Kvinder ønsker færre uheld på gårde

Tenna Bang 13-02-2018 08:38:08
»De Glade Stiletter« sætter fokus på ulykker i landbruget 19. februar i Videbæk.
Det seneste halve år har den vestjyske erfa-gruppe »De Glade Stiletter« haft fokus på uheld på gårdene. Nu inviterer de til åbent stormøde om emnet.

 Ups! Dét siger vi ikke til nogen…
Sådan lyder det ofte rundt omkring på gårdene, når der sker uheld, fordi forsigtighed glemmes i en travl hverdag. Det går i de fleste tilfælde godt, men somme tider går det helt galt, når der tages chancer på et landbrug.
Det bekymrer landbokvinderne i den vestjyske erfa-gruppe »De Glade Stiletter«. De kender alle til ulykker og næsten-ulykker - og de fleste har været omkring skadestuen eller førstehjælpskassen med ægtefællen eller en medarbejder.
- Gruppen har derfor det seneste halve år haft fokus på uheld på gårdene. Da der blev åbnet for historierne, kunne alle fortælle om rigtig mange episoder, hvor uforsigtighed og hændelige uheld endte galt eller medførte en grim forskrækkelse, siger socialkonsulent Solvejg Høj fra Vestjysk Landboforening.
Hun har sammen med »De Glade Stiletter« valgt at sætte fokus på uheld i hverdagen ved et åbent stormøde for både gårdejere, medarbejdere og andre interesserede i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 19. februar.

En mere sikker hverdag

Målet er at få mere respekt omkring sikkerheden på gårdene, da skader og skrammer gør ondt på både krop, sjæl og bundlinje.
- Der er lavet rigtig meget statistik om arbejdsulykkerne i erhvervet. Men det er jo lavet over det, som er blevet anmeldt. Alt det andet ligger hen i mørke, og det fylder rigtig meget hos de, der elsker livet på landet og deres familier - og gerne vil sikre ægtefæller, medarbejdere og børn hver dag, siger Solvejg Høj.
»De Glade Stiletter« har derfor inviteret en stribe eksperter på området til at give deres praktiske bud på et godt og sikkert arbejdsliv i et erhverv, der med maskiner, dyr og vejrforhold altid vil være udfordret. 
Alle er velkomne. Også i timen før mødet, hvor nogle af indlægsholderne står klar til en mere personlig snak om sikkerhed i hverdagen. Der er medarbejdere fra Seges, Arbejdstilsynet og Arbejdsmedicinsk Klinik, ligesom Nordea Liv & Pension og Tryg kan orientere om forsikringsforhold.
»De Glade Stiletter« har desuden sørget for, at tv-værten Anders Agger afslutter aftenen med et foredrag om sine erfaringer fra optagelserne af tv-
programmerne »Indefra«.

  • Sunde hestebønner af egen avl som udsæd

    Hestebønneudsæd er normalt ikke bejdsede. Derfor kan det være en overvejelse at producere eget udsæd til eget brug, hvis man vil fortsætte med samme sort.

  • Kommuner bør vente med at ændre regler for Nørreå, Gudenå og Skals Å

    Vent til Høgh-udvalgets anbefalinger er gennemført senere på året, lyder reaktionen fra to ålav, efter at Viborg-, Favrskov- og Randers kommuner har igangsat en revision af afløbsregulativerne for Nørreå, Gudenå og Skals Å.

  • Dansk Planteværn efterlyser klare regler

    Der mangler klare retningslinjer for, hvilke grænseværdier, der skal være overskredet for at udstede forbud mod sprøjtemidler i de såkaldte BNBO-områder, mener man hos brancheorganisation forud for Egedal-retssag.

  • Nye muligheder i bræmmerne

    Ønsker man at lide lidt for skønheden med nektarrige blomster i en bræmme i markkanten og her skaber en særlig bestøverbrak, skal det etableres inden 30. april.

  • Europæisk hvede kan ikke konkurrere på eksportmarkedet

    Det går strygende for den amerikanske eksport af afgrøder og det samme gør sig gældende for det russiske hvedesalg. Derimod ser det ikke for godt ud for den europæiske eksport af hvede, der ser ud til at blive hårdt ramt i 2018.

  • Sojaskrå tæt på nyt stort og langsigtet købssignal

    I sidste uge var prisen for sojaskrå på afgrødebørsen i Chicago oppe og teste det vigtige modstandsniveau i opadgående retning ved 350 dollar pr. short ton. Testen er i første omgang blevet afvist, men som det fremgår nedenfor, så signalerer de tekniske indikatorer, at der fortsat er tiltagende styrketegn i opadgående retning, og at et brud i opadgående retning kan være nært forestående.

  • De globale fødevarepriser falder

    Opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort, viser at de globale fødevarepriser falder

  • Hvedeprisen banker atter hovedet mod afgørende prisloft

    Fredag udkommer denne måneds USDA-rapport over den globale afgrødeforsyning. Forud for rapportens opgørelse er der overraskende styrke til europæisk hvedepris der lige nu banker mod et vigtigt modstandsniveau i opadgående retning.

  • Voldsomt skuffende aktivitet på eksportmarkedet for korn

    Den seneste opgørelse over handels­aktiviteten på eksportmarkedet viser en ekstremt skuffende handelsaktivitet med både majs og hvede hen over juledagene.

  • Hvedeprisen revancherer to ugers nedtur på to dage

    Det så ikke for godt ud for hvedeprisen da handlen for europæisk hvede blev skudt i gang i det nye år. Men de mere prisstærke takter har atter indfundet sig til trods for en stærk euro og skuffende franske eksporttal.