Rødbroget var smukkest på Landsskuet

09-07-2018 08:39:32
Landsskuet i Herning fandt Danmarks flotteste husdyr på dyrskuet, der blev besøgt af 50.700 gæster

Der er ikke ret mange rødbrogede malkekøer i Danmark, men landets smukkeste ko er ikke desto mindre netop rød-hvid. Det stod klart lørdag, da Landsskuet i Herning kårede de bedste dyr på tværs af de mange kvægracer. 

Danmarks Smukkeste Malkeko 2018 blev en rødbroget holstein-ko fra Asger Kappel i Fjerritslev, mens en sortbroget holstein-kvie fra Tøvestensgaarden ved Slagelse blev Miss Teen. De to malkekøer sejrede i de afsluttende finaler på Landsskuets kvægkonkurrencer lørdag eftermiddag og fik både krans, mavebånd og champagne. Premier Is supplerede som sponsor af begge konkurrencer med både pengepræmier og statuetter. 

Kødkvæg og heste
Blandt kødkvæget blev den bedste ko på tværs af de mange kødkvægracer en hereford-ko fra Bent Sørensen ved Hovedgård, mens den bedste tyr var en charolais fra Pallas Charolais ved Bindslev.

En jysk hest fra Rasmus Bendixen, Farsø, blev kåret som bedste tre års hoppe på tværs af racerne, mens en fjordhingst fra Preben Olesen, Dronninglund, blev bedste hingst.

Publikumsfremgang
Landsskuet blev holdt i fint sommervejr for både dyr, udstillere og gæster. Samlet besøgte 50.700 gæster det landsdækkende dyrskue, der varede i tre dage. 

- Det er en fremgang på over 4000 i forhold til sidste år, så vi er særdeles godt tilfredse med årets arrangement, hvor vi blandt andet havde flere hesteaktiviteter. Vi har samtidigt tiltrukket nye udstillere af maskiner og produkter, ligesom vi hele tiden udvikler Landsskuet som formidler af det moderne landbrug til forbrugerne, siger Mads Fjordside, daglig leder af Landsskuet. 
 

Digitale brochurer

Læs de nyeste tilbudsaviser fra P. Lindberg

– troværdig samarbejdspartner i mere end 30 år. Vores viden og vision er at give vore kunder den bedste rådgivning samt kvalitetsprodukter ud fra deres behov, således vi opnår værdiskabende løsninger i fællesskab i den moderne produktion, som landbruget er. Vores aktiviteter dækker over udvikling, produktion, rådgivning i reproduktion, salg og markedsføring. Se vores aktuelle tilbudskatalog ”Svin Maj/Juni” - med masser af gode og spændende tilbud.

Til den professionelle bruger ved stat, amt, kommuner, kirkegårde, industri, parker, boligselskaber, golfbaner, forlystelsesparker og landbrug. Alle vogne og tankvogne er varmgalvaniseret. Spar tid og penge med Solus professionelle produkter, der kan komme hvor store og tunge maskiner ikke kan. Dansk kvalitet, robust solidt dansk håndværk der er produceret i Danmark. Vi har det DU skal bruge!

Perstrup Beton Industri er en betonelementfabrik, der sammen med ØSB, Byggebjerg Beton, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton Holding A/S. Perstrup Beton Industri beskæftiger pt. ca. 100 medarbejdere. Virksomhederne i Industri Beton Holding A/S leverer alle slags betonelementtyper til renovering, ombygning eller til helt nye projekter til byggeriet. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Yderligere producerer vi elementer til infrastruktur, tanke og landbrug.

Vækstaktuelt er vores landbrugsmagasin. I denne udgave kan du læse om præcisionsgødskning og mange andre spændende emner.

Se flere brochurer