bannerPos

Drivvåde dyrskue-smil i Thisted

Med 7.000 gæster fordelt over to dage, havde dyrskuet i Thisted omtrent 1.000 besøgende mere end sidste år.

Christian Carus

Journalist
13-06-2019 07:24
En ordentlig byge midt på dagen tog ikke humøret fra gæster eller -udstillere på Dyrskuet Thy-Mors.

Arrangørerne kunne erklære sig tilfredse med knap 7.000 gæster på Dyrskuepladsen i Thisted fredag og lørdag i pinsen til Dyrskuet Thy-Mors – omkring 1.000 flere end sidste år.

Selvom temperaturen på årets skue var noget lavere end sidste år, og både udstillere og gæster måtte tage imod en ordentlig regnbyge midt på dagen, var humøret højt – også selvom kvægudstillernes fine hvide skjorter var blevet gennemblødt, hvis man ikke lige havde en paraply ved hånden.

Ikke mindst Kristen O. Dahlgård havde fundet det store smil frem. Han kunne nemlig tage titlerne som både bedste ældre, bedste yngre, bedste kvie og guldko med sig hjem fra konkurrencerne blandt holstein-dyrene.

- Det kan man vist ikke tillade sig at brokke sig over, lød det med et smil fra den garvede dyrskue-udstiller, der driver en gård med 130 køer i Harring ved Snedsted.

 

61 år med dyrskue

Siden sin første optræden på et dyrskue tilbage i 1958, har det lokale skue været et fast punkt i kalenderen for Kristen O. Dahlgård.

- Og sådan bliver det ved med at være, så længe jeg driver gården, lød det fra mælkeproducenten, der hvert år har et stærkt hold med sig bestående af sin søn, sine børnebørn og ikke mindst en karl, der arbejdede på gården for over 30 år siden.

Og selvom de mange titler, dagens skue kastede af sig, ikke kommer helt bag på Kristen O. Dahlgaard, havde han ikke på forhånd følt sig helt sikker på så flot en titelhøst.

- Efter så mange år i gamet, har man jo en vis erfaring og fornemmelse af hvordan, det kommer til at gå. Men det har desværre også bare tit vist sig, at når jeg synes, jeg kommer med nogle rigtig flotte dyr, så er der altså også andre, der har taget deres bedste med. Så man kan aldrig vide sig sikker på forhånd. Det er møgirriterende, lød det med et grin fra kvægudstilleren, der for to år siden også tog godt for sig af holstein-titlerne.

Efter over årene at have oparbejdet er vist blik for, hvordan man laver en god dyrskue-ko, er der ifølge Kristen O. Dahlgård ikke det stor hokus-pokus bag en vinderko.

- Jeg har altid interesseret mig meget for avl, men jeg har oplevet, at kvægavl i grunden er let, for man får, hvad man avler efter, og hvis man ikke avler efter noget, så er det heldet, der afgør, om det bliver det ene eller det andet, konstaterer han.

Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter

Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

Første maskine solgt inden forhandleraftalen var lavet

Papirarbejdet måtte vente da SR Agro & Last i Sindal blev ny Mustang-forhandler. For inden den sidste underskrift var sat på forhandleraftalen, havde den første kunde købt en maskine.

Landbrugsuddannelsen lukker i Holstebro

Der var glæde, optimisme og en tro på flere elever, da Uddannelsescenter Holstebro og Landboforeningen Holstebro Struer i efteråret kunne meddele at landbrugsuddannelsen skulle flytte fra Lægaard Landbrugsskole til Uddannelsescenter Holstebro. Men glæden holdt kun kort og nu nedlægges uddannelsen.

Landbruget fik ros på havnen i Aalborg

Agri Nords tiltag ved The Tall Ships Races i Aalborg blev positivt modtaget af både forbrugere, landmænd og politikere.

Økologer kan have fundet effektiv kur mod skræpper

Agri Nords økologiafdeling anbefaler en nyudviklet kur mod skræpper i afgræs-ningsmarker. Som sidegevinst er det også en kur mod kvik.

16-årig nordjysk biavler vinder bronze ved international konkurrence

Den 16-årige biavler Asger Degn fra Nørager i Nordjylland, fik sent lørdag aften hængt en bronzemedalje om halsen, da han opnåede en 3. plads ved International Meeting of Young Beekeepers (IMYB) i Slovakiet.

Klar til høst

Det er nu de sidste detaljer skal på plads, så man er helt klar til den kommende høst.

Over 500 ønsker mere sikkerhed i landbruget

Flere end 500 skrev under på ønsket om mere sikkerhed i landbruget, på Sagros og Seges' stande på Landsskuet i Herning.

Nature Energy køber biogasanlæg nær Aarhus

Nature Energy har overtaget biogasanlægget Bånlev Biogas, som er placeret i Trige vest for Aarhus. Anlægget er Nature Energys 10. biogasanlæg i drift.

Verdens største mejetærsker med nyt skærebord

Mens der bliver knoklet for at gøre de sidste maskiner klar efter sidste års høstsæson, har Farmas også fået tiden til at gå med at gøre en ny CR10.90 klar til danmarkspremiere på New Hollands fleksible Draper-skærebord.
Side 1 af 49 (977 artikler)Prev1234567474849Next