bannerPos
E-Sport bliver en del af årets dyrskue i Roskilde. Foto: Colourbox

Roskilde Dyrskue åbner for gamingverdenen

27-05-2019 12:59:01
For første gang er der gaming på programmet, når et stort opsat e-sportsområde vil være at finde på Dyrskuepladsen med spillet Farming Simulator.

Den virtuelle del af landbruget er på prøve, når der skal stakkes baller på tid i computerspillet Farming Simulator.

Roskilde Dyrskue har sammen med Roskilde E-sportforening og elever fra Høng Landbrugsskole udviklet Danish Farm Tournaments, som er Farming Simulator i en e-sports udgave. Det oplyser Case IH og New Holland, der sponsorerer begivenheden.

I år vil der være ”trials”, som er forberedelser til 2020, hvor Danish Farm Tournaments for alvor vil løbe af stablen på Roskilde Dyrskue.

På årets dyrskue bliver der afholdt daglige turneringer, hvor hold af tre personer kan dyste i håndteringen af de røde, blå og gule maskiner.

Kom og vær med hele dagen på gårdspladsen ZOOM: Maskiner, som ligger i den sydvestlige del af pladsen. Der vil være turneringer hver dag 13-16 – tilmelding sker på standen – og der er præmier til 1., 2. og 3. pladsen hver dag.

Billeder fra Roskilde Dyrskue 2019