Goldningen glider på Lundsgaard

I goldkoafsnittet er det netop 48 timer siden, at køerne her på første parket fik Bovikalc Dry. Og resultatet ses tydeligt ifølge driftsleder Anders Sørensen, ved roligere køer med væsentligt mindre spændte yvere end normalt. Nu kan han springe en malkning over.

Ditte Birkebæk Jensen

Freelancejournalist
12-02-2019 09:00
Forsurende salte har på kun tre måneder gjort goldningen en del lettere på Lundsgaard i Thorup. Driftsleder Anders Sørensen var eller først lidt skeptisk, men nu er især de højtydende køer roligere end før.

Når man har en gennemsnitlig ydelse på 11.300 kg EKM og deriblandt køer – som yder op mod 40 kg EKM om dagen, hvordan sikrer man så dyrene en afgoldning, der ikke giver et overspændt yver, som kræver utidige malkninger med komplikationer og forringet velfærd til følge?
Det har driftsleder Anders Sørensen længe arbejdet på med sin goldningsstrategi for de 410 holsteinkøer på Lundsgaard i Thorup sydøst for Odense. Gården drives og ejes af mælkeproducent Lars Uller Hansen, men det er Anders Sørensen, som står for det daglige management.

Og driftslederen har egentlig altid kørt en meget simpel strategi omkring afgoldningen, men den høje ydelse har alligevel krævet et ekstra vågent øje fra ham.

- Vi har altid haft den samme procedure, men det er klart, at stigningen i ydelsen hverken er godt for arbejdsprocessen, koen eller yveret, fordi det forstyrrer den proces, hvor der skal ro på, og der skal bare helst være ro så hurtigt som muligt, det er bedst for koen under goldning.

Salt blev løsningen

En rolig afgoldning er nemlig afgørende for koens velfærd, så hele goldningsperioden bliver optimal og således sikrer næste laktation. Derfor sagde Anders Sørensen også ja til at prøve det nye goldningsprodukt »Bovikalc Dry«, som produceres i Kalundborg af det tyskstiftede Boehringer Ingelheim Animal Health, der er specialist i veterinære lægemidler.

Midlet skulle ifølge firmaet få højtydende køer ned i ydelse på bare 48 timer med blot to patroner, som indeholder en række forsurende salte. Kendte komplikationer i form af overspændt yver, der kan skabe infektioner og uro skulle være fortid. Det lød for landmanden alligevel en smule utopisk.

- Jeg var lidt skeptisk, da Troels (dyrlæge fra Boehringer Ingelheim, red.) kom og sagde, at nu skulle vi prøve det her, men vi tænkte: Fair nok, vi vil gerne prøve det af. Og så kom det faktisk lidt bag på mig, at det virkede så hurtigt, lyder det fra Anders Sørensen, mens han går ind i goldkoafsnittet med godt 70 køer.

Roligere efter første patron

Men siden første patron for kun tre måneder siden, er afgoldningen alligevel blevet noget nemmere. Udover at produktet virker lynhurtigt, som nævnt i beskrivelsen af det, så er det selve virkningen, der begejstrer i stalden.

- Det bedste er, at de bliver meget hurtigere golde, men dernæst kan vi virkelig mærke meget mere ro i stalden, og det er dejligere at arbejde med. Køerne står ikke og brøler og er ikke spændt i yveret på samme måde som før, siger driftslederen.

Før i tiden har køerne givet udtryk for at være plaget af spændte yvere og en trang til at blive malket. Men nu bliver yveret slapt hurtigere, og så falder køerne ifølge driftsledere langt mere til ro i deres nye tilværelse som goldkøer.

Køerne slapper mere af

- Det er utroligt, at sådan et par patroner kan gøre det, det er rigtig godt. For koen er det jo især godt, men arbejdsmæssigt er det også en gevinst for mig.

Og ifølge kvægfagdyrlægen, Troels Løwig Larsen, der er taget med ud på Lundsgaard for at se virkningen an, så betyder færre malkninger og generel ro, at koen slapper mere af.

