Nu er der plantet læhegn uden tilskud i Vendsyssel

Mælkeproducent Peter Schultz Andersen, Vrå, har fået etableret et læhegn, for at give læ til hans majsmark. I dag er Niels Ole Volhøj, formand for Hjørring Læplantningslaug, ude at kigge på det nyplantede læhegn. Læhegnet er plantet kollektivt og uden tilskud.
19-06-2018 18:10:08
Hjørring Læplantningslaug har gennemført en kollektiv læplantning i den vestlige del af Hjørring kommune – uden tilskud. Næste år kommer samme mulighed for lodsejere i den østlige del af kommunen.

Som en del af Det Grønne Hjørne står Hjørring Læplantningslaug. De har netop færdiggjort en række læplantninger i den vestlige del af Hjørring Kommune – uden tilskud.
- Vi er de eneste i Danmark, som laver en kollektiv plantning uden tilskud, fortæller formand Niels Ole Volhøj.
I dag er han på besøg ved mælkeproducent Peter Schultz Andersen i Høgsted ved Vrå, for at se hvordan de 330 meter læhegn, han fik plantet først i maj, ser ud.

Planter bidresistente sorter

Hjørring Læplatningslaug begyndte sidste år at arbejde med ideen om at plante læhegn og småbeplantning kollektivt uden tilskud, primært for at kunne bruge flere bidresistente sorter.
- Vi har store udfordringer med råvildt i området, derfor vil vi blandt andet gerne bruge nogle buske og træer, som der lige nu ikke gives tilskud til. Ved at plante uden tilskud bestemmer lodsejeren selv, hvad han vil have plantet, for det er hans læhegn, siger Niels Ole Volhøj.

Bestemmer selv over sit læhegn

Peter Schultz Andersen har tidligere altid plantet læhegn med tilskud, men den kollektive plantning uden tilskud tiltalte ham.
- For det første giver det mig mulighed for at plante, hvad jeg vil, blandt andet en hel række sitkagran, fordi rådyrene helst går udenom dem. Samtidig kan mit læhegn blive underkendt af synskontrollen, hvis for mange planter er væk fordi rådyrene har spist dem. Oven i det har vi faktisk tidligere været udsat for tyveri af planter i en læbeplantning. De planter kan jeg godt klare mig uden, men når der kommer kontrol, risikerer jeg at få læhegnet kasseret af synskontrollen, for noget der egentlig ikke er min skyld, siger han.
Med hans nu 330 meter 3-rækkede læhegn kan han gøre, hvad han vil.
- Der er ingen krav om hjemmehørende planter, faunastriber og et hul hver sjette meter, konstaterer Peter Schultz Andersen om læhegnet, som skal give mere læ for majsene.

Økonomien er den samme

I alt har ni lodsejere været med i første runde og i alt fået plantet 22.000 træer og buske.
Både Niels Ole Volhøj og Peter Schultz Andersen er enige om, at der rent økonomisk ikke er den store forskel på, om man får etableret et læhegn med eller uden tilskud.
- Et tilskudsberettiget læhegn er skattepligtigt, hvorimod et ikke-tilskudsberettiget læhegn er fradragsberettiget i regnskabet, siger Niels Ole Volhøj.

Planter næste år i øst

Næste år åbnes der op for en kollektiv plantning uden tilskud i den østlige del af Hjørring Kommune. Her håber formanden på, at der bliver sat op imod 50.000 planter i jorden.
Rent praktisk foregår den kollektive plantning ved, at interesserede lodsejere tilmelder sig ved Hjørring Læplantningslaug. 
Den netop afsluttede runde havde et minimumskrav på enten et 3-rækket læhegn på minimum 200 meter til 75 kroner pr. løbende meter, eller et 6-rækket læhegn på minimum 100 meter til 150 kroner pr. løbende meter.
HedeDanmark foretager en reolpløjning, hvorefter planterne sættes i jorden. Der vil være to års mekanisk renholdelse efter behov og efterplantning det første efterår, hvis det er nødvendigt.
Hjørring Læplantningslaug kan findes i Det Grønne Hjørne, og de forskellige planter til et kommende læhegn kan ses lige uden for teltdugen.

Et læhegn passer ikke sig selv

For at opnå et læhegn med fuld effekt kræver det pasning de første mange år. Og en af de ting, man især i nogle områder skal være opmærksom på er rådyr.
Nogle hegner deres læhegn ind, andre sprøjter med hjortetaksolie, mens Niels Ole Volhøj, formand for Hjørring Læplantningslaug har et par andre metoder.
I de nyetablerede læhegn ved Peter Schultz Andersen, er det tydeligt, at rådyrene allerede har være hårde ved planterne.
- HedeDanmark, som har stået for etableringen fortalte, at da de var ved at være ved enden, var rådyrene i gang med at bide i de første planter, som var sat i jorden kort 

Digitale brochurer

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MEGET VELFÆRD OG ØKONOMI I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – Har du problemer med biofilm og bakterier i dyrenes drikkevandssystemer? Waterclean ApS er eneforhandler af det dansk producerede DCW Elektrolyseanlæg til produktion af det godkendte og helt neutrale desinfektionsmiddel NEUTHOX – også kaldet ECAvand, som tilsættes dyrenes drikkesystemer, og som er helt ufarligt for dyr og mennesker. Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Anlæg og produkt er godkendt af Fødevareministeriet til brug i fødevareproducerende virksomheder og registreret under EU’s biocidforordning under ECHA liste 95 – Ét telefonopkald eller besøg koster ikke noget, men giver bedre vished! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

– troværdig samarbejdspartner i mere end 30 år. Vores viden og vision er at give vore kunder den bedste rådgivning samt kvalitetsprodukter ud fra deres behov, således vi opnår værdiskabende løsninger i fællesskab i den moderne produktion, som landbruget er. Vores aktiviteter dækker over udvikling, produktion, rådgivning i reproduktion, salg og markedsføring. Se vores aktuelle tilbudskatalog ”Svin Maj/Juni” - med masser af gode og spændende tilbud.

Se flere brochurer