Større kuldstørrelser giver udfordringer

Mandag 3. juli 2017 6:00
- Når vi har fokus på råmælksforsyningen, så er det også værd at bemærke, at der i forsøg ikke er dokumenteret en forskel på råmælk fra egen mor eller fra anden so i besætningen, hvilket gør det markant nemmere for farestaldspersonalet at få puslespillet til at gå op, forklarer Nikolaj Stidsen, der er svinekonsulent i LMO Svin.

Den nyfødte gris må i dag kæmpe mere for at sikre sig tilstrækkelig råmælk, efter at kuldstørrelserne hos de danske svine
producenter er vokset.

Det stiller nye krav til svineavlerne om, at have ekstra fokus på at sikre grisene nok næring.

- Virkeligheden er, at den stærkeste får mest, og den, der kommer først, har mindre konkurrence for at optage råmælken. Hver gris skal optage 25 milliliter råmælk for at få antistoffer nok til at kunne klare sig, og det kan de ret hurtigt gøre, idet mange grise optager op til 50 milliliter ved første diegivning, hvor både tarmen og maven kan fyldes, fortæller Nikolaj Stidsen, der er svinekonsulent i LMO Svin.

6,4 kg råmælk ved faring

Ifølge svinekonsulenten producerer søerne i gennemsnit 6,4 kilo råmælk i forbindelse med faringen, hvilket er antistoffer nok til over 250 grise. Store kuldstørrelser betyder dog, at der er mangel på råmælk.

- Hvis alle grise optager samlet cirka 600 milliliter, så er der jo kun råmælksenergi nok til de første 10 grise, og det svarer jo ikke ret godt til det aktuelle niveau for kuldstørrelse. Derfor er det vigtigt, at vi med store kuldstørrelse sætter fokus på at sikre antistoffer og energi nok til den enkelte gris, siger Nikolaj Stidsen. 

Han understreger dog, at en del af grisens energibehov kan erstattes af mælk fra en anden so og måske suppleres af andre energikilder.

- Når vi har fokus på råmælksforsyningen, så er det også værd at bemærke, at der i forsøg ikke er dokumenteret en forskel på råmælk fra egen mor eller fra anden so i besætningen, hvilket gør det markant nemmere for farestaldspersonalet at få puslespillet til at gå op, forklarer han.

Muligheder for overlevelse

LMO Svin arbejder løbende på at undersøge de muligheder, svineproducenterne har for at optimere på grisens overlevelsesmuligheder og sikre råmælk.

Ifølge Nikolaj Stidsen viser erfaringer, at så længe faringen er i gang, er al fokus på at sikre en god faring, og dermed bliver sikring af råmælksforsyningen ikke prioriteret tilstrækkeligt til før efter faringen er overstået.

Men den strategi fungerer ikke længere, mener han.

- Råmælkssikring bør starte allerede under faringen, og for de dygtige farestaldspassere er der flere muligheder for at optimere. Splitmalkning under faringsprocessen kan for eksempel bruges, hvis man mangler søer at sætte de første og største grise til.

- Når grisen har optaget 25 milliliter, så har den optaget antistoffer nok fra soen til at kunne klare sig. Så kan man vælge at flytte grisen til en anden so, mens resten af kuldet får lov til at die den nødvendige mælk. Hvis vi hele tiden sikrer, at grisene får energi nok ved en anden so, så er der ikke noget sundhedsmæssigt i vejen for, at vi flytter dem, siger Nikolaj Stidsen.