- Vi har lavet undersøgelser, der viser, at liggetiden bliver op til to timer længere, hvilket kan være svært at se, når vi står og kigger udover sådan en flok her. Men roen indikerer, at de er mindre spændt i yveret og så vil de typisk ligge længere tid.

Malker færre gange

Patronerne har foruden mere ro også gjort, at Anders Sørensen kan malke de højtydende køer færre gange i løbet af afgoldningen, som varer en uges tid på Lundsgaard.

- Vi starter stadig med at tage køerne ud af produktionen om mandagen, hvor de nu får to patroner, så kommer de på goldfoder og så malker vi dem igen om tirsdagen. Men hvor vi førhen malkede dem tre dage, så malker jeg dem bare to gange og springer altså to gange over, inden de goldes ned, forklarer driftslederen.

Han tilføjer, at hvis køerne så er meget spændte, får de blot en ekstra patron om tirsdagen.

Høje ydelser

Og ikke nok med én færre malning i den generelle rutine, så slipper driftslederen også for utidige malkninger af køerne med meget høje ydelser.

- Der er især sket noget med de køer, som yder 35 kg EKM og mere. Vi har haft lidt svært ved at få de køer til at holde op med at malke, så vi nogle gange har været nødt til at malke dem igen om mandagen ugen efter afgoldningens start. Det har vi slet ikke gjort i tre måneder nu, lyder det fra Anders Sørensen.

Goldperioden på Lundsgaard er omkring otte uger for førstekalvskøerne, mens de andre får seks til syv uger, hvilket giver cirka 52 goldningsdage i snit. Den del er der ikke ændret på efter det nye produkt.

Vigtigt for helheden

Selvom goldningsstrategien lader til at være uden mange dikkedarer, så er det vigtigt for driftslederen at understrege, at blot fordi den er simpel – og nu er endnu mere simpel – så har og får goldningen ikke mindre opmærksomhed end de andre køer og rutiner.

- Hele måden at gøre det på handler om at skabe en ro, som helst skal gå igen i de andre afsnit. Det er vigtigt for helheden, at overgangene ikke bliver for stressende for koen, så ydelsen og antal af køer hele tiden er stabil, forklarer Anders Sørensen.

Og da Bovikalc Dry hjælper med at skabe mere ro, så fortsætter Lundsgaard med patronerne.  

- Det koster lidt ekstra, men det er en arbejdslettelse og skaber mere velfærd for dyrene, så det er pengene værd, og så er det bare dejligt, at der er mere ro i stalden, siger Anders Sørensen, som er sikker på, at yversundheden også er blevet bedre.  

Lundsgaards goldningsrutiner

  •            De godt 70 goldkøer har samme forhold som de resterende køer, men har eget afsnit
  •          Førstekalvskørerne har en goldningsperiode på otte uger, mens de resterende nøjes med seks eller syv uger
  •             I snit er de golde i 52 dage
  •           Afgoldningen varer en uges tid, hvor de tages ud mandag og får to Bovikalc Dry-patroner samt tildeles goldfoder
  •           Før Bovikalc Dry graduerede Lundsgaard med én malkning mandag, tirsdag og onsdag og sprang torsdag over. Nu springer de også onsdagen over
  •           Med Bovikalc Dry har de helt undgået at skulle malke meget højtydende køer i utide
  •           Hvis enkelte køer er meget spændte, får de igen en patron tirsdag
  •          Produktet bruges på de køer med en ydelse på 35 kg EKM og mere

 

 

Om Lundsgaard, Thorup

  •            Indehaver: Lars Uller Hansen
  •          410 årskøer af Dansk Holstein
  •            1,16 kalv pr. ko, hvilket givet et opdræt på godt 470 kalve årligt
  •            AMS-besætning med seks Lely A3-malkerobotter
  •           Ydelse på 11.300 kg EKM
  •           Køerne er i snit igennem robotterne 2,6 gange dagligt
  •           Løsdrift med spalter
  •          Sengebåde med madrasser
  •         Køerne får en foderblanding af græs, majs, soja, raps samt lidt kraftfoder og valsefoder i automaterne
  •          Goldkøerne får en ration med mindre energi bestående af majs, raps og halm

 

 

