bannerPos

Får 10 millioner til at gøre afgrøder mere næringsrige

De mange penge til forskerholdet skal blandt andet gå til at sørge for, at man i fremtiden kan få større næringsindhold i blandt andet kornafgrøder.
05-08-2020 10:48

Hussam Nour-Eldin, Københavns Universitet, er leder af et forskerhold, der netop har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner. Pengene skal gå til grundforskning, der i fremtiden kan bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder og gøre dem mere næringsrige.

FORSKNING Det var en helt almindelig ensom dag på hjemmekontoret under coronakrisen, da Hussam Nour-Eldin modtog en mail, der fik ham til at sitre af glæde resten af dagen.

Han og hans forskerhold fik nemlig besked om, at de havde fået 10 millioner kroner til at fortsætte deres forskning i at forstå hvordan afgrøder kan gøres mere effektive, via at kunne sætte flere frø og blive mere næringsrige.

Den fine bevilling blev givet af Human Frontier Science Program (HFSP), som støtter banebrydende forskningsprojekter, der undersøger komplekse mekanismer i levende organismer.

- Det er en meget eksklusiv bevilling, der er svær at få. Derfor er det en kæmpe blåstempling af os som forskerenhed, lyder det fra Hussam Nour-Eldin der er lektor på Institut for Miljø- og Plantevidenskab på Københavns Universitet og leder af en international gruppe bestående af fire forskere.

Har arbejdet siden 2015

De fire forskere har siden 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan plantehormoner regulerer planters vækst og udbytte.

- I 1950'erne opstod der en række mutationer i hvede, ris og majs, der bevirkede, at afgrøderne blev kortere, og dermed bedre kunne stå imod vind og vejr. Samtidig gjorde mutationerne, at planterne brugte næringen på at producere flere og større korn i stedet for lange aks, siger Hussam Nour-Eldin og tilføjer:

- Først i 1990'erne fandt man ud af, at disse afgrøder var muteret i gener, der enten producerer eller reagerer på et vigtigt plantehormon kaldet gibberellinsyre. Det gjorde, at afgrøderne ændrede sig drastisk til de korte moderne afgrøder, vi dyrker i dag over hele verden, forklarer Hussam Nour-Eldin.

Et mysterium

Selvom man længe har vidst, at der findes gener, som transporterer hormonet gibberelinsyre rundt i planter, havde det været et mysterium, hvilken rolle generne spiller for planternes vækst.
 
Men tilbage i 2015 kortlagde forskerholdet via en banebrydende opdagelse det første gen, der påvirker, hvordan hormonet gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, og det er det gennembrud, de vil fortsætte med i den nye bevilling, der strækker sig over de næste tre år.
 
- Ligesom man i 1950'erne fik mere effektive afgrøder, håber vi på at kunne tune planterne, så de bliver endnu mere udbyttes- og nærings-rige i fremtiden, afslutter Hussam Nour-Eldin.
 
De fire forskere fik allerede i 2015 syv millioner kroner fra HFSP i den såkaldte Young Investigators' Grant. Den nye bevilling på er en fornyelse af den eksisterende og strækker sig til 2023.

hka

0

Aflyste generalforsamling for anden gang

Selvom Lemvigegnens Landboforening godt kunne have afholdt årets udsatte generalforsamling uden at bryde de nye corona-restriktioner, turde man ikke afvikle den i et område, hvor smittetrykket vokser.

Tid til udskiftning af belysningen i stalden

Lysmængden fra alle lyskilder aftager over tid, men en af fordelene ved LED-belysning er at de kan være tændt langt flere timer end et almindelig lysstofrør.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

Konference om bioøkonomiske muligheder

En række virksomheder i Region Midtjylland er i fuld med at nytænke bioøkonomiske løsninger til energiforsyning og landbrugs- og fødevareproduktionen. På en konference 26. oktober er aktørerne klar til at afrunde og konkludere på ikke færre end 11 projekter.

Færre berøringer får regnestykket til at gå op

På Van Heesch Dairy Partnership ved Skive er fokus at bruge så få mandetimer og slide så lidt på materiellet som muligt frem for at presse ydelsen i vejret.

Hyrdegård indstillet til nordisk miljøpris for naturpleje på vestkysten

Lystbækgaard ved Torsted i Vestjylland er nomineret som Danmarks bidrag til Nordisk Råds Miljøpris 2020. Vinderen findes sidst i oktober.

Majsen skal først i jorden til maj

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra en grovfoderrådgiver fra Velas.
Side 1 af 94 (1865 artikler)Prev1234567929394Next