
Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.

På lerjord men også på andre jordtyper skal man være opmærksom på angreb af snegle. Der er risiko for angreb i vinterraps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder. Angreb er værst efter »fugtige forfrugter« såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs og lignende. Det skriver Seges. 

- Det er altafgørende at opdage sneglene tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Der bør ved risiko for angreb yderligere satses på at reducere snegleantallet ved jordbearbejdning, hvor det er muligt, lyder det fra Seges-konsulent Ghita Cordsen Nielsen.

I marker med massive snegleforekomster skal det overvejes, om der i stedet skal dyrkes en forårssået afgrøde.

I vinterraps æder sneglene af kim- og løvblade, mens frøene kun sjældent angribes. I vintersæd bliver både kerner og senere blade ædt. Tidlige angreb i vintersæd viser sig derfor som manglende fremspiring.

Gå i marken og kig grundigt 
Konsulenten anbefaler, at du trækker i gummistøvlerne og undersøger snegleforekomsten både i markerne og i stubmarkerne efter høst, så risikoen for angreb i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder kan vurderes i tide. 

Du bør kigge grundigt under planterester og ved rødderne. For der kan både være nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på godt fem cm. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to mm og lægges i dynger. Slimspor er også et oplagt tegn på ubudne gæster. Ifølge Seges er der også gode erfaringer med at gå ud med en lygte sidst på aftenen, da sneglene især er fremme om natten.

Sort jord og øg sådybden
Seges anbefaler ved risiko for angreb at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvning har størst effekt under tørre forhold, men kan før vintersæd medføre en udsættelse af såtiden, det er dog en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster, lyder det. 

Praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Hvilket ifølge Seges skyldes, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden, når pløjning undlades. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Det er nemlig vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Slutteligt er det vigtigt at få sået i dybden. Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Forsøg har således vist, at kerneangreb i hvede reduceres med 70 procent ved at øge sådybden fra blot to til fire cm. 

Bekæmpelse tidligst muligt 
Der findes en række forskellige bekæmpelsesmidler alt efter snegletype og afgrøde, du kan finde en oversigt over alle godkendte midler samt dosering på landbrugsinfo.dk. Det er dog fælles for alle, at du sørger for at få sneglemidlerne hjem i god tid, hvis der forventes angreb, råder Seges. 

Videnscentret gør desuden opmærksom på, at det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor igen, at man opdager sneglene meget tidligt.

- Det kan derfor være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden, skriver konsulenten.

Læs meget mere om sneglebekæmpelse på landbrugsinfo.dk eller forhør dig hos din konsulent.

Per blev papirfri og slap for flere timer på kontoret

Mælkeproducent Per Pedersen fra Ørum Djurs er blevet papirfri. Han startede for to år siden med at bruge regnskabsprogrammet Summax, og det har givet ham væsentligt kortere tid på kontoret.

Regulativet for Gudenåen er ikke overholdt

Et advokatfirma dokumenterer, at vandføringsevnen i Gudenåen er forringet fra 1997 til 2011. Det betyder, at kommunerne ikke har overholdt regulativet for Gudenåen, lyder det i en rapport, som Danske Vandløb netop har indsendt til de fire berørte kommuner.

Vestjyllands Andel flytter hovedkontor

Vestjyllands Andel flytter i starten af næste år hovedkontor fra den nuværende placering i Ringkøbing til Industrivej Nord 9B i Birk Centerpark i Herning.

ATV’ere vinder frem som landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Vejret sætter en stopper for planlagte jordprøver

På Djursland er kun lidt over halvdelen af de planlagte jordprøver blevet udtaget. De store mængder vand gør det umuligt at køre på arealer med lerjord.

Lodsejere kan forebygge naboklager over solceller

Ved at tænke naboerne ind i et solcelle-projekt kan lodsejere forebygge klager, som kan bremse projektet. Det vurderer miljørådgiver i Agri Nord, Carsten Aarup.

25 år med læssemaskiner

Som en af de første fik Finn Aagesen øjnene op for alle kvaliteterne ved en minilæsser som hjælp til arbejdet i stalden, og nu er det 25 år siden, han og virksomheden Farsø Maskinhandel A/S fik forhandlingen af Schäffer læssemaskiner.

ATV’er og scootere til landbruget i 25 år

Mens ATV’er og højtryksrensere er en gængs vare til Østervrå Motor- og Cykelcenters landbrugskunder, investerer flere landmænd også i scootere til medarbejderne.

Nærhed frem for servicebiler

Forleden holdt Vinderup Maskiner åbningsreception i sine nybyggede lokaler på Mors. Et byggeri, der altid har været førsteprioritet for direktør Jan Pedersen, der ikke ser servicebiler som et alternativ til permanent tilstedeværelse på limfjordsøen.
Side 1 af 64 (1262 artikler)Prev1234567626364Next