Bovikalc Dry – virker på 48 timer

  • Et mineral tilskudsprodukt med forsurende salte, der mindsker mælkeproduktionen omkring goldningstidspunktet
  • Produktet virker indenfor 48 timer ved at mindske appetitten og sørge for, at sukkeret i blodbanen får sværere ved komme over i yveret. Det er nemlig sukkeret, der er den begrænsende faktor for mælkeproduktionen
  • Det er bevist, at køer der får Bovikalc Dry i gennemsnit ligger cirka halvanden time mere i døgnet efter afgoldning end tilsvarende køer, som ikke har fået produktet
  •  Produktet er efter lanceringen testet på cirka ti gårde i Danmark og Sverige, hvor erfaringer ligner Lundsgaards. Det betyder, at især de højtydende køer har en gavnlig virkning af produktet
  • Kan købes i håndkøb, hvor en pakke indeholder 48 patroner. Den typiske behandling koster 80 kroner pr. ko
  • Boehringer Ingelheim anbefaler en dosis på to patroner, som gives op til 48 timer før sidste malkning. Højtydende køer kan dog gives op til to mere i forbindelse med den sidste malkning

Landbrug & Fødevarer Østjylland er blevet en realitet

16-02-2019 11:03:44

Dansk Landbrug Midt-Østjylland har skiftet navn til Landbrug & Fødevarer Østjylland. Med navneskiftet følger ønsket om større synlighed og øget politisk samarbejde blandt de fem Østjyske landboforeninger.


Tørken påvirkede Danish Agro og DLG

15-02-2019 14:53:35

Både hos Danish Agro og DLG har 2018-regnskabet været påvirket af tørken. Alligevel sender de penge tilbage til ejerne.


Hold igen med gødningen

15-02-2019 10:56:42

Det kan være fristende at komme i gang med årets markarbejde og køre en tur med gyllevognen eller gødningssprederen, men hold igen.


Én Kloakdoktor bliver til to

15-02-2019 07:43:36

23-årige Kristian B. Larsen har købt sig ind i Hobrofirmaet, Kloakdoktoren.


Foderstof hjælper konkursbo

14-02-2019 16:06:56

Hornsyld Købmandsgaard gennemfører nu på vegne af konkursboet efter foderstofvirksomheden BMG A/S mange af de kornkøbskontrakter, som Randers-virksomheden havde indgået.


50 nye arbejdspladser i Thisted

14-02-2019 12:43:22

Højere udbeningsaktivitet, en ny afdeling til forædlede Japan varer og kapacitetsløft senere på året giver vækst og 50 nye arbejdspladser på Ticans afdeling i Thisted.


Rejsegilde for Kornets Hus

14-02-2019 12:04:43

Forleden blev Danmarks kommende videns- og inspirationscenter om korn og madkultur, Kornets Hus, fejret ved et velbesøgt rejsegilde.


Vestjyske andelsselskaber indgår samarbejdsaftale

12-02-2019 10:32:52

Vestjyllands Andel og Jysk Energi har, med et driftsoverskud på henholdsvis 94 og 62 millioner kr. i seneste regnskabsår, en betydelig position i hver deres branche. Nu har de to selskaber indgået en samarbejdsaftale for at kunne at udnytte en række fælles relationer.


Ukrainske medhjælpere samles på fodboldbanen

10-02-2019 16:00:44

Flere gange om ugen trækker Sallingsund FC Inter ukrainske landbrugsmedarbejdere fra en stor del af Midt- og Vestjylland til træningsbanen i Højslev.


Landbrug & Fødevarer Østjylland er en realitet

07-02-2019 21:53:09

Dansk Landbrug Midt-Østjylland har skiftet navn til Landbrug & Fødevarer Østjylland. Med navneskiftet følger ønsket om større synlighed og øget politisk samarbejde blandt de fem Østjyske landboforeninger.


Claus Clausen har trukket sig som formand

07-02-2019 21:38:11

Landboforeningen Limfjord meddeler, at nuværende formand, Claus Clausen, Vroue, har valgt at trække sig som formand.


