bannerPos

De mest almindelige højværdiafgrøder er det stærkeste kort

Hestebønnen giver en høj pris, men den høje pris er behæftet med en ligeså høj risiko.
Det er en god ide at have højværdiafgrøder i en del af markplanen, men de nordjyske landmænd bør vælge de mere almindelige af slagsen såsom raps, frøgræs, melkartofler og hestebønner.

Af Poul Madsen, teamleder planteavl, Agri Nord

Blandt de mest værdifulde afgrøder, det er muligt at dyrke her i Nordjylland, har vi jordbær, gulerødder og vildmosekartofler.

Men selvom de giver det allerstørste afkast, så bør man alligevel være forsigtig med at kaste sig ud i de produktioner.

Man kan sige, at jo højere værdi afgrøden har, jo større er udfordringerne ved at dyrke den. Derfor er de meget specialiserede afgrøder for de få.

Jeg anbefaler, at man vælger raps, frøgræs, melkartofler eller hestebønner, hvis man ønsker at dyrke afgrøder med en højere værdi.

Men uanset hvilken højværdiafgrøde man vælger, kræver det, at man passer den godt, og er 100 procent effektiv i marken.

Agri Nord har i igen i år fokus på højværdiafgrøder, og det er muligt både at se roer, kartofler og hestebønner i forsøgsmarken på Christianshøj til Agri Farm Day den 6. juni fra klokken 15-21.

 

Afsætning er altafgørende

Den største udfordring for både jordbær, vildmosekartofler og gulerødder er, at landmanden selv skal ud at sørge for afsætningen.

Her er hverken et Arla, et DC eller et DLG til at aftage produktionen.

Det betyder, at landmanden selv skal tage og vedligeholde kontakten med aftageren. Det er et tidskrævende job.

Vælger man derimod melkartofler, er der efterspørgsel fra både AKV Langholt og Karup Kartoffelmelsfabrik.

Bor man i Vendsyssel, kan man også overveje roer til biogas, idet Grøn Gas i Vrå efterspørger denne afgrøde.

 

Forskellige udfordringer

Hvis man vil dyrke jordbær, er man nødt til at hyre sæson-arbejdere til at plukke bærrene. Det er ofte folk fra udlandet, og det medfører en del administration i forhold til løn og tilladelser med mere.

Gulerødder kræver et stort dyrkningsareal, da der gerne skal være 4-6 år mellem afgrøden i sædskiftet.

Det betyder, at man enten er tvunget til at eje eller forpagte meget jord, og hvis man skal udvide, skal man ud at skaffe mere jord.

I forhold til vildmosekartofler er det nødvendigt at have jord i vildmosen, og det er en begrænset ressource.

 

Følsomme afgrøder

Højværdiafgrøder kan også være meget følsomme afgrøder. Hestebønnen giver for eksempel en høj pris, men den høje pris er behæftet med en ligeså høj risiko.

Hestebønnen er for eksempel ekstremt tørkefølsom. Det erfarede vi sidste sommer, hvor udbytterne tørrede væk.

Hestebønne-arealet er derfor faldet drastisk fra cirka 32.000 hektar til 22.000 hektar.

Bliver huset som forventet eller er der udfordringer med energi og varme?

Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Det at få et energimærke behøves ikke være dyrt og ressourcekrævende, du skal blot have foretaget en energiberegning i idéfasen og holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.

- Udfordringer skal til åben diskussion

Der var vilje til smidigere sagsbehandling og en løsning på kreditudfordringer for LAG-midlerne, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) gæstede landsbytopmøde

Nye muligheder med ny Lawsonia-vaccine

MSD Animal Health lancerer nu en intramuskulær Lawsonia-vaccine, der giver mulighed for et fleksibelt og arbejdsbesparende vaccinationsprogram.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Pløjefri englændere overbeviste vendelbo

For seks år siden, sagde pløjefri dyrkning ikke Søren Christensen noget. I dag kunne han ikke drømme om at sætte en plov eller dybdeharve i jorden andre steder end der, hvor han har lejet jord med kartofler.

Danish Crown Beef spår stigende priser

Efter mange måneder med modvind og faldende priser på oksekødet, så begynder Danish Crown Beefs CEO Finn Klostermann at se de første tegn på bedring.

Et første år med mange investeringer

En samarbejdsvillig bank har gjort det muligt for Thomas Staun at nå længere på sit første år som selvstændig, end han havde turdet håbe på.

Græskar vinder frem på de danske marker

Siden 2015 er arealet af græskarmarker steget med næsten 50 procent. De store orange græskar ender både som dekorative lanterner i fejringen af Halloween og i køkkenet, hvor de indgår i madlavningen.

Storfusion er en realitet

Fynboerne stemte ja og rådgivningen i Centrovice og LMO sammenlægges med tilbagevirkende kraft fra 1. november til et stort rådgivningsselskab, der får nyt navn.
Side 1 af 60 (1195 artikler)Prev1234567585960Next