50 år med minkfoder og meget mere

Christian Carus 10-04-2018 06:51:16
Jørgen Johansen fejrer 75 års fødselsdag og 50 års jubilæum med Nordjydsk Minkfoder. Arkivfoto
For 50 år siden startede det som en minkfarm med egen foderproduktion. I dag er Nordjydsk Minkfoder eneste fabrik i Vendsyssel, og produktionen har bredt sig fra minkfoder i Nordjylland til hunde- og kattemad i USA og fiskefoder i Asien.

– For 50 år siden var det svært at forudse, hvordan tingene ville se ud i dag, og jeg tør heller ikke spå om, hvad der er sket om 50 år fra nu. Men vi forsøger hele tiden at udvikle os.

Den 14. april bliver det markeret, at det nu er 50 år siden, Jørgen Johansen grundlagde firmaet, der i dag hedder Nordjydsk Minkfoder A/S i Vendsyssel. Dengang var navnet Hvims Minkfoder, og navnet skiftede først i 1990, da virksomheden blev lagt sammen med to andre minkfodercentraler. Jørgen Johansen – der rundede 75 år i marts måned – er fortsat direktør og indehaver af aktiemajoriteten.

- Det hele startede egentlig et par år før, jeg oprettede selskabet. Det var i december 1966, jeg købte en lille ejendom, fordi den lå tæt på en transformatorstation, der betød, at jeg havde den strøm, der var brug for, til rådighed, fortæller Jørgen Johansen, der de første år drev en minkfarm med tilhørende foderfabrik – akkurat som mange andre minkbrug på den tid.

- Dengang var der omkring 50 minkfoderproducenter i Nordjylland. Nu er vi de sidste i Vendsyssel, og i dag er der 12 fabrikker på landsplan, hvis man tæller Bornholm med. 11 af dem producerer tre gange så meget foder, som man gjorde på alle fabrikkerne dengang, fortæller Jørgen Johansen.

Eksport til hele verden

Det er dog langt fra kun minkfoder til de nordjyske avlere, der bliver skibet ud fra fabrikken ved Ålbæk.

- Vi får snart besøg af folk fra Korea, der skal se på de fisk, vi fryser ned og sender derover som foder til fiskeopdræt. Vi har tidligere sendt meget laks afsted til flynderopdræt. Nu er det tobis og brislinger, vi får travlt med at fryse ned, fortæller direktøren, der gennem årene blandt andet også har sendt en hel del foder afsted til egyptisk rejeopdræt.

- Og senere i april får vi gæster fra USA og Canada, som er et stort marked for os i forhold til petfood (hunde- og kattemad, red.), siger Jørgen Johansen, der har 15-20 ansatte alt efter travlheden på fabrikken.

Satser på svinefoder

Jørgen Johansen ser også store perspektiver i produktion af svinefoder, hvor man vil overføre succesen med brug af mælkesyrebakterier i minkfoder.

- I forhold til minkfoderet kører det virkelig godt med mælkesyrebakterierne. Det giver en bedre foderudnyttelse og har også givet minkfarmerne færre udgifter til medicin. Nu er næste skridt svineavlen, fortæller han.

Biogas

Mens man over årene har udviklet stor ekspertise i at omdanne biprodukter fra primært fjerkræ- og fiskeindustrien til dyrefoder, der lever op til stramme kvalitetskrav, er man hos Nordjydsk Minkfoder også i stand til at få noget ud af de produkter, der ikke egner sig til foder. Det sker gennem virksomhedens biogasanlæg, Hvims Biogas, der blev etableret i år 2000 og snart forventes udvidet til at håndtere 300 tons biomasse om dagen.

- Vi har de bedste råvarer, som går til petfood. Så har vi de næstbedste, der går til minkfoder, og derefter har vi biogasse. Det betyder, at vi kan styre produktionen og få noget ud af det, stort set lige meget, hvilket kvalitet vi får ind. Men selvom vi kan omsætte langt de fleste kasserede konsumvarer, så bliver det altså sendt direkte til forbrændingen, hvis vi får 100-200 grams pakker med laks. Det kræver for mange kræfter at skulle have nogen til at pakke hver enkelt pakke ud, mens der også vil være en masse emballage, vi ikke kan bruge til noget.

Broget butik

Med en dåbsattest, der siger 23. marts 1943, bliver det formentlig ikke Jørgen Johansen, der driver Nordjydsk Minkfoder de næste 50 år. Det er dog ikke lige sådan at finde en arvtager, konstaterer han.

- De seneste år har vi kigget efter nogen, der på et tidspunkt vil overtage virksomheden, men det er lidt en broget butik, som ikke er så enkel at overtage, som eksempelvis et byggemarked, lyder det fra direktøren, der da også håber at være en del af Nordjydsk Minkfoder en årrække endnu.

Jubilæum og fødselsdag bliver fejret i Kattegat Siloen Restaurant Himmelhav 14. april.

  • Brørup Traktor- & Maskincenter og Ølgod Maskinforretning stopper som Deutz-Fahr forhandler

    Deutz-Fahr importøren HCP i Krogager har afbrudt samarbejdet med Brørup Traktor- & Maskincenter og Ølgod Maskinforretning. I første omgang om salg og senere om levering af reservedele. Årsagen er ikke nærmere specificeret, men ifølge Svend Aage Jensen, der er medindehaver af de to maskinforretninger, har man gennem længere tid ikke rigtigt kunne »finde melodien« sammen.

  • Veteraner i marken

    14 af de gamle traktorer med tilhørende plove blev vist frem på markerne ved Vorbasse

  • Hestene blev luftet

    Jyske heste blev spændt for de gamle plove ved årets pløjedag for heste og veterantraktorer

  • Sjællandske LU’ere var i søgelyset

  • Hvedeprisen siver, men dårligt US-vejr kan støtte prisen langsigtet

    Der er ikke de voldsomme prisudsving på afgrødebørserne i denne uge, og det ser ud til, at afgrødepriserne ligger ved et stabilt leje, der indkalkulerer den aktuelle forsyningssituation. Nu bliver vejrudviklingen i USA og Europa afgørende for om stilheden skal veksles til nu op eller nedtur frem mod sommerens høst.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.

Digitale brochurer

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere. Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Vækstaktuelt er vores landbrugsmagasin. I denne udgave kan du læse om præcisionsgødskning og mange andre spændende emner.

SAMSON AGROLIZE har stor succes med at sælge PG II gyllevognsserien fra SAMSON AGRO. Det er en højkvalitets gyllevognsserie, der er udviklet til den professionelle bruger, og som udmærker sig ved at have en meget høj kapacitet, effektivitet, holdbarhed og driftssikkerhed. Den er udviklet i samarbejde med brugerne og har derfor en meget veludviklet optionsliste.

Bakkegård A/S er din professionelle serviceleverandør inden for affald og organisk materiale. Vi tilbyder alt fra neddeling af træ og affald til sortering af kompost og udlejning af maskiner

Se flere brochurer