Smeden og hjortene

Torsdag 6. juli 2017 12:51
Nicolai Therkildsen lokker her hjortene med en af deres yndlingsspiser, elmeblade fra hækken. Hunden Molly er altid med rundt, når han kigger til dyrene.
Han er tidligere rejsemontør, men har siden 1999 haft selvstændig smedevirksomhed – og så har han godt 180 hjorte plus kalve i baghaven. En hobby som startede, da Nicolai Therkildsen, fra Galgebakke ved Hassing i Thy, i 1995 gik og drømte om at have nogle anderledes husdyr gående på sin jord. Den idé har med tiden grebet om sig. 

- Dengang skulle alle have mohairgeder, strudse eller kødkvæg, og på det tidspunkt kørte jeg som smed og lavede staldinventar. Så var der en af kunderne, som havde hjorte, og dét synes jeg var spændende, så gik det ligesom derfra, forklarer ejeren af Galgebakkens Hjortefarm, Nicolai Therkildsen, som startede med seks dådyrhjorte.

I dag er hjortene stadig en hobby, men bestanden er vokset til langt over hundrede fordelt på farmens 10 hektar indhegnet jord rundt omkring huset og smedeværkstedet i Thy. Siden da har smeden bygget et tilhørende hjemmeslagteri, som er landets eneste med dådyr. Samtidig sælger han også dyr til avl af tre hold, så kan han levere både han- og hundyr til en ny besætning, da de dermed ikke er direkte beslægtede. 

Et vildt dyr 

Interessen for hjortene har for smeden også udmundet i, at han har været særdeles aktiv i Landsforeningen af Danske Hjorteavlere, som han i dag er landsformand for.  

- Jeg er født og opvokset på landet med køer, grise, høns og geder, men jeg har aldrig gået en helt snorlige vej i mit liv. Og hjortene var noget andet, og selvom de her er hegnet ind som husdyr, så vil det altid være et vildt dyr, siger farmejeren, som synes, at processen med at holde vilde dyr som husdyr er spændende.   

Igennem årenes løb er Nicolai Therkildsens kærlighed til de vilde dyr vokset, men han har kun haft ét dådyr, som var så tamt, at han kunne kæle med den.   

- Jeg kan godt håndfodre de andre, men på den anden side af hegnet. Men da jeg skulle aflive dén ene tamme buk på grund af sygdom, det var den tungeste dag i alle de år, jeg har haft hjorte, siger Nicolai Therkildsen, som tilføjer, at det drejer sig om menneskekontakt hver eneste dag, hvis det skal kunne lade sig gøre. 

Dyrene opvejer arbejdstimerne  

Til daglig er Nicolai Therkildsen smed med selvstændig virksomhed, hvorfra han opkøber maskiner fra nedlagte korn- og foderstoffirmaer, som han renoverer, videresælger og monterer. Derfor skulle han få arbejdet med hjortefarmen og hjemmeslagteriet til at balancere med smedjen. 

- Jeg har altid arbejdet meget, men det har da ikke altid været lige let at harmonere det hele med et familieliv, men jeg har aldrig haft svært ved at trække i mine arbejdsbukser, siger Nicolai Therkildsen, som lige nu gerne arbejder 12-14 timer om dagen, nu hvor hjortene får kalve. 
For smeden og hobbylandmanden er det lysten, som driver værket. Derudover er det kærkomment for hans hverdag, at når der er højsæson i smedjen, er der lavsæson med hjortene - og omvendt. 

- Det er en helt speciel oplevelse at overvære på tætteste hold, hvordan dyrene får kalve til at se dem blive teenagere og kropumulige. Bare dét at stå op og se dyrene drøne kåde rundt henover marken udenfor ens vindue, siger Nicolai Therkildsen, som ellers ikke er meget for at sætte ord på følelserne til dyrene.   

Slagteri og delikatesser

Nicolai Therkildsen er selv jæger, og i starten slagtede farmejeren kun til sig selv og til venner og bekendte. Men han fandt hurtigt ud af, at der både var efterspørgsel og en god afsætning i dådyrkødet. Samtidig fik han kun flere og flere dyr. 

- Det rendte løbsk for mig med antal dyr, så jeg kunne enten tage bukkene væk, så avlen stoppede, eller jeg kunne få et slagteri og sælge til købmænd og kroer. Så i 2014 ringede jeg til Fødevarestyrelsen og nåede lige at få det godkendt, inden vi skulle slagte, forklarer han.  

I oktober samme år stod et professionelt hjemmeslagteri klar som tilbygning til ejendommen på Galgebakke ved Hassing. Nicolai Therkildsen vidste ikke meget om at slagte i starten, men allierede sig hurtigt med en lokal slagter, som han stadig samarbejder med. I dag producerer Galgebakkens Hjortefarm alverdens delikatesser af hjortekød, som med succes sælges til lokale folk, købmænd, kroer og hoteller.

Til oktober, som er højsæson for slagtning på farmen, skal Nicolai Therkildsen i år slagte cirka 55 dyr. Han oplever, at efterspørgslen er stigende, sidste år måtte han sågar tilkøbe dyr til slagtning for at kunne følge med.  

Drømmer om mere

I takt med efterspørgslen og lyst til flere hjorte, drømmer hjorteavleren og smeden fra Galgebakke også om at udvide hjortefarmen og slagteriproduktionen. Derfor går han lige nu med tanker om at opkøbe mere jord, så han kan få endnu flere dyr. Derudover har han gang i et hemmeligt projekt med planer om en udvidelse af slagteriproduktionen, som han ikke vil afsløre noget om endnu.  

Farmejeren beholder mange af moderdyrene til de dør af alderdom i en alder af 16-17 år. Deres forholdsvis tamme gemyt påvirker nemlig kalvene og gør dem mere rolige. Det er mest kalvene, han slagter, når de er 17 måneder for at levere det bedste produkt i forhold til fersk kød og dyrekøller. 

Foruden glæden ved de vilde dyr og succesen med slagteriet har hjortene også givet smeden en større omgangskreds, hvor han i dag nyder, at der udover kunder til smedevirksomheden også kommer folk forbi landejendommen for at snakke om hjorte eller købe en spegepølse. I sommerhalvåret holder forbipasserende også gerne ind ved læhegnet, og kigger på hjortene fra vejen.