Østjylland har fået sit første minivådområde

06-02-2019 09:26:35

Landmænd over hele landet bidrager lige nu til et bedre miljø. Etableringen af Østjyllands første minivådområde er blevet en realitet.


Oplagte skattefradrag for deltids- og fritidslandmænd

05-02-2019 08:33:00

Det er muligt at få store skattefradrag, hvis man kaster sig ud i et liv på et nedlagt landbrug med få hektar jord, fortæller en skatteekspert.


Østjylland har fået sit første minivådområde

04-02-2019 09:51:00

En landmand ved Haslund syd for Randers kan nu kalde sig en tilfreds indehaver af Østjyllands første minivådområde.


Skadedyr i bygninger

03-02-2019 08:36:05

Der findes mange særprægede ældre bygninger i det danske land. Nogle af farerne ved disse kan være skadedyr. Især rotten kan være svær at bekæmpe.


Landmænd kræver solcelle-arealer af kommunerne

03-02-2019 08:06:48

Agri Nord lægger pres på de nordjyske kommuner for at få udpeget arealer til solcelleanlæg. Det er til gavn for både klima og erhvervet.


Nyt projekt: Herregårde skal give liv til landdistrikter

31-01-2019 14:00:39

Under titlen »Jagten på Fortiden« skal danskerne de næste tre år på genopdagelse i deres lokale herregårdsområder med events og undervisning i det fri.


Biogas i grøn erhvervspark

31-01-2019 08:09:38

Forleden blev første spadestik taget til Greenlab Skive Biogas, der skal være et centralt omdrejningspunkt i den grønne erhvervspark.


Landboformand kræver ny høring med vandrådenes indspil til vandplanerne

30-01-2019 08:41:50

Miljøstyrelsen har undladt at medtage de indsigelser, som landmænd og vandråd er kommet med i forhold til udtagning af vandløb i vandplanerne. - Det er helt urimeligt, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen. Han kræver derfor, at de mange indsigelser bliver taget i betragtning i en ny høring.


De globale fødevarepriser falder

12-01-2018 14:27:01

Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder


Side 1 af 33 (647 artikler)Prev1234567313233Next

Digitale brochurer

A-One Danmark er den danske del af Devenish & A-One Feeds og har over 60 års erfaring i landbrugsindustrien. Devenish er førende inden for udvikling og levering af avancerede ernæringsmæssige løsninger i forbindelse med de forskellige udfordringer, som vores kunder står over for inden for svine- og fjerkræsektoren samt i forbindelse med drøvtyggere, kæledyr og heste.

Gennem årene har Hansen & Larsen gennemført en lang række byggeprojekter i dansk landbrug. Vi har sat vores signatur på en bred vifte af kostalde, svinestalde, specialstalde, haller og gylletanke – for nu blot at nævne de mest oplagte projekter inden for dette felt.

Polaris ATV er amerikanske ATV maskiner i høj kvalitet. Polaris Sportsman ATV’er er driftsikre og har lang levetid til gode priser. Vores sortiment omfatter proffesionelle arbejds ATV’er, Rangere som er terrængående med kabine, lad og plads til to Sportsman ATV’er og Ranger er modeller som ofte bliver brugt i landbrug. Vi har også kraftige og sikre børneATV’er, EL-biler og meget mere. Vi har et bredt tilbehørssortiment og redskabssortiment til Sportsman ATV’erne og Ragner modellerne, med det rigtige udstyr og de rigtige redskaber bliver maskinerne nyttige arbejdsredskaber.

– DER ER RIGTIG MANGE PENGE I RENT DRIKKEVAND TIL PRODUKTIONSDYR I LANDBRUGET – ECA-vand også kaldet NEUTHOX, er det nye sort til alle produktionsdyr i landbruget. Waterclean ApS er forhandler af det eneste danskproducerede ECA-vand anlæg i Danmark. NEUTHOX er godkendt af fødevarestyrelsen og registreret (lovpligtigt) i EU! Waterclean ApS har mere end 35 års erfaring i vandbehandling, og rådgivning! Vi kan træffes på tlf. +45 82 30 40 20 eller e-mail: lg@waterclean.dk

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

Se flere brochurer